Find ud af, om det er på tide at skifte job

Der er mange ting at overveje, inden du skifter job.

Du skal sige farvel til arbejdsopgaver og kolleger, som du kender og er tryg ved, og der er ingen garanti for, at græsset er grønnere på den anden side. På den anden side risikerer du at køre fast i gamle rutiner, hvis du sidder i den samme stilling i alt for mange år.

Der er sjældent én rigtig beslutning, når det gælder et jobskifte, men ved at stille dig selv de rigtige spørgsmål, kan du blive mere bevidst om dit valg - uanset om du bliver i dit job eller søger videre i et nyt.

Skal du skifte job for at få flere spændende opgaver?

Hvis du hver dag sidder og tæller timer, til du kan holde fri, skal du nok bare skynde dig med at finde et nyt job, der motiverer dig.

Men for de fleste er billedet mere mudret. De har både opgaver, som de er glade for, og kedelige opgaver der bare skal løses. Vil du finde ud af, om der er en god balance i dine arbejdsopgaver, kan du skrive dem ned og kategorisere dem efter, om de giver dig energi, eller om de dræner dig. En god tommelfingerregel er, at mindst 70 procent af dine arbejdsopgaver skal give dig energi.

Hvis du har svært ved at sætte procent på dine arbejdsopgaver, kan du også mærke efter, hvordan du har det efter en arbejdsdag. Hvis du smider dig udmattet på sofaen, hver gang det er fyraften, eller hvis du ikke har kræfter til at lave andet i din weekend end at lade op til en ny uge, er det et faresignal. Du kan også spørge din partner eller folk omkring dig, hvordan de oplever, at arbejdet påvirker dig og dit humør.

Hvis ikke din chef er imødekommende over for at lave ændringer, så du kan få en bedre balance i dine arbejdsopgaver, er det nok på tide, at du ser dig om efter et job, hvor du trives fagligt og personligt.

Kræver det et jobskifte at få nye opgaver?

Hvis der er en skæv balance i dine arbejdsopgaver, kan det være nødvendigt med et jobskifte for at genfinde arbejdsglæden. Men hvis du i øvrigt er glad for dine kolleger og arbejdsplads, kan du også tale med din leder om muligheden for at få nye opgaver eller for at blive placereret i en anden stilling i organisationen.

I IDA ser vi fx, at de fleste medlemmer, der bliver forfremmet til en lederstilling, gør det i den virksomhed, hvor de allerede er ansat. Så måske er det også muligt for dig at finde nye udfordringer og samtidig holde fast i de ting, du er glad for på din arbejdsplads.

Vil du sikre, at du ikke bare falder tilbage i de samme rutiner, kan du give dig selv en deadline på fx tre eller seks måneder. Når de er gået, kan du gøre status og se, om dine arbejdsopgaver rent faktisk har ændret sig, eller om et jobskifte alligevel er nødvendigt.

Seks gode råd, hvis du gerne vil være leder

Mere i løn eller en ny chef? I disse tilfælde kan et jobskifte være nødvendigt

Arbejdsopgaverne er selvfølgelig den væsentligste del af dit arbejde, men rammerne omkring dem har stor betydning for, hvor motiveret du er, og for om du kan lykkes i jobbet. Har du et godt forhold til din chef? Har du kolleger der støtter dig fagligt og socialt? Er du tilfreds med din løn? Og føler du, at dine værdier stemmer overens med din arbejdsgivers?

Det er langt sværere at ændre på de overordnede rammer på arbejdspladsen, end det er at få nye opgaver, og typisk handler frustrationerne om fire elementer i arbejdet:

• Arbejdskulturen: Det er svært at ændre på kulturen på en hel arbejdsplads. Hvis du er ansat et sted, hvor normen er at arbejde mindst 50 timer om ugen og at svare mails i fritiden, bliver du nok nødt til at skifte arbejde, hvis din vigtigste prioritet er worklife balance og mere tid til familien eller fritidsinteresserne.
• Forandringer i virksomheden: Bevæger din arbejdsplads sig i en retning, hvor du har svært ved at se dig selv og dine kompetencer, kan det være en god ide at søge videre, inden du bliver for frustreret. Det kan være, at ledelsen begynder at vægte ting, som ikke er motiverende for dig – at de fx har for mere fokus på indtjeningen end på at udvikle kvalitetsprodukter, eller at kulturen bliver meget konkurrencepræget på en måde, du ikke trives i.
• Din chef: Et dårligt forhold til chefen er den næstmest hyppige årsag til, at IDA-medlemmerne skifter job. Hvis jeres forhold er så dårligt, at du ligefrem mistrives, og hvis jeres relation ikke kan forbedres, er tiden inde til et jobskifte. Men hvis I kun har mindre uoverensstemmelser, kan I måske nærme jer hinanden, eller du kan overveje, hvor længe du kommer til have den pågældende chef. På nogle arbejdspladser er der et fast mønster i, at der kommer nye chefer til med ét eller to års mellemrum, og den tid kan du måske godt holde ud at vente, hvis du ellers er glad for dit arbejde.
• Din løn: I IDA er det vores erfaring, at de fleste medlemmer stiger i løn, når de skifter job. Et jobskifte kan altså være en god strategi, hvis du er utilfreds med din løn og har svært ved at stige markant, hvor du er ansat. Du skal bare være bevidst om, at de færreste oplever, at en høj løn i sig selv er motiverende i længden. I starten vil du nok opleve lønstigningen som en anerkendelse, men derefter vænner du dig hurtigt til det nye højere lønniveau. Derfor skal du helst også være sikker på, at du også får andet ud af lønforhøjelsen end en højere løn – fx faglige udfordringer, mere fleksibilitet eller et godt socialt sammenhold.

Skal du skifte job, fordi du har du været længe i det samme job?

Har du været i det samme job i mange år, kan du blive bekymret for, om du er ved at gro fast. Måske stikker din familie og venner lidt til dig og spørger, om ikke du skal prøve noget nyt. Eller også er du bekymret for, om du er ved at male dig op i en krog og får svært ved at finde et nyt job, hvis du en dag gerne vil søge videre.

Men det er alt for forsimplet kun at se på, hvor mange år du har været på den samme arbejdsplads. I stedet skal du overveje, om du stadigvæk udvikler dig fagligt, og om din arbejdsglæde er høj. Du kan sagtens være på den samme arbejdsplads i 20 år og løbende prøve nye stillinger og projekter, mens du omvendt kan være kørt fast efter 1 år på din arbejdsplads, fordi du er overkvalificeret eller har fået en meget snæver rolle, som du har svært ved at udvikle dig i.

Du skal derfor ikke bekymre dig for meget om, hvad din omgangskreds tænker, eller hvad fremtiden kan byde på. Hvis du trives på dit arbejde og fortsat udvikler dig, er du formentlig det rigtige sted, og en eventuel fremtidig arbejdsgiver vil kun se det som en positiv ting, at du løbende har udviklet dig i dit tidligere job.

Kan et jobskifte give bedre balance mellem dit job og privatliv?

Du kan vurdere alle enkeltelementerne i dit arbejdsliv, men det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv, er hvilket liv du gerne vil leve?

Alle vil gerne have en høj løn, gode kolleger, masser af fritid og spændende arbejdsopgaver, men du er nødt til at rangere, hvad der er vigtigst for dig. Vil du gerne have udfordrende opgaver og en høj løn, må du også forvente, at det medfører et højere arbejdspres og længere arbejdstider. Er dine vigtigste prioriteter, at du har tid til at hente børnene tidligt eller dyrke din fritidsinteresser, må du til gengæld indstille dig på, at du kan komme længere bag i køen til forfremmelser eller den næste lønforhøjelse.

Din livssituation kommer til gengæld til at ændre sig løbende igennem livet, og derfor kan prioriteterne i dit arbejdsliv også skifte. Har du små børn, er det vigtigste for dig måske at have fleksibilitet og trygge arbejdsvilkår, og så kan du skrue op for arbejdspresset og prøve nye ting af på et senere tidspunkt, når børnene er blevet ældre og mere selvstændige.

Kan du få en "forsmag" på dit nye job, inden du skifter job?

Du kan ikke på forhånd vide, hvordan det vil være i et nyt job, men du kan prøve at lave så meget research som muligt. Hvis du har et særligt job i tankerne, kan du kontakte nogle, der allerede har den type stilling, på LinkedIn og spørge ind til deres arbejde. På den måde kan du både få et bedre indtryk af arbejdsopgaverne og rammerne for jobbet.

På nogle arbejdspladser er der også mulighed for shadowing, hvor du følger medarbejdere, som har den rolle, du overvejer at skifte til. På den måde kan du et godt indblik i, hvad jobbet indebærer og du kan dermed vurdere, om det er interessant og relevant for dig. Har du allerede et arbejde, er det selvfølgelig svært at få til at hænge sammen, men hvis du har mulighed for at se den potentielle arbejdsplads an på denne måde, er det den absolut bedste måde at forberede dig inden et jobskifte.

Er et jobskifte risikabelt?

Der er altid en risiko forbundet ved et jobskifte, men den kan være højere eller lavere, alt efter hvordan arbejdsmarkedet ser ud.

Er der høj ledighed, kan det være fornuftigt at være tilbageholdende, men når der er lav ledighed og en høj efterspørgsel på arbejdskraft, er der gode muligheder for at skifte videre igen, hvis du skulle være uheldig at lande i et job, som du ikke er glad for. Du skal også huske, at det ikke er uden risiko at hænge fast i et arbejde, hvor du ikke udvikler dig, fordi din markedsværdi falder.

Så hvis du har overvejet et jobskifte i lang tid eller trænger til nye udfordringer og kan se, at der er fuld gang i arbejdsmarkedet, er tidspunktet nok inde til at gøre alvor af dine overvejelser. Det vigtigste er, at du er bevidst om din motivation for at gøre det, så du ikke blot skifter job, fordi alle andre gør det. Lidt forsimplet kan man også sige, at du kun skal skifte job, hvis det er til noget, du ønsker, så du ikke blot skifter for at komme væk. Så risikerer du at sidde med de præcis samme overvejelser et par måneder inde i dit nye job.

Hvis du vil prøve at helgardere, kan du også forsøge at forhandle dig til, at du ikke har en prøveperiode i dit nye job, og at du har et længere opsigelsesvarsel, end funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsel. Havde du tidligere et opsigelsesvarsel på seks måneder, er det ikke sikkert, at din nye arbejdsgiver vil gå med til det, men du kan måske forhandle dig til et opsigelsesvarsel på tre måneder. Der er selvfølgelig bedst mulighed for at få det ønske igennem, hvis arbejdsgiveren er meget ivrig efter at ansætte dig, eller hvis I kender hinanden i forvejen.