Hver anden skal optjene ret til løn under barsel

På mange arbejdspladser skal man som nyansat have været ansat i 6, 9, 12 måneder eller endnu længere, før man får ret til løn under barsel. Har du været ansat i kortere tid, så må du kigge i vejviseren efter løn, hvis du skal på barsel.

Det er virkeligheden for godt hver anden, viser en ny undersøgelse, som IDA har lavet blandt 1.983 privatansatte medlemmer, der enten er på barsel nu, har været på barsel indenfor de seneste tre år eller forventer at skulle på barsel i løbet af det kommende år. Hele 51 pct. svarer, at der er en karensperiode på deres arbejdsplads.

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at optjeningskravet hører fortiden til, og at det rimer dårligt på et moderne arbejdsmarked, som burde understøtte ligeløn, lige karrierevalg og et ligestillet forældreskab.

”Løn under barsel bør være en rettighed og ikke et personalegode. Det er ikke rimeligt, at man sættes tilbage lønmæssigt, fordi man får børn. Bliver man syg, så får man løn under sygdom fra dag ét. Det afhænger ikke af, om man har været ansat i halve eller hele år. Når kommende forældre skifter job, risikerer de at blive ramt af dette krav. Det giver dem et lønefterslæb, og samtidig er det hæmmende for den jobmobilitet, som ellers er en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked,” siger hun med henvisning til, at 12 pct. af medlemmerne, der har været på barsel på en virksomhed med karensregler, har oplevet negative konsekvenser, så de ikke fik de fulde rettigheder til løn under barsel.

”Dette krav om anciennitet bygger på en tro om, at børn altid er noget man kan og skal planlægge. Vi er meget forskellige som mennesker. Nogle har nemt ved at få børn, for andre er det en lang sej kamp, og så er der de glædelige overraskelser. Der kommer også børn til, der ikke var planlagt. Fakta er, at vi har brug for at der bliver født flere børn, og et jobskifte bør ikke være et benspænd,” siger Malene Matthison-Hansen.

Undersøgelsen viser også, at der er også stor variation i længden på karensperioden. Flere end halvdelen oplyser, at den på deres arbejdsplads er mellem 6 og 9 måneder, mens 14 pct. svarer, at den er længere end et år.

”Trods øremærkningen af 11 ugers barsel til fædre så er det fortsat kvinder, som tager hovedparten af barslen. Karenskrav rammer både kommende fædre og mødre. Men så længe kvinder tager længere barsel end mænd, så er karens en regel, som rammer kvinder hårdere økonomisk. Uanset hvor lang karensperioden er, at så er den med til at trække livsindkomsten og pensionen ned for kvinder,” siger Malene Matthison-Hansen.

IDA arbejder for at komme karensregler til livs. Derfor skabte IDA sidste år Barselsalliancen sammen med Djøf, DM og Tænketanken Equalis, med det formål at få moderniseret barselsreglerne, så flere – uanset ansættelsesanciennitet – kan få løn under barsel, og strukturerne på arbejdsmarkedet understøtter den øremærkede barsel og et ligestillet forældreskab.

Læs mere om Barselsalliancen her

Læs Barselsalliancen policy-dokument ”Modernisér reglerne for barselsrefusion - match nutidens arbejdsmarked i udvikling” her