Mange drømmer om orlov: Lotte tog på højskole i 5 måneder

En stor del af Lotte Bjerres identitet er, at hun er ingeniør.

Hun har arbejdet 12 år i it-virksomheden Systematic, der blandt andet udvikler løsninger til sundhedssektoren, mange af hendes venner er også hendes kolleger, og hun har altid prioriteret sit arbejde højt.

Men hun er også kreativt anlagt, elsker at tegne, skrive og lave keramik, og de mange arbejdstimer i stillingen som product manager gør det svært for hende at fordybe sig i sine interesser.

Så da foråret 2022 var ekstraordinært travlt, begyndte hun at føle sig som en ”grumpy old person”, der havde mistet arbejdsglæden og blev irriteret over småting, fordi arbejdet fyldte for meget.

”Det er lidt en kliché, men jeg tror, at man kan skelne mellem, om orlov er en udflugt eller en flugt. For mig var det en ting midtimellem, for selvom jeg var begyndt at udvise tegn på stress, handlede det lige så meget om, at jeg havde nogle drømme jeg rigtig gerne ville nå at udleve”, forklarer Lotte Bjerre.

Hun overvejede flere løsninger for at få mere tid, herunder om hun skulle have en fire-dages arbejdsuge, men hun var nervøs for, at hun så blot ville få de samme arbejdsopgaver, men nu med en dag mindre til at løse dem.

”Jeg drømte om en get away, hvor jeg kunne komme helt væk og fordybe mig i noget andet i en længere periode”, forklarer Lotte Bjerre, der planlagde at tage på højskole i fem måneder i sin orlov.

Hvert tredje IDA-medlem vil tage orlov

Lotte Bjerre er langt fra den eneste, der ønsker sig en pause i arbejdslivet.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt IDAs medlemmer svarer 31 procent, at de gerne vil holde en periode med selvbetalt orlov i løbet af de næste 3-5 år. Tendensen er særligt udtalt blandt de 30-39-årige, hvor 36 procent gerne vil tage orlov, mens de 40-49-årige følger lige efter med en andel på 35 procent.

Orlov fra jobbet: Her er reglerne og dine muligheder

Undersøgelsens resultater overrasker ikke Morten Esmann, der er karriererådgiver i IDA. Han taler i stigende grad med medlemmer, der gerne vil trække stikket fra arbejdet i en periode for at få mere overskud eller for at forfølge et personligt projekt.

”Der er mange af dem, der er midt i livet, som siger, at de gerne vil rejse eller udleve en anden drøm, mens de kan, og inden de bliver satte med hus og bil – også selvom de har små børn” fortæller Morten Esmann.

Han oplever det som en reaktion på en arbejdskultur, der er fokuseret på individuelle præstationer og statusjagt.

”Vi har i årevis haft et mantra om, at du er din egen lykkes smed, og at du skal jagte dine egne ambitioner. Derfor har mange tænkt, at de skulle arbejde hårdt og investere dem selv og deres tid i karrieren for at få et godt liv”.

”Men det, som mange er ved at opdage, er, at forrentningen på denne her investering ikke er særligt god, fordi der er så mange som bliver ramt stress eller fortryder, at de ikke har prioriteret andre ting end arbejdet”, forklarer karriererådgiver Morten Esmann.

Han peger desuden på, at der er stor efterspørgsel på IDAs medlemmer, og at flere derfor tør tage en periode helt væk fra arbejdsmarkedet – enten som orlov eller hvor de opsiger deres job.

”Selv i den mest ekstreme situation, hvor du siger dit job op og rejser til Sydamerika i et år, vil du ikke forringe dine jobmuligheder væsentligt, og derfor hører vi også sjældnere i karriererådgivningen, at folk er bange for deres jobsikkerhed”, fortæller han.

Mange frygter at blive opfattet som useriøse

For Lotte Bjerre var det dog ikke en nem beslutning at bede sin chef om orlov.

”Jeg var bange for at blive hægtet af karrieretoget, som bare ville køre videre, mens jeg var på orlov. Jeg havde læst en del artikler, hvor der stod, at man skulle passe på med at have huller i CV’et, fordi det ville skræmme arbejdsgivere væk”.

Derudover var hun omgivet af ambitiøse kolleger, og hun var nervøs for, at de ville opfatte hende som useriøs eller uengageret, når hun ville på orlov.

”Min chef er en arbejdsmæssig ildsjæl lige som mig, og jeg var bekymret for, at han ville tænke; hun er nok på vej væk fra Systematic. Men jeg har spurgt ham om det efterfølgende, og det havde han overhovedet ikke tænkt. Han tænkte bare, at jeg havde brug for en pause, og at det skulle jeg have lov til at tage”.

”Så jeg var meget bange for andres reaktion, men i virkeligheden foregik det hele inde i mig”, forklarer Lotte Bjerre.

Når karriererådgiver Morten Esmann taler med IDA-medlemmer, er det en bekymring som går igen hos mange.

”Mange tænker inderst inde kan jeg virkelig tillade mig det? De vil gerne gøre en god figur og være gode og engagerede medarbejdere, fordi det er vigtigt for dem, fortæller Morten Esmann.

”Men der er også en del som bliver påvirkede af den offentlige debat, hvor politikerne jo gør det til et spørgsmål om, hvorvidt du skal være med til at understøtte velfærdsstaten eller tage til Ærø og avle høns”, siger Morten Esmann.

Han stiller altid de tvivlende medlemmer det samme spørgsmål, hvis han kan mærke, at de bekymrer sig om omverdenens reaktion.

”Har du nogensinde talt med nogen om orlov, hvor de sagde, at det var en dårlig ide, eller svarer de; gid det bare var mig, der kunne tage orlov?”.

Billig vin fra keramikkopper, gemmeleg og snemænd

Højskolen Mors ligger i naturskønne omgivelser langt væk fra større byer, og det er kun muligt at komme dertil og -fra i bil.

På den måde var den perfekt for Lotte Bjerre, som gerne ville helt væk fra sin hverdag i Aarhus under sin orlov. På Højskolen Mors kunne hun fordybe sig i deres forfatterværksted og lære om bæredygtigt landbrug i højskolens køkkenhave.

”Jeg skrev små noveller og digte, og jeg brugte meget tid i haven sammen med mine nye venner – særligt da det var høstsæson om efteråret”.

”Og så er højskole jo også rigtig meget sjov og ballade. Vi legede gemmeleg, byggede snemænd, spillede Varulv og drak billig i vin i kælderen”, fortæller Lotte Bjerre der som 37-årig var blandt højskolens ældste elever.

Hun bestræbte sig på at lægge ingeniøridentiteten til side og nyde sin tid på højskolen, men det lykkedes ikke altid.

”Det var svært ikke at tænke over, hvad jeg kunne bruge det til bagefter. De unge mennesker på højskolen bliver jo mine kolleger, kunder eller brugere i fremtiden, og derfor var jeg interesseret i, hvordan de bruger teknologi og ser på verden”, forklarer Lotte Bjerre, som bruger flere af sine erfaringer fra højskolen i sit arbejde i dag.

”Jeg synes, at jeg har lært at tilpasse mig nye steder og at tale med mennesker, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Jeg har lært rigtig meget af at komme ud af min komfortzone, som jeg aldrig ville have gjort ved at sidde foran computeren på mit arbejde”.

”Derudover har jeg fået noget mere mod og tro på mig selv, når jeg skal kaste mig ud i nye ting. Jeg føler faktisk, at jeg har mere respekt for mig selv, og jeg er stolt over, at jeg turde stå ved mine ønsker og handle på dem”, fortæller Lotte Bjerre.

Du skal have et formål med orloven

Er du én af dem, der selv overvejer at tage orlov, er der tre ting, som du ifølge Morten Esmann skal afklare først.

”Det første jeg spørger medlemmer om, er hvad de vil opnå med at tage orlov. Det behøver ikke at være et stort forkromet mål om, at de skal udvikle sig eller lære noget, de kan bruge i deres arbejde. Formålet kan være, at du skal få mere overskud, nogle gode oplevelser, eller at du skal komme ned i gear og få noget mere frisk luft”, forklarer Morten Esmann og fortsætter:

”Når jeg spørger om det, er det, fordi vi har set eksempler på, at nogle tager en pause, og så bruger al tiden på sofaen med Netflix. Hvis det er dit formål, så bare giv den gas, men de fleste vil jo gerne have følelsen af, at de har brugt tiden fornuftigt og opnået noget”, fortæller Morten Esmann.

Den anden ting, som det er nødvendigt at have styr på, er om økonomien kan holde til, at man har en periode uden løn. Han oplever dog, at langt de fleste medlemmer, han taler om orlov med, allerede har overblik over omkostningerne ved at tage orlov.

En sidste og uundgåelig forudsætning for at du kan tage orlov, er naturligvis, at du kan aftale det med din arbejdsgiver, hvis du ikke er ønsker at sige op.

Morten Esmanns råd er at have en plan B, hvis arbejdsgiverens første reaktion er et afslag.

”Du skal prøve at finde ud af, om det kan lade sig gøre under andre vilkår, så du ikke risikerer at det bliver et blankt nej. Spørg ind til, hvad årsagen er, hvilke omstændigheder der skal til, for at du kan tage orlov, og om du selv kan gøre noget for at nå derhen”.

Derudover skal du lægge en plan for, hvor villig du er til at sætte hårdt mod hårdt for at få lov til at tage orlov.

”Jo længere du er villig til at gå ved et nej, desto mere direkte kan du være over for din arbejdsgiver. Men hvis du siger, at du ikke accepterer et nej, skal du også være helt sikker på, at du er villig til at tage konsekvenserne og sige op, og det er de færreste trods alt”.

Lotte Bjerre håber, at flere arbejdsgivere får øjnene op for, at orlov ikke bare er en uproduktiv pause, men at det i virkeligheden er en mulighed for, at medarbejderne kan udvikle sig personligt og professionelt på en helt anden måde i hverdagen.

Hun har selv planlagt en ”miniorlov” på to måneder til sommer, hvoraf den ene måned er selvbetalt ferie.

”Jeg har kastet mig ud i portrætmalerier, så jeg skal bruge tid på det, og så skal jeg bygge et højbed, hvor jeg kan have en køkkenhave efter de bæredygtige principper, jeg lærte på højskolen. Højbedet er også et projekt, jeg gerne vil give mig i kast med, fordi jeg gerne vil lære at bruge værktøj”.