IDA præsenterer fire veje til en mere bæredygtig råstofforsyning

Den grønne omstilling kræver enorme mængder kritiske råstoffer som litium, kobolt og nikkel. Men i stedet for blot at fokusere på udvinding, bør Danmark spille en nøglerolle i at udvikle løsninger, der reducerer importafhængigheden af kritiske råstoffer. Det konkluderer en ny rapport fra IDA, Kritiske råstoffers betydning for grøn omstilling, der peger på fire områder, hvor Danmark kan gøre en forskel. 

”Vi skal udnytte vores styrker – ikke konkurrere med Kina på minedrift, men bruge vores viden, innovation og ansvarlighed til at skabe bæredygtige forsyningskæder,” siger Laura Klitgaard, formand i IDA. 

Kunstig intelligens og nye materialer

IDA er dykket ned i fire områder, der viser, hvordan Danmark både kan styrke sin grønne industri og mindske sårbarheden i råstofforsyningen. Et centralt spor i rapporten handler om at bruge kunstig intelligens til at fremskynde udviklingen af nye materialer, der er uafhængige af kritiske råstoffer. I dag tager det typisk årtier at udvikle nye materialer - Li-ion-batteriet tog alene 20 år - men med AI kan den tid potentielt set reduceres til bare 5 år.  

AI kan analysere enorme mængder data og forudsige, hvordan nye materialesammensætninger vil opføre sig, før de testes i laboratoriet. Dermed kan forskere hurtigere udvikle batterier, katalysatorer og andre energikomponenter, der ikke kræver sjældne metaller. Danmark har allerede stærke forskningsmiljøer på DTU og i industrien med projekter som CAPeX og BIG-MAP, som viser, at AI kan mindske afhængigheden af knappe råstoffer. 

”Danmark har både teknologien og kompetencerne, men vi mangler de investeringer, der kan få forskningen ud over rampen og ind i industrien. Det er her, vi kan skabe nye grønne arbejdspladser og samtidig styrke Europas strategiske autonomi”, siger Laura Klitgaard.

IDA anbefaler, at Danmark øger forskningsinvesteringerne i AI-drevet materialeudvikling og skaber bedre adgang til risikovillig kapital for de mange teknologiske startups, der arbejder med området. Ellers risikerer Danmark, at innovative startups forsvinder til USA eller Kina, hvor der i øjeblikket er lettere adgang til finansiering.  

Længere levetid og mindre spild

Et andet fokus i rapporten er at forlænge levetiden på de produkter, som indeholder kritiske råstoffer. Elektronik, elbiler og apparater bliver i dag ofte kasseret, længe før de er udtjente. Enten fordi de ikke kan repareres, eller fordi det er nemmere for forbrugeren at købe nyt. Det er et enormt ressourcespild. 

IDA foreslår derfor en kombination af bedre design, reparationsvenlige produkter og økonomiske incitamenter til forbrugerne. Konkret anbefales et reparationsindex, der viser, hvor let et produkt kan repareres sammen med en permanent tilskudsordning til reparationer, som det kendes fra Frankrig.

”Når et produkt holder længere, sparer vi både energi og materialer. Det er sund fornuft og god klimapolitik,” siger chefkonsulent i IDA, Jens Dahlstrøm, og fortsætter:

”Erfaringer viser, at forlænget levetid for elektronik giver fem gange større klimagevinst end genanvendelse. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi designer smartere og forbruger klogere.”

Genanvendelse som vækstspor

Danmark bør samtidig styrke den cirkulære økonomi ved at designe produkter, der er lettere at adskille og genanvende, foreslår IDA. Det vil både mindske miljøbelastningen og skabe nye grønne forretningsmuligheder. Ifølge rapporten bør offentlige indkøb i stigende grad stille krav til brug af genanvendte materialer, og Danmark bør investere i ny teknologi, der kan øge kvaliteten af de materialer, der genvindes.

Hvis genanvendelse tænkes ind allerede når nye produkter designes, skal det ske med tanke på, hvordan de kan skilles ad og genbruges, når de har udtjent deres funktion. Den vej igennem skaber vi grundlaget for en bæredygtig industri, der både sparer ressourcer og skaber arbejdspladser.  

Socialt ansvarlig minedrift  

IDA anbefaler desuden, at Danmark arbejder aktivt for et EU-direktiv, der stiller krav om sociale konsekvensvurderinger – såkaldte Social Impact Assessments – ved nye mineprojekter. Det skal sikre, at udvindingen sker ansvarligt og med respekt for både mennesker og miljø. Flere mineprojekter i EU er i dag bremset af lokal modstand, fordi konsekvenserne for lokalsamfund først opdages for sent i processen.

Et fælles EU-direktiv skal skabe større gennemsigtighed, give lokalbefolkningen indflydelse og sikre, at nye mineprojekter bidrager positivt til lokalsamfund gennem investeringer i infrastruktur, uddannelse og beskæftigelse.

”Hvis vi skal have mere minedrift i Europa, skal vi gøre det ordentligt,” siger Jens Dahlstrøm. ”Ved at tage hensyn til de mennesker, der bor tæt på minerne, skal vi undgå konflikter og skabe reel opbakning til de projekter, der skal sikre vores forsyning.”

Danmark mangler stadig en plan

IDA anbefaler, at regeringen hurtigst muligt nedsætter en arbejdsgruppe, der kan levere forarbejdet til en national råstofstrategi, som inkluderer kritiske råstoffer.  

Danmark har tilsluttet sig EU’s fælles råstofstrategi for kritiske råstoffer - Critical Raw Materials Act - men endnu ikke fulgt op med nationale målsætninger, prioriteringer eller en plan for implementering. 

Det betyder, at ansvaret for området er spredt på tværs af ministerier og styrelser. Den manglende strategiske tilgang kunne man ifølge rapporten se ved nedlukningen af Videnscenter for Mineralske Råstoffer (MiMa) under GEUS ved årets begyndelse. Centret blev få måneder senere genåbnet som D-MIC, Danish Mineral Intelligence Centre. 

”Vi har brug for en langsigtet, samlet indsats, der går på tværs af sektorer og ministerier. Uden en klar retning risikerer vi at miste både teknologisk fremdrift og grønne arbejdspladser - mens andre lande rykker foran,” understreger Laura Klitgaard.  

Hele rapporten Kritiske råstoffers betydning for grøn omstilling kan læses her