Sikkerhed og risiko
Byens usynlige infrastruktur er den mest sårbare
Når byen bliver smart, bliver den også mere sårbar
Vi lægger sjældent mærke til den, når den virker. Den digitale infrastruktur, som holder byen i gang, er blevet så integreret i hverdagen, at den næsten er usynlig. Trafiksignaler, sensorer, adgangskontrol, overvågning, forsyningsstyring og centrale kontrolrum arbejder i baggrunden og får mobilitet, energi og services til at flyde mere effektivt.
Det er netop derfor, den er sårbar.
I takt med at byer bliver smartere, bliver de også mere afhængige af systemer, som tidligere var isolerede, men som nu er forbundet på kryds og tværs. Det gælder både klassiske OT-miljøer som SCADA og nyere IoT-baserede løsninger i trafikledelse, bygninger og forsyningsnet.
Problemet er ikke kun de enkelte systemer
Sårbarheden ligger ikke kun i det enkelte system. Den ligger i koblingerne mellem dem.
Et kompromitteret sensorsystem kan i sig selv virke begrænset. Men hvis det leverer data til et beslutningssystem, som styrer trafikafvikling, beredskab eller adgang til kritiske områder, kan konsekvenserne hurtigt brede sig. Det samme gælder, når ældre styringssystemer kobles sammen med moderne cloud-løsninger uden tilstrækkelig segmentering, overvågning eller governance.
Derfor er smart city-infrastruktur særlig udsat
Smart city-løsninger gør byens drift mere effektiv, men de skaber også nye afhængigheder mellem systemer, som kan være svære at overskue og sikre.
- Mange systemer er koblet sammen på tværs af drift, netværk og leverandører
- Ældre OT- og SCADA-miljøer er ofte ikke designet til nutidens trusselsbillede
- Sensorer og IoT-enheder kan være billige at implementere, men svære at sikre og vedligeholde
- Driftsforstyrrelser kan få fysiske konsekvenser for trafik, adgang, overvågning og forsyning
- Ansvar for sikkerhed er ofte fordelt på flere fagområder og leverandører
Effektivitet er ikke det samme som robusthed
Smart city-teknologi lover bedre ressourceudnyttelse, mindre trængsel og mere bæredygtig drift. Men effektivisering har en pris, hvis sikkerheden ikke tænkes ind fra begyndelsen. For jo mere automatiseret byen bliver, desto mindre skal der til, før driftsforstyrrelser får mærkbare konsekvenser for borgere, myndigheder og virksomheder.
Det stiller nye krav til dem, der designer, driver og indkøber byens digitale løsninger.
Sikkerhed handler også om ansvar og arkitektur
Sikkerhed i kritisk byinfrastruktur handler ikke kun om firewalls og adgangskoder. Det handler også om arkitektur, ansvar og robusthed.
- Hvem ejer data?
- Hvem har adgang til hvad?
- Hvordan opdages unormal adfærd i tide?
- Kan systemer køre sikkert videre i degraded mode?
- Og er der en plan, når automatiseringen fejler?
For mange organisationer er udfordringen, at ansvaret er spredt. Ét team ejer netværket, et andet driften, et tredje leverandørkontrakten, og et fjerde sidder med beredskabet. Men trusselsbilledet respekterer ikke organisatoriske siloer.
Den usynlige infrastruktur skal gøres synlig
Derfor kræver sikker bydrift et tættere samspil mellem OT, IT, drift, cybersikkerhed og ledelse. Den usynlige infrastruktur skal med andre ord gøres mere synlig internt.
Det betyder ikke, at smart cities er en dårlig idé. Tværtimod. Potentialet er stort, og gevinsterne er reelle. Men jo mere intelligent infrastrukturen bliver, desto vigtigere bliver det at bygge sikkerhed, redundans og gennemsigtighed ind som grundprincipper frem for tillægsløsninger.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.