Er du drevet eller bare dygtig?

Dine arbejdsopgaver kan løses både godt og skidt. Men bare fordi, du løser en opgave godt, er det ikke ensbetydende med, at det er en god opgave for dig. De opgaver, som du løser godt, skal giver dig energi for at have værdi for din glæde på arbejdspladsen.

”Når vores opgaver løses med succes og samtidig giver os mere energi, så får vi psykologisk kapital: Man er glad for sit job og føler, man er god til det,” siger Kim Knudsen, der er karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA.

Det er muligt at være dygtig til sit arbejde, uden at arbejdsopgaverne er en styrke – og det er vigtigt at kunne kende forskel. Hvis du ikke ved med sikkerhed, hvad der er en styrke i dit arbejdsliv, så kig på de opgaver, som du har løst godt, og som du syntes var fede at løse. Hvilke kompetencer var i spil? Hvordan løste du opgaven? Var det i samarbejde med andre eller alene? Var du struktureret, eller kom du i flow?

”IDAs medlemmer er typisk så professionelle, at de kan løse mange slags opgaver godt. De er dygtige til mange ting, men deri ligger der også en risiko for, at man undervejs glemmer, hvad man kan lide at lave og fortsætter ud af en tangent, hvor man er dygtig men ikke tilfredsstillet,” forklarer Kim Knudsen.

Brændt ud trods gode resultater

Psykologisk kapital er meget kontant at forestille sig: Gode opgaver giver dig robusthed og kan godt kombineres med opgaver, som er mindre interessante. Alle job har opgaver, som man ikke synes er spændende, men hvis der kommer for mange af den slags opgaver, kan det dræne glæden ved jobbet.

”Jeg havde engang et medlem inde, som var brændt ud af stress. Han havde en tårnhøj løn, og han var blevet headhuntet flere gange, men han hadede sit job. Han troede fejlagtigt, at sådan var livet bare. At fordi han løste sine opgaver godt, så skulle han arbejde videre i den gænge, men hans opgaver endte med at udbrænde ham,” fortæller Kim Knudsen.

Hvis man er rigtig dygtig til sit job, er det ikke sikkert, at overvejelsen om styrker er dukket op. For det kan virke barokt, at noget ikke nødvendigvis er en styrke, selv om man gør det rigtig godt. Men der er en forskel.

”Man kender ikke altid sine styrker, og man er heller ikke altid bevidst om, hvordan man skal lede efter dem, men der kan IDAs styrketest inde på hjemmesiden være en hjælp til at få én i gang med at tænke de rigtige tanker,” foreslår Kim Knudsen.

Han nævner også øvelsen ”Lån mig dine øjne”, hvor man beder en god kollega holde lidt ekstra øje med sig et stykke tid og bide særligt mærke i, hvilke opgaver man løser godt, og hvordan ens opførsel, energi og udstråling i forbindelse med de forskellige opgaver ændrer sig.

Forskellige faktorer i jobvalget

En række gængse faktorer spiller ind, når vi skal vælge job. Får du brugt dine kompetencer? Bliver du udfordret? Er jobbet spændende nok til, at du kommer i flow? Er du stolt af din arbejdsplads?

Listen over faktorer, der spiller ind på arbejdsglæden, er lang, men der er også andet at tage stilling til. Nogle faktorer er nemlig helt personspecifikke – og dem er det dig selv, der skal definere.

”Det er vigtigt at kende dine styrker, for i et godt job skal du anvende dem. De skal ikke stå ubrugte hen, hvis du er for dygtig og ikke har brug for dem,” understreger Kim Knudsen.

Han anbefaler, at man lister en lang række arbejdsopgaver og giver dem en karakter fra 0 til 5, hvor 5 er karakteren for en opgave, du har løst med en stor følelse af at lykkes, og 0 er karakteren for opgaver, du virkelig ikke brød dig om.

”Prøv så at finde en rød tråd i de opgaver, du har løst, som gav dig energi. Når du har fundet den røde tråd, kender du også dit toppræstationsmønster. Det viser, under hvilke vilkår har du dig selv med og præsterer optimalt,” siger Kim Knudsen.

Hvad gør du frivilligt og med glæde?

Når man leder efter arbejdsopgaver, som du kan løse godt og som samtidig giver dig energi, skal der helst være en sammenhæng mellem, hvad der interesserer dig, og hvad der giver mening for dig.

”Mange ting giver mening, men det er ikke sikkert, at det er interessant for dig. Det er meningsfyldt, at der skal køre busser rundt og bringe folk ud og hjem, men det betyder ikke, at du er interesseret i at køre den bus,” forklarer Kim Knudsen.

Når du kigger dit job efter i sømmene, er det derfor også vigtigt, at du kan pege på, hvad der giver mening for dig. Her kan en lille analyse hjælpe dig på vej.

”Spørg dig selv, hvad du har lavet frivilligt og med stor glæde som henholdsvis barn og ung og voksen? De tre analyser har sandsynligvis nogle fællestræk. Så hvorfor lavede du de ting?,” spørger Kim Knudsen.

Den slags analyser eller mindmaps over ens liv kan belyse, sammenhænge mellem de ting du laver. Men det vigtige er ikke, hvad du har lavet – det vigtige er hvorfor. Kan finde den røde tråd i, hvad du beskæftiger dig med frivilligt og med stor glæde? Det kan være, at holdsport og teamwork går igen, det kan være orden eller skønhed eller blandinger af flere ting.

Nogle har måske draget omsorg for fugleunger, venner og havens pindsvin, inden de ender som sygeplejerske. Andre har stor glæde af at tale med mennesker og hjælpe dem videre og kan finde stor glæde som studievejledere eller karriererådgivere. Måske opsatte og styrede du skole-revyen eller orkestrerede arrangementer, så er det muligt at projektleder-stillingen vil gøre dig glad. Og hvis LEGO-klodserne aldrig blev pakket væk men blot blev til større og større projekter, så kan det måske vække glæde at skalere videre op til bygninger. Analysen skal udspringe af, hvad du helt af dig selv rodede dig ud i som barn, ung og voksen og hvordan du kan tage fællestræk med fra de erfaringer og ind i dit arbejdsliv.

En autograf med den gale hånd

Hvis en arbejdsopgave både skal udfordre dig og give dig energi, er det vigtigt, at den kan sende dig i flow. At komme i flow kræver en lille ubalance. Den skal udfordre dig en smule og ikke være så nem, at du ikke behøver koncentrere dig og gøre dig umage. Samtidig må den ikke være så svær, at dine kompetencer ikke rækker og du bliver overudfordret.

”Du har det forkerte job hvis det føles som om du skal skrive din underskrift med den gale hånd: Hvis dine opgaver er svære og resultatet bliver dårligt, selv om det for andre – eller med en anden hånd - kan gøres det uden at kigge,” eksemplificerer Kim Knudsen.

At kæmpe videre med opgaver, som man løser dårligt, er drænende. Men den følelse er for de fleste meget nem at mærke, hvorefter man kan kæmpe for at dygtiggøre sig, ændre opgaven eller få hjælp til den. Men opgaver man løser godt, er det sværere at stille et trivselsmæssigt spørgsmålstegn ved – derfor er det vigtigt selv at vide, hvad der fylder på den psykologiske overskudskonto, og hvad der dræner den.

”I sidste ende handler det om, at hvis man kender sine styrker og kan bruge dem på jobbet, så kan man tage en større del af sit private selv med på arbejde og tilfredsstille det der også. Så kan man nærmest gå syngende på arbejde og ikke skulle skifte over i ”arbejds-mode”, fortæller Kim Knudsen.