"Sundhedsvæsenet kollapser uden ny teknologi"

Hvis der er mistanke om, at du har lungekræft, starter en lang og kompliceret udredningsproces. 

Først skal du på hospitalet og undersøges i en CT-skanner. 

Herefter skal specialuddannede læger undersøge billederne for små pletter, der kan være tegn på kræft. En opgave, der er både tidskrævende og svær for selv det trænede øje.

Er der mistanke om kræft, skal du have foretaget en biopsi fra det mistænkte område i lungen, og herefter skal patologer og bioanalytikere analysere vævsprøven for at finde ud af, om der er tale om kræft. 

Men kan det passe, at det skal tage så lang tid og være så dyrt at udrede for lungekræft? 

Den undren var udgangspunktet, da Anders Ohlhues Baandrup, der er ingeniør og ansat på Sjællands Universitetshospital, sammen med professor i lungemedicin Uffe Bødtger og professor i molekylærbiologi Niels Pallisgaard gik i gang med at udvikle en alternativ undersøgelsesmetode.

Resultatet blev et apparat, der ligner en inhalator, men virker omvendt. I stedet for at trække vejret, puster du i det for på den måde at indsamle aerosoler, altså små vanddråber, der kan indeholde DNA-rester. De DNA-rester kan sladre om kræft og en lang række andre lungesygdomme hos patienten, og det bedste er, at undersøgelsen blot tager et kvarter og kan foretages hos egen læge, inden prøven sendes til analyse. 

Apparatet er i øjeblikket ved at blive gennemtestet, og hvis det bliver godkendt til brug, kan det ifølge Anders Ohlhues Baandrup spare sundhedsvæsenet for hundredtusindvis af timer hvert år.

En Ole Opfinder-type fra barnsben

Anders Ohlhues Baandrup er med egne ord en ”Ole Opfinder-type”, der fra barnsben frustrerede sine forældre ved at modificere familiens haveredskaber med vinkelsliber og svejseapparat. 

Og skabertrangen har fulgt ham hele livet. 

Som specialestuderende var han med til at udvikle en metode, der gør det muligt at strålebehandle tumorer ved brystkræft uden at bestråle hjertet og lungerne i samme omfang som tidligere, og siden har han arbejdet med innovation i sundhedsvæsenet i over 20 år.

I de seneste 12 år har han arbejdet på Sjællands Universitetshospital, hvor han har været med til at udvikle ti opfindelser, der spænder fra et apparat til at tage afføringsprøver mere skånsomt til en halskrave, der gør det nemmere at opdage kræft i halsen, når man foretager MR-skanninger.

Han er dermed et eksempel på, hvordan medarbejdere med tekniske og ingeniørfaglige kompetencer kan være med til at aflaste det pressede sundhedsvæsen.

”Jeg er en slags idemager eller katalysator, der kan sætte gang i nye projekter, og så har jeg en meget stor frihed til at kaste mig over de projekter, som jeg synes er spændende”, forklarer Anders Ohlhues Baandrup.

Han er uddannet elektroingeniør, men trækker i sit arbejde på en lang række discipliner. 

”Det er alt fra plaststøbning til kemi, og så selvfølgelig en del elektronik”, fortæller Anders Ohlhues Baandrup. 

”Jeg bruger i hvert fald en time hver dag på at undersøge nye opfindelser og materialer, og hvilken betydning det kan få i fremtiden, og det er tit her, jeg får nye ideer til løsninger”.
Ingeniører kan aflaste presset i sundhedssektoren

Når der bliver talt om manglende hænder i sundhedsvæsenet, er der ofte et snævert fokus på læger og sygeplejersker, men ifølge Anders Ohlhues Baandrup er der et stort uudnyttet potentiale i at ansætte ingeniører og andre med kompetencer inden for naturvidenskab og it.

For ved at forene ingeniørernes viden om innovation og produktudvikling med lægernes og andre sundhedsprofessionelles viden om sygdomme og behandling er det muligt at skabe smartere løsninger, der gavner både borgere, patienter og ansatte i sundhedsvæsenet. 

For Anders Ohlhues Baandrup selv giver det en stor tilfredsstillelse, at hans opfindelser er med til at hjælpe andre mennesker, og samtidig har han fundet en arbejdsplads, hvor han har rum til at udfolde sin nysgerrighed. 

”Jeg tror, at mange ser sundhedsvæsenet som en lidt stiv og bureaukratisk institution, hvor det er meget svært at prøve nye ting af, men det er altså en misforståelse”. 

”Og i hvilket andet arbejde kan du blive præsenteret for nye spændende problemstillinger hver dag, som du selv får lov til at opfinde løsningen på?”

Medtech-løsninger kan blive en milliardforretning

Når Anders Ohlhues Baandrup er med til at udvikle en opfindelse, er der ét mål, udover at den skal gavne patienterne. 

For Sjællands Universitetshospital arbejder målrettet for, at danske startups skal overtage teknologien og opbygge virksomheder, der kan videreudvikle og sælge den. 

Lykkedes det at gøre teknologien til en god forretning, skal startuppen i første omgang betale hospitalet for de udgifter, der var forbundet med at opfinde teknologien. Herefter skal den betale en procentdel af alt, hvad den tjener på teknologien eller et større engangsbeløb for at købe den fri. På den måde kan hospitalet både få adgang til bedre teknologi og flere midler.

Og Anders Ohlhues Baandrup så gerne, at politikerne satsede mere på den type produktudvikling i sundhedsvæsenet. 

Han peger på, at det danske sundhedsvæsen råder over enorme mængder sundhedsdata og højtuddannede specialister. Samtidig er Danmark et af de mest digitaliserede samfund i verden, hvilket giver en række særlige fordele.

”Jeg er sikker på, at sundhedsinnovation kan blive et kæmpestort forretningsområde for Danmark, ligesom medicinalbranchen har været det”. 

”Hele den industrialiserede verden står over for det samme problem, som vi gør i Danmark, med at en stor del af befolkningen bliver gamle og får brug for behandling. Der bliver brug for mange flere teknologiske løsninger, for ellers kollapser sundhedssystemet”. 

”Og så er jeg med på, at der selvfølgelig skal være nogle garantier for, at pengene ikke bliver spildt. Men helt ærligt, vi har allerede en række teknologier, som vi kan se virker, så jeg synes ikke engang, at man kan tale om, at der er en risiko”.