Oversolgte job giver skuffelser

Mange IDA-medlemmer oplever, at det nye job er blevet oversolgt. De kommer til en kaotisk afdeling uden struktur eller klare retningslinjer og ansvarsfordeling. Opgaverne er ikke klart defineret – eller der er alt for meget drift i stillingen og slet ikke det udviklingssigte, de ellers søgte jobbet for.

Karriererådgiver Kim Knudsen i IDA støder ofte på IDA-medlemmer, der fandt ud af, at det, der til jobsamtalen lød som drømmejobbet, er en skuffelse.

”Det tager et halvt år for en erfaren ingeniør eller cand. scient at komme ind i et jobbet – og endnu længere tid for nyuddannede, så det er træls for virksomhederne, hvis medarbejderne rejser igen efter et halvt år eller kortere tid. Så det en lose-lose-situation, hvis kandidaten ikke finder den rette virksomhed, og virksomheden ikke finder den rette kandidat,” siger han.

Dårlig onboarding koster dyrt

En dårlig onboardingproces kan koste virksomhederne dyrt, bekræfter formand for Ansattes Råd i IDA Juliane Marie Neiiendam.

”For udover, at risikere udgifterne ved at medarbejdere forsvinder allerede efter et halvt år, fordi de er skuffede over jobbet, sætter virksomheden også deres renommé på spil – og det gør det sværere finde medarbejdere på sigt,” siger hun og fortsætter:

”For det tredje kræver det en god proces at få skabt medarbejdere, der hurtigt bliver effektive. Arbejder virksomheden ikke med den gode onboarding for nye medarbejdere, så bliver de ganske enkelt ikke effektive for virksomheden.” 

Gensidigt ansvar og afklaring

Kim Knudsen taler derfor om et gensidigt ansvar for både kandidat og virksomhed til ansættelsessamtalerne at få afklaret, hvad drømmejobbet er for kandidaten, hvad de brænder for – og hvor de henter deres energi.

”Det er et gensidigt ansvar at få en gensidig afklaring. Kandidaten skal ikke være bange for at spørge den anden vej. Det er kostbart for virksomheden at ansætte nye folk, så det er godt, at der er afstemt forventninger og krav til jobbet fra begge sider. Vil de have mig – vil jeg have dem? Der er brug for en god, dyb og ærlig dialog,” siger han.

Derfor skal den enkelte sætte sig ind i, hvad det gode job er. Betyder det noget, hvilken virksomhed det er? Giver jobbet mening og interesser jobindholdet dig? Er der mulighed for personlig udvikling? Får du verdens bedste chef og kollegaer?

”Det er også tilladt for kandidater at tage referencer på chefen. Hvordan er vedkommende som chef? For forholdet til chefen er afgørende i et jobskifte. Det forkerte match er som at være i et forkert ægteskab. Den gensidige afklaring er afgørende,” fastslår Kim Knudsen.

Skuffelser over oversolgte job

Skuffelser over jobskiftet kan opstå allerede den første dag, hvor der ikke er arrangeret fælles morgenmad, hvor der ikke er skrivebordsartikler på ens plads, eller hvor navneskiltet er stavet forkert. Men langt de fleste skuffelser stikker lidt dybere end det.

”Helt overordnet oplever IDA-medlemmerne, at jobbet er blevet oversolgt. De kan for eksempel opleve kaos i afdelingen, opgaver, der ikke er defineret, og at de derfor ikke ved, hvad de bliver målt på – eller at jobbet primært består af drift, selvom de fik at vide ved jobsamtalen, at de primært skulle arbejde med udvikling,” siger Kim Knudsen.

Det kan også handle om, at de ikke troede, at transporttiden var noget problem, men det viser sig, at det er svært at leve med. Der er også medlemmer, der er skuffede over for meget eller for lidt rejseaktivitet i forhold til, hvad de forventede. 

Skuffelse over løn, fleksibilitet og chefen

Kim Knudsen oplever også medlemmer, der er skuffede over lønudviklingen.

”De accepterede en lavere løn, end de havde regnet med, men de tænkte, at de så hurtigt ville stige, når de gav den en skalle. Løn er ikke en motiverende faktor i sig selv, men en for lav løn kan være demotiverende,” forklarer han.

Skuffelsen kan også handle om, at rammen ikke er så fleksibel, som der var lagt op til fra start. Jobbet er alligevel ikke så fri af tid og sted, som der blev sagt. Andre er skuffede over chefen – de kan ikke genkende vedkommende fra jobsamtalerne,” fortæller Kim Knudsen.

Listen over skuffelser indbefatter også manglende efteruddannelsesmuligheder og oplevelsen af, at det det nye job stik mod forventning ligner det job, de kommer fra.

”Hvis du er en person, der motiveres af udvikling – og ender i et job, hvor efteruddannelsen er en by i Rusland – eller du ikke bliver udviklet i jobbet, fordi det ligner det, du kom fra, så er skuffelsen stor og vejen til at forlade det nye job lagt,” påpeger Kim Knudsen.