Gør AI os dummere? Nej, siger IDAs medlemmer. Jo, siger forsker

Ny undersøgelse viser, at IDAs medlemmer i høj grad har taget den kunstige intelligens til sig som et værktøj eller sparringspartner i arbejdslivet. 74 procent af medlemmerne bruger AI på jobbet og 13 procent vil gerne i gang med det. Af dem, der bruger AI, bruger 47 procent det dagligt eller næsten dagligt. 

Så på den måde ved medlemmerne, hvad de taler om, når de svarer på, hvilken påvirkning brugen af AI har på deres faglighed og arbejdsglæde. Eller gør de nu også det? Det vil Nanna Inie, ph.d. og adjunkt ved IT-universitetet, der forsker i interaktionen mellem maskine og menneske, svare på her i artiklen. 

AI styrker IDA-medlemmernes arbejdsliv 

Over halvdelen af medlemmerne (52 procent) oplever, at brugen af AI i nogen eller høj grad har styrket deres arbejdsglæde. Men også kreativiteten, de faglige færdigheder, og evnerne til at tænke kritisk eller få nye idéer bliver i højere grad styrket end svækket. 

Nanna Inie er ikke overrasket over denne positive oplevelse for IDAs medlemmer: ”Dels er det dem, der rent faktisk bruger AI, der har svaret på spørgsmålet om svækkelse eller styrkelse, og dels er IDAs medlemmer teknisk professionelle med digitale kompetencer, der giver dem syn for, hvordan man maskinelt kan automatisere en proces”. 

Hvad der derimod overrasker Nanna Inie er, at 67 procent af IDAs medlemmer vurderer, at AI bidrager til en generel forbedring af kvaliteten af deres arbejde. Andre undersøgelser har nemlig vist noget andet. 

For eksempel omtaler en nylig artikel i Harvard Business Review en rapport fra MIT Media Lab, der viser at 95 procent af virksomhederne ikke ser en målbar gevinst i deres investering i AI-teknologi, fordi AI genererer ”workslop” – indhold, der udgiver sig for at være godt arbejde, men som mangler substans til at forbedre opgaveløsningen. Ifølge Nanna Inie er det dog uhyre komplekst at sammenligne sådanne undersøgelser, fordi deltagernes profession, hvad de bruger AI til og også deres kulturelle baggrund har betydning for deres oplevelse af AI.

IDA-medlemmernes stærke tekniske faglighed ser Nanna Inie som et god afsæt for at bruge AI og for at få noget godt ud af det. Samtidig glæder hun sig også over, at begejstringen for kvalitetsforbedringen ikke står alene. 53 procent af IDAs medlemmer ser det nemlig  samtidig som en barriere for deres brug af AI, at værktøjerne kan give dem ukorrekte og unøjagtige resultater: ”Det er den rigtige bekymring at have, og her kan man se medlemmernes gode faglighed.”

Forsker advarer imod IDA-medlemmernes AI-optimisme

Gør AI os dummere? Ud fra denne undersøgelse svarer IDAs medlemmer nej – og vil endda måske tilføje et tværtimod. Her er altså ingen bekymring at spore for kognitivt forfald.

Før Nanna Inie vil svare på spørgsmålet, vil hun gerne påpege problemet med selvrapportering, når det gælder så personlige områder som faglighed, arbejdsglæde, kreativitet og tænkning. Selv i en anonym undersøgelse, skal der meget til for at tilkendegive, at man er blevet fagligt svækket. ”I mange tilfælde er man ikke selv bevidst om, at evnen til at vurdere egen præstation ikke altid er i overensstemmelse med virkeligheden,” forklarer Nanna Inie.

Nanna Inie fortæller om et placebo-studie, hvor deltagerne i forsøget vurderer, at de selv er blevet dygtigere og deres produkt bedre, fordi de har brugt AI, mens de i virkeligheden har chattet med et menneske. 

Hun vil også mene, at IDAs medlemmer er biased, når de svarer på AIs betydning for deres egne evner. Fx ”at man selv tror, at man er undtagelsen til reglen, fordi man er ekspert” eller ”forført af, at AI-resultatet er bedre end det er, fordi det er så sprogligt stærkt.” 

”Nu håber jeg ikke, at jeg bliver uvenner med alle ingeniører i Danmark for at sige dette om deres bias”, griner Nanna Inie, men vover alligevel at svare på spørgsmålet, om AI gør os dummere.: ”Ja, i alt fald over tid, fordi der på lang sigt er fare for at miste evner, som vi ikke vedligeholder. Hjernens muskler skal bruges, ellers forsvinder de.” 

Hun underbygger sit synspunkt ved at henvise til et studie fra Lancet i år, der viste, at endoskopister som brugte AI, blev dårligere til at diagnosticere. Studiet er relevant at trække frem, da deres jobfunktion kan ligne IDA-medlemmernes naturvidenskabelige måde at arbejde på.  

Nanna Inie vil også gerne pege på en anden omkostning, som vi ofte glemmer, nemlig det, som hun kalder ”opportunity cost”, som hun forklarer på denne måde: ”Det, at vi går glip af at udvikle noget, er også et tab.” Så det er ikke blot faren for kognitivt forfald over tid, som forskeren fra IT-universitetet vil advare imod, men også mulighedernes forfald.  

De unge er mere AI-skeptiske end de ældre

De yngste af IDAs erhvervsaktive medlemmer (under 30 år) er den aldersgruppe, der er mest skeptiske over for brugen af AI og dens påvirkning af arbejdslivet. 21 procent af den aldersgruppe vurderer, at deres evner til at få nye idéer og kritisk tænkning svækkes, mens det for de 50-59 årige blot er 7 procent af dem, der oplever, at deres evne til at få nye idéer svækkes og 12 procent, der oplever at deres kritiske tænkning svækkes . 

For at forklare denne forskel, sætter Nanna Inie i første omgang fokus på de ældre medlemmer: ”Lidt karikeret sagt, så har jeg mødt adskillige ældre ledere, der klapper i hænderne over alt det, der kan automatiseres. Jo mere ansvar man får i en virksomhed, desto gladere bliver man for produktivitet og profit, og så kommer begejstringen for optimering af bundlinjen til at overstråle skepsis for arbejdsglæde og kvalitet,” forklarer hun og tilføjer ”og så er de måske også bange for at blive sat af pga. den teknologiske udvikling, og det vil de helst ikke indrømme.” 

Nannas Inies erfaring er også, at de yngre er rigtig gode til at være skeptiske. Og hun glæder sig over, at det ikke kun er påvirkningen af deres egen faglige færdigheder, men også AIs klima- og miljøpåvirkning, som bekymrer de unge: 25 procent af medlemmerne under 40 år ser klimapåvirkningen som en barriere for deres brug af AI, mens det kun gælder for 10 procent af medlemmerne over 50 år. 

Dertil kommer, at de unges skepsis måske bunder i, at de har større forståelse for, hvor stor en kraft den kunstige intelligens er og dermed konkurrent til den menneskelige intelligens. De er i starten af et arbejdsliv, hvor de ser frem mod at arbejde med AI som en allestedsnærværende teknologi og for at finde fodfæste i det, bliver de nødt til at kombinere nysgerrighed med skepsis.  

Kollegialt samarbejde: AI svækker mere end det styrker  

Det eneste område, hvor medlemmerne oplever en højere grad af svækkelse end styrkelse ved at bruge AI, er deres behov for at sparre med og spørge om hjælp fra kollegaer. Her oplever 31 procent, at behovet for den kollegiale sparring er blevet svækket, mens det kun er 11 procent, der oplever at AI har styrket behovet for at sparre med kollegaerne og spørge om hjælp.

Nanna Inie ser netop denne manglende kollegiale sparring som et eksempel på ”opportunity cost”, hvor man går glip af snakken ved kaffemaskinen og de relationer, der opstår, når man rækker ud efter hjælp. Og det er vitterligt et tab, da dagligdagens sociale interaktioner ifølge Realdanias store undersøgelse af danskernes livskvalitet er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet.

IDAs medlemmer blev også bedt om at beskrive, hvordan AI har indvirket på samarbejde og relationer til kollegaerne. Her er der flere eksempler på, at AI splitter eller bliver konfliktstof på arbejdspladsen. Fx bliver tilliden til kollegaer svækket, når AI anvendes ukritisk: Det skaber skår i tilliden når ellers fornuftige mennesker beretter, at de 'lige fik AI til at se på' en opgave som de fint kan klare selv - og så for øvrigt præsenterer et skidt resultat eller som en anden skriver: Jeg er meget skeptisk, når en på +40 kommer ind og viser et eller andet AI-genereret pis, som ikke kan bruges til noget.

Det er ikke IDAs medlemmer, der polariserer diskussionen om AI

”Når jeg er ude at holde foredrag om AI, oplever jeg, at folk bliver meget polariseret omkring det. De vil gerne have, at det er enten godt eller skidt. Men så enkelt er det jo ikke”, fortæller Nanna Inie.  

Det er noget, der tyder på, at IDAs medlemmer godt ved, at diskussionen om AI og dens betydning for arbejdslivet ikke er sort/hvid. For ”hverken eller” er det svar, som flest medlemmer giver til spørgsmålet om, hvor vidt forskellige aspekter af arbejdslivet bliver svækket eller styrket af AI. Og det gælder for alle aspekter, dvs. påvirkning af kollegialt samarbejde, arbejdsglæde, kritisk tænkning, kreativitet, nye idéer og faglige færdigheder. 

Det er iøjnefaldende med så stor en andel  af ”hverken eller-svar” i en undersøgelse – i gennemsnit 43 procent. Nanna Inie kommer med nogle bud på en tolkning af, at så mange har valgt denne svar-kategori.

Set fra ét perspektiv, kan det være at IDAs medlemmer gerne vil tilkendegive, at AI slet ikke er så afgørende en faktor i arbejdslivet, som man måske har pustet det op til i medierne og debatten. 

Eller også er det helt modsat, at netop fordi AI er så omsiggribende og allestedsnærværende en teknologi, er det medlemmernes oplevelse, at de ikke kan sige blot én ting om det. Med andre ord, er ”hverken eller” IDA-medlemmers måde at tage afstand fra den polariserede debat og i stedet fortælle, at historien om AIs påvirkning på faglighed og arbejdsglæde er kompleks og stritter i mange retninger.