Åbenhed om løn har trange kår

Det er så som så med lønåbenheden blandt IDAs medlemmer. Kun 25 pct. taler med kollegerne om, hvad de får i løn. 73 pct. holder lønsedlerne tæt til kroppen. Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt flere end 17.000 privatansatte medlemmer, som IDA har lavet.

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, er ærgerlig over, at lønåbenheden ikke er mere udbredt.

”Åbenhed om løndannelsen er et af de absolut bedste værktøjer til at komme uligeløn til livs, og det er en skam, at lønåbenheden har så trange kår så mange steder. Fuld transparens om løn kan både føre til højere lønninger og er samtidig et effektivt middel mod diskrimination,” siger hun.

I undersøgelsen svarer flere end halvdelen af medlemmerne, at det bliver set som upassende at tale om løn på deres arbejdsplads. Og 55 pct. svarer også, at de ser løn som en privatsag.

”Der er desværre for meget tabu på dette område både blandt både medarbejdere og arbejdsgivere. Fakta er, at hemmelighedskræmmeriet kun gavner arbejdsgiverne. De sidder med det fulde overblik, og går du til lønsamtale uden nogen som helst indsigt i, hvad dine kolleger får i lønningsposen, så er du allerede bagud på point. Derfor vil jeg opfordre til, at man bryder tabuet og også taler om løn med sine kolleger,” siger Malene Matthison-Hansen.

Undersøgelsen viser også, at 9 pct. arbejder i en virksomhed, der har regler mod, at medarbejderne taler om løn.

”Det er dybt bekymrende, at næsten hver tiende svarer, at deres arbejdsplads har regler, som forbyder medarbejderne at tale om løn. Ifølge ligelønsloven er du fuldt berettiget til at dele dine lønoplysninger med dine kolleger. Af og til støder vi også på sager, hvor arbejdsgivere forsøger sig med at skrive fortrolighedsklausuler ind i ansættelseskontrakterne, men det er og bliver ulovligt. Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du holder tæt om din løn,” siger Malene Matthison-Hansen.

EU vil øge løngennemsigtigheden

Under alle omstændigheder er der også nyt på vej fra EU omkring lønåbenhed.

Et nyt direktiv, som blev vedtaget kort før årsskiftet, vil pålægge virksomhederne at offentliggøre, hvor meget de betaler deres mandlige og kvindelige medarbejdere. Direktivet kommer til at gælde for virksomheder med flere end 100 medarbejdere, men de første virksomheder, der skal forberede sig på øget lønåbenhed, er dem med flere end 250 ansatte.

”Grundlæggende er det en falliterklæring, at der skal et EU-direktiv til for fremme lønåbenheden herhjemme. Vi burde ikke have behov for overstatslige indgreb for at få en nødvendig videreudvikling af den danske model. Efter min mening burde arbejdsmarkedets parter have taget ansvar for en åben dialog om aflønning for længst. Men nu er direktivet vedtaget, og det er sundt for alle parter, at der kommer klare linjer for kriterierne for løndannelsen. Et næste vigtigt skridt er, at vi skal have defineret lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi. Her kan vi kun opfordre til, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget,” siger Malene Matthison-Hansen.