Uddannelse og forskning

Analyserne handler om videns- og uddannelsesinstitutionernes rolle i samfundet, herunder hele fødekæden fra folkeskole til færdiguddannede ingeniører og naturvidenskabelige kandidater samt analyser af forskning og udvikling inden for området.

Internationale studerendes motivation for at arbejde i Danmark

Oktober 2024: Analysen viser bl.a., at næsten 9 ud af 10 internationale studerende forventer at søge job og blive boende i Danmark efter endt uddannelse. 46 pct. svarer, at de forventer at skabe en langsigtet karriere i Danmark.

Jobmobiliteten blandt internationale studerende er høj i og med, at 38 pct. svarer, at de er villige til at flytte 100 km eller længere for at få et job i Danmark. Det er især studerende fra undervisningsinstitutionerne udenfor hovedstadsområdet, der er villige til at rejse langt for et job efter endt uddannelse.

IDAs Studieundersøgelse 2023

Oktober 2023: Analysen viser bl.a., at 51. pct. af de studerende ofte eller meget ofte føler sig stresset. Blandt gruppen af stressede studerende har det givet anledning til, at hver fjerde har søgt læge og/eller psykolog, og hver femte har overvejet at droppe ud af studiet. 

Analysen viser også - i henhold til det politiske forslag om afskaffelse af det ekstra SU-år - at over halvdelen af de studerende har svaret ’ja’ eller ’måske’ til, at de forventer at få brug for det ekstra SU-år. For 60 procent skyldes det, at de er/forventer at blive forsinket på deres nuværende studie. For 34 procent gælder det (også), at de har brugt af SU på tidligere studie.

Universitetsansattes vilkår

September 2023: Analysen undersøger de universitetsansattes rammer og vilkår, samt holdninger til politiske forslag og reformer på uddannelses- og forskningsområdet.

Analysen viser bl.a., at hver anden underviser (49 pct.) og forsker (52 pct.) oplever, at deres rammer for at levere hhv. undervisning og forskning af høj kvalitet er blevet dårligere de senere år.

Analysen viser også, at de universitetsansatte ikke er udbredt positive overfor de senere års politiske forslag og reformer. Bl.a. er hovedparten negativt indstillet overfor forslaget om 1-årige kandidatuddannelser og det nuværende loft over optag på engelsksprogede uddannelser. Hovedparten vurderer også, at udflytning af uddannelser medfører forringelser.

Ph.d.-studerendes vilkår

Juni 2023: Analysen undersøger de studerendes arbejdsliv, herunder rammer og viljkår for samt tilfredshed med ph.d.-uddannelsen.

Analysen viser bl.a., at hver tredje har følt sig stresset de seneste to uger, og hver tredje oplever problemer med at have tid til både faglige opgaver og privatliv.

Analysen viser også, at hovedparten (70 pct.) vurderer ph.d.-uddannelsen god ift. faglig udvikling, vejledning om faglige spørgsmål og samarbejdet med deres professor/vejleder.

Hver tredje oplever dog udfordringer ift. klare mål i deres arbejde, hjælp til at strukturere og planlægge hele ph.d.-forløbet og afklaring ift. hvad der skal ske efter.

Internationale dimittenders værdi for samfundsøkonomien

November 2022: Analysen viser, at internationale dimittender i perioden 2007-2020 har leveret et nettobidrag til den danske samfundsøkonomi på 26,8 mia. kr.

I en periode på op til 13 år efter dimission har en international dimittend i gennemsnit bidraget til den danske samfundsøkonomi med ca. 2 mio. kr. igennem lønindkomst, skatter, afgifter – og fratrukket udgifter til SU, uddannelse mv. Dette omfatter også dem, som er udrejst umiddelbart efter dimission. Dimittender fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser fastholdes i højere grad og har en højere indkomst, og de leverer derfor konsekvent et højere samfundsbidrag. 

Analysen er udarbejdet af Damvad Analytics for IDA.

Studenteranalyse 2022

Oktober 2022: Analysen viser bl.a., at 41. pct. af de studerende ofte eller meget ofte føler sig stresset og at det primært skyldes pres på studiet samt forventninger om toppræstationer fra den studerende selv. Videre viser analysen, at bekymringer for at få økonomien til at hænge sammen i stigende omfang fylder hos de studerende.

Analysen belyser også de studerendes tilfredshedshed med studielivet, omfang af tvivl ifm. med studievalg, deres boligsituation, ønsker og forventninger til job efter endt uddannelse mv.

Scenarier for antallet af nyuddannede ingeniører 2022-2035

Juni 2022: I de kommende år vil manglen på ingeniører og it-specialister stige. Den grønne omstilling og øgede digitalisering har allerede i dag sat en klapjagt ind på ingeniører og it-folk, og så langt øjet rækker, er der ikke udsigt til, at virksomhederne får nemmere ved at rekruttere disse faggrupper. Optaget på ingeniørstudierne skal hvert år stige kraftigt, hvis erhvervslivets efterspørgsel på ingeniører skal efterkommes. IDA fik i 2021 sammen med Dansk Gymnasier udarbejdet en prognose for arbejdskraftbalancen på arbejdsmarkedet i 2030. Analysen viste at, der for gruppen MVU Teknisk og it forventes en overefterspørgsel på ca. 7.000 personer i 2030.

Derfor er der i dette notat taget udgangspunkt i en mangel på 20.000 ingeniører, mens tidshorisonten er forlænget til 2035 for at give et mere realistisk bud på, hvor mange flere der skal optages allerede i de kommende år for at imødekomme den fremtidige efterspørgsel.

Resultaterne af beregningerne viser, at optaget på ingeniøruddannelserne skal stige med minimum 8 procent hvert år fra 2022 til 2031, hvis antallet af fuldførte diplom- og civilingeniører skal følge med den forventede efterspørgsel, der er beregnet i prognosen ”Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030”.

Børns og unges digitale kompetencer 2022

Juni 2022: Analysen viser, at yngre er mindre fortrøstningsfulde ift. børns og unges digitale robusthed end ældre og næsten 60 pct. af danskerne mener, at et fag med fokus på digitale teknologier skal gøres obligatorisk i folkeskolen.

Notat om forskelle i fremskrivninger

September 2021: Dette baggrundsnotat forholder sig til de metodiske forskelle på analysen ”Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030” (sept. 2021) og analysen ”Behovet for velfærdsuddannede i 2030” (april 2030), som resulterer i forskellige konklusioner om arbejdskraftudfordringerne i 2030.

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

September 2021: Analysen undersøger ubalancer på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Vi ser ikke kun på uddannelsesniveau, men opdeler også arbejdsmarkedet i fagområder. En af konklusionerne er en overefterspørgslen efter ingeniører, teknik og it på MVU- og LVU-niveau på ca. 20.000 personer i 2030. Analysen er udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics.

Mismatch på arbejdsmarkedet for it-uddannede i 2030

Juni 2021: Denne analyse belyser mismatch på arbejdsmarkedet for forskellige typer af it-uddannet arbejdskraft frem mod 2030. Det gøres ved at fremskrive hhv. udbud af og efterspørgsel efter forskellige typer af it-uddannede.

Universitetsansattes vilkår

Juni 2021: Besparelserne kan mærkes både på undervisning og forskning.

IDAs analyse af de universitetsansattes vilkår viser bl.a at en tredjedel af underviserne er af den opfattelse, at deres vilkår for at levere undervisning af høj kvalitet er blevet dårligere i de seneste to år, også når der ses bort fra coronasituationen.

Videre afdækker analysen, at mange af de universitetsansatte mener, at ytrings- og forskningsfriheden ikke er uantastet.

Private investeringer i forskning og udvikling

August 2020: Analysen ser på, hvad der driver de cirka to tredjedele af den danske forskningsaktivitet, som foregår i den private sektor. På baggrund af data fra 35 OECD-lande i perioden 2008-2016 finder vi bl.a., at en krone mere i offentlig forskning fører til 0,9 krone mere privat forskning. Offentlig forskning komplementerer således privat forskning.