Danmark har brug for et cyberskjold

Bragt i Politiken

Cybersikkerhed Investeringer på flere hundrede milliarder kroner i forsvaret bør også omfatte et cyberskjold, der kan beskytte vores kritiske infrastruktur mod destruktive cyberangreb fra Rusland. 

Vores verdensorden er i opbrud. Gamle alliancer falder fra hinanden, despoterne har kronede dage, og USA er tilsyneladende ved at finde fælles fodslag med Rusland. Donald Trump har sået tvivl om opbakningen til Ukraine, og det svækker det ukrainske forsvar mod de russiske aggressorer. 

Det er en dybt ulykkelig udvikling for demokratisk tænkende og frihedselskende lande. Europa må derfor udvise endnu større handlekraft gennem et stærkere forsvar for de demokratiske kerneværdier, der er skrevet ind i EU's charter med fokus på frihed, lighed og værdighed. 

Danmark er gået forrest i politisk og økonomisk opbakning til Ukraine, og tusindvis af borgere har doneret store beløb til Ukraines forsvar. Det skal vi være stolte af, og heldigvis er Europa i fuld gang med at samle sig politisk om massive investeringer i oprustning og beredskab.

Alligevel vil jeg appellere til at se bredere på truslen end kun krudt og kugler. Cybersikkerhed er et næsten lige så akut tema. Senest har USA sat sine cyberoperationer mod Rusland på pause. Det kan kun opfattes som endnu et skridt på vejen mod at normalisere forholdet til Rusland. Og selv om en række europæiske lande - herunder Danmark - har stærke kompetencer på cybersikkerhedsområdet, står vi samlet set svækket mod den russiske cybertrussel. 

Center for Cybersikkerhed advarer om, at statslige russiske hackere udfører cyberspionage mod dansk kritisk infrastruktur mhp. at forberede destruktive cyberangreb. Det er ekstremt sårbart, hvis et hackerangreb rammer vores vandværker, hospitaler, energiforsyning og andre vitale dele af samfundet. 

Nutidens konflikter foregår ikke kun på slagmarken, men i høj grad også i cyberspace i form af hybridkrige og cyberangreb. Angrebene tager til i omfang og styrke, især fra statssponsorerede russiske hackergrupper. Derfor må vi tænke en seriøs opgradering af vores cyberforsvar med ind i den samlede forsvarspakke. 

En af IDA's mærkesager er at afsætte 2 procent af forsvarsbevillingerne til forskning og udvikling. Et område, hvor Danmark i årevis har haft en bundplacering i europæisk sammenhæng, ligesom vi længe har ligget under Nato-målet om at bruge 2 procent af bnp på forsvar. Denne model bør gælde for udmøntningen af de cirka 200 milliarder kroner, som er afsat til forsvaret frem mod 2033.