Om IDAs ekspertkorps

IDAs korps af eksperter er sat i verden for at højne fagligheden i den offentlige debat.

Ingeniørforeningen IDA er ofte et af de steder, medierne henvender sig for at få en faglig vurdering eller vinkel på en given begivenhed. Med over 170.000 medlemmer og mere end 70 landsdækkende og regionale faglige fællesskaber repræsenterer IDA en unik bredde og dybde, når det gælder teknisk og naturvidenskabelig indsigt.

Den viden sætter vi gerne i spil, når det gælder om at bidrage med et fagligt perspektiv på aktuelle begivenheder. Derfor har vi etableret et korps af eksperter med specifik viden inden for et bredt felt af samfundsområder.

Holdet er dynamisk den forstand, at vi løbende udvider omfanget af fagområder i takt med efterspørgslen. Finder du ikke den ekspert, du søger, så prøv os alligevel, måske vi kan finde en, der ved noget om dit emne blandt tusindvis af aktive medlemmer.

Ren besked og rene linjer

IDAs eksperter er typisk ansat i virksomheder og organisationer, hvor de løser opgaver inden for deres faglige felt og dermed har daglig berøringsflade med trends og tendenser inden for deres områder. Enkelte af eksperterne er ansatte i IDA, mens hovedparten er medlemmer af IDA og mange er engageret i et eller flere af foreningens mange fagtekniske netværk.

IDAs eksperter udtaler sig med afsæt i IDA-relationen med det formål at give deres bedste faglige bud på en given problemstilling eller begivenhed. Eksperterne udtaler sig som udgangspunkt ikke i sager, som de, eller deres virksomhed, har kommerciel interesse i.

IDAs eksperter

IDAs eksperter er typisk ansat i virksomheder og organisationer, hvor de løser opgaver inden for deres faglige felt. Dermed har de daglig berøringsflade med, hvad der rører sig inden for deres fagområde.

Se alle IDAs eksperter