Datacentre skal spille en aktiv rolle i den grønne omstilling

Datacentre er blevet en central del af Danmarks digitale infrastruktur. Men de er også store elforbrugere i en tid, hvor elnettet er en knap ressource. Derfor kræver det klare prioriteringer og nye rammer, hvis udbygningen skal ske uden at bremse den grønne omstilling.

En analyse lavet af Ea Energianalyse for IDA kaster nyt lys over, hvordan datacentrenes strømforbrug ser ud i fremtiden, og sætter samtidig spot på, hvordan de kan bidrage langt mere aktivt i energisystemet. 
For vi kan gøre meget for at integrere datacentrene bedre i fremtidens energisystem. Et centralt resultat i analysen er, at datacentre kan bidrage langt mere aktivt til elnettet, end de gør i dag, men at de rette økonomiske incitamenter mangler.

Datacentrene kan eksempelvis reducere deres elforbrug, når nettet er presset, eller bruge deres store batterier til at lagre strøm og sende den tilbage, når behovet opstår. Ifølge beregninger fra Ea Energianalyse sparer virksomheder i dag kun omkring 1 øre pr. kWh ved at være fleksible, og det kan vise sig at være for lidt til at ændre adfærd.

”De store nødstrømsbatterier, som datacentrene har, står i dag primært ubrugt hen. De kan levere fleksibilitet til elnettet ved at reducere forbruget i spidsbelastede timer, men det kræver de rette incitamenter,” siger Jens Dahlstrøm, chefkonsulent for klima og energi i IDA. Han understreger, at større fleksibilitet fra datacentrene ved brug af nødstrøm eller ved at flytte arbejdsopgaver i tid kan mindske behovet for dyr netudbygning.

Et enormt fjernvarmepotentiale

Analysen viser også, at kun en brøkdel af den varme, som datacentrene producerer, bliver sendt videre til fjernvarmenettet. Ifølge analysen bliver blot 10 procent af datacentrenes overskudsvarme udnyttet. 
I dag bliver ca. 200 GWh af datacentrenes overskudsvarme udnyttet. Det svarer til, at datacentrene står for 0,5 procent af fjernvarmen i de danske husstande. Men efterhånden som elforbruget til datacentrene vokser – fra 2,4 TWh i dag til forventede 16 TWh i 2035 – stiger mængden af overskudsvarme også. 

Analysen estimerer, at datacentrene - med de rette forudsætninger - i 2035 kan stå for mellem 13 og 18 procent af danskernes fjernvarmeforbrug.

”Det er en enorm, grøn ressource, som i dag stort set går tabt. Potentialet er så stort, at datacentrene i fremtiden kan blive blandt de største leverandører af grøn fjernvarme i Danmark,” lyder det fra Jens Dahlstrøm. 

Datacentrene dækker sig kun med grøn strøm en tredjedel af tiden

Endelig viser analysen også, at selvom datacentrene er blandt de absolut bedste til at købe grøn strøm gennem langsigtede aftaler, er den reelle dækning af deres strømbehov lavere, end den ser ud på papiret. I dag køber datacentrene ofte grøn strøm fra solceller, som set over et år, dækker deres fulde strømbehov. Men fordi solen ikke skinner døgnet rundt, er den reelle dækning langt lavere. Analysen viser, at sol alene kun dækker omkring 37 procent af det faktiske strømforbrug time for time.

Hvis strømmen i stedet produceres via en kombination af flere teknologier som vind, sol og batterier, kan den direkte grønne dækning stige markant. Analysen peger på, at op mod 79 procent af forbruget kan dækkes af grøn strøm med en mere balanceret tilgang.

”Når vi kun investerer i sol, får vi billig energi, når solen skinner. Det gør den desværre kun en brøkdel af tiden. Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale, skal vi spille på alle tangenter og vedvarende energiformer,” tilføjer Jens Dahlstrøm.

En del af løsningen

Datacentrenes strømforbrug kommer kun til at stige de kommende år. Derfor er det vigtigt for IDA’s politiske ledelse, at datacentrene bliver en del af løsningen – og ikke en belastning af et i forvejen presset elnet.

”Vi skal sikre os, at det er de datacentre, der aktivt bidrager til den grønne omstilling, der først får adgang til elnettet. Det kræver politisk handling og en opmærksomhed på, at det, der lige nu kan ligne en massiv udfordring i fremtidens energiplanlægning, faktisk godt kan vendes i positiv retning. Derfor anbefaler vi bedre rammer for udnyttelsen af overskudsvarmen, større transparens om langsigtede elaftaler og flere krav til fleksibilitet,” afslutter formand for IDA, Laura Klitgaard

Rapporten kan læses her