Podcast
Episode 40: AI skaber ikke værdi af sig selv – det gør ledelse
Vi var ikke først med AI – og det var helt bevidst
Mange virksomheder investerer i kunstig intelligens, men de færreste oplever endnu den fulde effekt. Hvorfor er det så svært at omsætte ny teknologi til konkrete resultater?
I denne episode af STEM'MER i Ledelse deler Bo Krag Esbensen, COO i Alm. Brand Group, sine erfaringer med at drive digital transformation i en af Danmarks største virksomheder. Med en baggrund som partner i McKinsey og i dag ansvarlig for både teknologi, drift og skadebehandling giver han et indblik i, hvordan AI kan skabe reel værdi – når teknologien kobles tæt sammen med ledelse og forretning.
Du får blandt andet indsigt i, hvordan Alm. Brand arbejder med AI i praksis, hvorfor virksomheden bevidst har valgt ikke at være først med alle nye teknologier, og hvordan de bruger AI til at forbedre kundeoplevelser, effektivisere arbejdsgange og styrke beslutningsprocesser.
Samtidig sætter episoden fokus på en af de største ledelsesopgaver i AI-æraen: at skabe tryghed og udvikle medarbejdernes kompetencer i takt med, at teknologien forandrer måden, vi arbejder på.
Når du har lyttet med, får du konkrete perspektiver på:
- Hvordan du vurderer, hvor AI skaber størst værdi
- Hvorfor ledelse er vigtigere end teknologi alene
- Hvordan du får medarbejdere med i forandringen
- Hvilke kompetencer fremtidens ledere får brug for
Lyt med og få inspiration til, hvordan du som leder kan omsætte AI fra hype til forretningsværdi.
Find frem til STEM'MER I LEDELSE
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.