Anna Vallgårda
Ekspert i designforskning

Anna Vallgårda er professor ved IT-Universitetet i København og arbejder med interaktionsdesign, Human-Computer-interaction og design af fremtidens sundheds- og omsorgsteknologier. Som Digital Vismand for ATV beskæftiger Anna sig særligt med, hvordan teknologi kan udvikles med stærkere etiske hensyn.
Anna forsker i, hvordan alternative teknologiske fremtider kan designes med fokus på menneskelig forskellighed, omsorg og ansvarlig innovation. Hendes arbejde retter sig især mod sundheds- og omsorgsteknologier, der i stigende grad bliver en del af borgeres hverdag og sygdomsbehandling i hjemmet.
Med en bachelor- og kandidatgrad i datalogi fra Københavns Universitet har Anna en stærk teknisk baggrund, som hun siden har kombineret med designforskning og interaktionsdesign. I 2009 opnåede hun sin ph.d. i interaktionsdesign fra IT-Universitetet i København, hvorefter hun samarbejdede med tekstil- og modedesignere ved svenske School of Textiles. Siden januar 2025 har Anna Vallgårda været ansat som professor ved IT-Universitetet i København.
Kontaktinfo
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp af IDAs presseteam
Har du brug for hjælp til at kontakte en ekspert fra IDAs ekspertkorps?