Evaluerer du din brugergrænseflade for sent?

Best practices for usability engineering: Valider, evaluer og dokumenter

Arbejder du med medicinsk udstyr? Så er det et myndighedskrav, at du følger en usability engineering-proces under udviklingen af produktet.

Det forventes bl.a., at du validerer og dokumenterer, at brugerne kan anvende dit produkt som tiltænkt i det tilsigtede brugsmiljø.

Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du kan gøre i praksis, så du får en god usability engineering-proces.

1. Evaluer dit produkts brugergrænseflade tidligt i processen
   Formative usability evalueringer hjælper med at optimere designet ift. sikker anvendelse og brug. 
   
   Ved at begynde tidligt med evalueringerne – og gøre det løbende - undgår du at fastlåse designkonceptet, inden du har undersøgt, om produktets design og udformning understøtter brugeren i at anvende det sikkert og effektivt. Jo længere du er nået i udviklingsprocessen, desto sværere og dyrere er det at foretage ændringer i produktdesignet.
   
   
2. Begynd med skrivebordsevalueringer
   I de tidlige udviklingsfaser kan det være en god ide at gennemføre analytiske skrivebordsevalueringer af produktets brug, inden du bruger tid og kræfter på at udføre brugertests. 
   
   Gennem analyser kan du hurtigt identificere en række potentielle brugsrisici, samt få mange gode input til at optimere brugerfladen.
   
   
3. Evaluer hellere flere gange med få testdeltagere end få gange med mange deltagere
   Én stor usability-test med mange brugere giver ikke nødvendigvis mere værdifulde input end flere mindre usability-tests, der fokuserer mere på en specifik kritisk del af brugergrænsefladen. 
   
   Når antallet af testdeltagere øges, identificeres der ikke nødvendigvis flere nye brugsfejl eller nye potentielle risici. Man øger derimod sin vished om, at man har identificeret alle de betjeningsmæssige risici, der måtte være i anvendelsen af produktet. 
   
   Derfor er antallet af testdeltagere vigtigere i den afsluttende summative usability-test end i de tidlige formative usability-tests.
   
   
4. Planlæg din summative usability-test grundigt og lad en omhyggelig risikoanalyse drive omfanget af testen
   Ved at have gennemført en udførlig risikostyringsproces, kender du de kritiske opgaver (’critical tasks’), som brugerne udfører, når de anvender dit medicinske udstyr. 
   
   Disse risikofyldte brugssituationer skal være kontrolleret i designet af dit medicinske udstyr. Det er disse kontroltiltag, du skal validere i din summative usability-test, og det betaler sig derfor at have arbejdet systematisk og grundigt med de relevante risici.
   
   
5. Påbegynd ikke den afsluttende summative usability-test før du har evalueret, om der potentielt stadig er risici forbundet med betjeningen af dit produkt.
   En summativ test er omfattende og dyr at tilrettelægge og gennemføre. Derfor bør du altid minimere risikoen for, at din summative usability-test medfører behov for designændringer. 
   
   Dette kan fx gøres ved at evaluere produktet løbende samt gennemføre en pilottest af den summative test.

Optimer usability-processen med fokus på sikkerhed og compliance

Vil du lære, hvordan du bruger usability engineering processen optimalt? Så du ikke blot overholder myndighedernes krav, men løfter dine produkter og sikrer dine brugere og patienter et mere anvendeligt produkt?

IDA har udviklet et 2-dages kursus omkring usability engineering for medicinsk udstyr.

Her får du praktisk erfaring med metoder og værktøjer, du kan implementere i dit daglige arbejde.

Kurset dækker alt fra indledende risikoanalyser og brugercentreret design til avanceret dokumentation og validering i overensstemmelse med både europæiske og amerikanske standarder.

Kurset er skræddersyet til dig, der arbejder inden for MedTech-sektoren - fra projektledere til kliniske specialister - og kræver ingen forudgående erfaring med usability engineering.