Nyhed

Klimaaftale med smuthuller bekymrer IDA

IDA roser regeringen for at lande en ambitiøs klimaaftale, men kalder det bekymrende at aftalen også rummer undtagelser og klimakreditter. .

IDAs Klimasvar 2045 konkluderer, at det er fundamentalt at intensivere udviklingen af nye energiteknologier.
Hvis EU vil være en global drivkraft for klimaet, skal vi selv vise, at grøn teknologi og elektrificering kan bringe os i mål. Vi skal udvikle løsningerne - ikke importere dem, siger Laura Klitgaard.
Billede: iStock

- Lars Aagaard har leveret et solidt resultat under vanskelige vilkår. Nu handler det om at bruge aftalen som springbræt til COP30, hvor EU skal bevise, at vi ikke blot sætter mål – men leverer på dem, siger IDAs formand, Laura Klitgaard, efter at lange og svære forhandlinger under det danske EU-formandsskab er resulteret i en såkaldt nødaftale om EUs klimamål.  

Med aftalen fastholder EU et spænd for 2035-reduktioner på mellem 66,25 og 72,5 procent og et 2040-mål på 90 procent reduktion af drivhusgasser. Dog kan op til fem procent af reduktionerne ske gennem internationale klimakreditter.  

- Det er positivt, at EU står fast på retningen mod klimaneutralitet, men det er bekymrende, at vi åbner bagdøre for at købe os til resultater frem for at reducere udledningerne i vores egne sektorer, sådan lyder det fra Laura Klitgaard. 

Ifølge IDA risikerer brugen af internationale kreditter og den udsatte udvidelse af kvotesystemet (ETS2) for transport og boliger dog at forsinke de nødvendige teknologiske og strukturelle forandringer i Europa.  

- Hvis EU vil være en global drivkraft for klimaet, skal vi selv vise, at grøn teknologi og elektrificering kan bringe os i mål. Vi skal udvikle løsningerne - ikke importere dem, siger Laura Klitgaard.  

IDA understreger, at 2040-målet kun kan nås, hvis EU investerer massivt i forskning, udvikling og udrulning af nye teknologier. Det gælder især i sektorer som energi, industri og transport, hvor tekniske løsninger stadig kræver skalerbarhed og politisk støtte. 

Læs mere:

Tema

Grøn omstilling

IDA arbejder med, hvordan Danmark kan omlægge produktion og forandre forbrug mod en bæredygtig udvikling.

Tema

Nyt fra IDA

Læs nyheder om IDAs politiske arbejde og analyser.

Vær med

Bliv medlem nu

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.