Nye billetpriser kan skabe transportrevolution

Hvis man krydser Storebælt på sin rejse, vil billetten koste 200,- kroner. Rejser man derimod inden for Fyn og Jylland eller Sjælland, eller Bornholm vil prisen fast være 29,- kroner, uanset om turen går fra Aalborg til Odense, to stop med metroen i København - eller fra Faxe til Fårevejle.

Det er essensen af et nyt forslag fra Ingeniørforeningen, IDA, som de seneste måneder har haft Rambøll til at gennemregne konsekvenserne i den såkaldte Grøn Mobilitetsmodel (GMM), der politisk udgør et væsentligt beslutningsgrundlag, når der fx skal prioriteres i nye infrastrukturprojekter.

Beregningerne offentliggøres i dag og viser, at de nye priser og takstzoner ikke bare vil flytte et stort antal rejsende ud af biler og fjerne køer på motorvejene, men også få flere til at bevæge sig rundt i landet, fordi prisen vil mindske en stor barriere.

Ikke mindst vil forslaget faktisk forbedre økonomien i den hårdt trængte kollektive transport, takket være de langt flere rejsende, som vil stige på busser og toge.

”Det er stærkt opløftende, at vi nu med solide data i ryggen kan efterlyse et markant opgør med de meget komplicerede og rigtigt ofte alt for høje priser, der i dag er på den kollektive transport og samtidig sætte ind der hvor klimabelastningen fra personbilerne er størst. På de regionale rejser.” siger Aske Nydam Guldberg, næstformand i IDA.

”De rejsende fortjener langt billigere billetter, når de rejser langt med en meget lav klimabelastning. Nu kan vi på et oplyst grundlag fortælle politikerne, at en radikal forenkling af zone- og takstsystemet både kan få flere til at rejse, løse massive trængselsproblemer og vende en faretruende udvikling, hvor den kollektive transport udgør et bundløst hul af udgifter til staten,” siger IDA’s næstformand.

Grøn mobilitetsmodel

Den store ingeniørvirksomhed Rambøll er en af de få aktører, der har ret til at anvende Grøn Mobilitetsmodel (GMM). Det er første gang, de gennemregner et komplet trafikscenarie på bestilling af andre end staten.

”Det har været meget tankevækkende at fodre modellen med så enkle forudsætninger, som blot to forskellige priser i hele den kollektive transport udgør. Vi har selv været overraskede over, hvor mange flere kilometer, der vil blive rejst i Danmark med kollektiv transport, og hvordan køkørslen generelt vil reduceres, særligt på indfaldsvejene omkring de større byer,” siger senior trafikplanlægger i Rambøll, Morten Agerlin.

Historisk krise

I Ingeniørforeningen IDA håber man, at beregningerne vil øge presset på politisk handling op mod, at et ekspertudvalg for kollektiv mobilitet senere i år ventes at give sine bud på, hvordan ændrede takststrukturer kan fremme brugen i hele landet.

”Den kollektive transport er i en historisk krise, og for hver dag hvor afviklingen fortsætter, risikerer vi at låse landet fast i privatbilisme og begrænsede muligheder i yderområderne. For hver busrute, der lukker, vil borgere blive skubbet i retning af at købe bil eller få sværere ved at rejse efter uddannelse eller arbejde,” siger Aske Nydam Guldberg, næstformand i IDA.

”Med meget lave priser på halvlange og længere strækninger, vil passagervæksten være så stor, at det kan vende udviklingen fuldstændig på hovedet, og vi i stedet kan tale om, hvor der skal investeres i endnu bedre kollektive løsninger, fremfor hvilke ruter, der nu er truet af lukning på grund af dårlig økonomi”, siger han.

FAKTA OM IDAS FORSLAG:

• Den nye takststruktur opdeler Danmark i tre zoner: Jylland-Fyn, Sjælland og Bornholm. En rejse inden for en zone koster 29 kr., rejser mellem zoner koster 200 kr.
• Det vil være en solidarisk takststruktur, hvor det koster det samme for alle at komme på arbejde, så længe man ikke krydser Storebælt eller rejser til/fra Bornholm. Om man arbejder i Århus og bor i Viby eller Viborg, er prisen den samme. Og rejser man fra sit hjem i Næstved eller Nærum på arbejde i København, koster det 29 kroner.
• Samlet set vil der med der med en sådan takstreform blive kørt godt 20 millioner flere personkilometer med kollektiv trafik per døgn. Antallet af personer, der rejser med kollektiv transport, vil stige med knap 8%.
• Længden af en gennemsnitlig tur med kollektiv transport vil stige fra 18,5 km til 32,3 km – en stigning på 74%, netop hvor CO2-udledningen fra vejtransport er størst. Overgangen fra bil til kollektiv transport betyder, at antallet af personkilometer i bil falder med 3,3 millioner kilometer per døgn.
• Sammenlignet med dagens takstforhold, reduceres tidstabet med 1.680 køretøjstimer pr. hverdagsdøgn. Samfundsøkonomisk værdisættes en tabt time i bil til 303 kr., hvilket giver en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 184 mio. kr.
• Takstændringen vil øge billetindtægten i den kollektive trafik med 1,9 mia. kr. om året, en stigning på 9,3%. Store dele af banenettet vil formentlig kunne håndtere de beregnede passagerstigninger med længere tog – hvor det ikke er tilfældet vil de ekstra 1,9 mia. kr. i billetindtægt kunne investeres i de nødvendige udbygninger.