Falder du i kulturfælder i det globale samarbejde?

Hvorfor har du et flag fremme til din fødselsdag? Måske vil du sige, at det er det, vi gør, det har du gjort, siden du var barn, eller fordi det er en tradition.  

Vores kulturelt betingede adfærd er ofte svær helt at forklare, for hvor stammer de ting vi gør egentlig fra? Det  samme gælder kultur på en arbejdsplads, hvor rigtig meget er usagt.

Kulturkoder er ofte svære at se, før det er for sent, fordi de er implicitte. Når vi er forudindtagede, bliver forståelsen forvrænget, og det er her, der er en risiko for at gå skævt af hinanden, lyder det fra Jakob Gradel, karrierekonsulent i IDA med særligt fokus på internationale medarbejdere i Danmark og på jobsøgning i udlandet.

”De ting der er synlige, er dem, der skaber stereotyper - franskmænd er sådan, kinesere er sådan osv. Andre ting kommer først til udtryk langt inde i et samarbejde eller en forhandling. Ofte ved vi slet ikke, hvad det er, der gør, at vi går skævt af hinanden eller et samarbejde kollapser. Vi skal være åbne for at gøre tingene anderledes, for ”den danske måde” er ikke den mest ”rigtige”, når vi samarbejder globalt,” lyder det fra Jakob Gradel.

Se, om du begår nogle af de klassiske fejl, vi ifølge Jakob Gradel nemt gør, og som er kilde til misforståelser, når vi samarbejder globalt. 

”Jeg har rejst meget – jeg forstår mig på andre kulturer”

Har du rejst meget eller samarbejdet på tværs af kulturer, kan du føle, at du begår dig nemt med nogen fra andre kulturer. En af de største fejl, du kan begå, det er, at du undervurderer, hvor stor en rolle kultur spiller. Det gør nemlig også, at du ikke er bevidst om de kulturelle forskelle, der kan være i måder at arbejde, forhandle og kommunikere på.

”Det er, når vi tror, vi ved, hvordan kulturer fungerer, at konflikter og udfordringer kan opstå. Så vi er nødt til at være nysgerrige, ydmyge og i bund og grund glemme, at vi tror, vi ved, hvordan det er i en given kontekst. Vi er med andre ord nødt til at udfordre og acceptere den bias, vi alle har, når det kommer til kultur,”  siger Jakob Gradel.

Er du for direkte?

”Her er opgaven. Jeg foreslår, at vi gør sådan og sådan. Hvad tænker du?”

I Danmark finder vi tillid i evnen til at løse opgaver, og i vores kommunikation har vi derfor en tendens til at gå direkte til sagen. Der kan mange danskere blive opfattet som uhøflige og for direkte. Det skyldes, at opbygningen af tillid i nogle kulturer skabes hurtigt, mens den i andre kræver tid til at pleje de personlige relationer først med fx kundemøder, hvor man spiser ude flere gange, inden man går i gang med forhandlingen eller samarbejdet.

”Nogle kulturer - herunder den danske - værdsætter direkte kommunikation, mens andre foretrækker en mere indirekte tilgang. Hvis vi som danskere ikke bruger tid på at opbygge en relation – fx med en asiatisk kunde eller samarbejdspartner – så kan vi ende med at fornærme og ødelægge forholdet, uden at vi ved det,” fortæller Jakob Gradel.  

Humor tolkes meget forskelligt

Danskere har en tendens til at bruge humor og ironi i mange forskellige sammenhænge og ind i mellem også som en måde at deeskalere en begyndende konflikt eller skyde noget hen. Vi kan give mild kritik gennem sarkasme, og den undertone kan godt lyde meget hårdere, end man egentlig siger det. Det kan være svært for nogen ikke bekendt med humoren og jargonen at forstå og misforståelser kan ske i det internationale møde.

”Sarkasme og ironi er også kilde til mange misforståelser, og det med at forstå undertoner i det, der bliver sagt, kan virkelig udfordre i et samarbejde med folk fra forskellige kulturer. Jeg havde fx en samtale med et internationalt medlem i Danmark, som troede, hendes chef hadede medarbejderne, for han kunne finde på at bruge vendingerne ”den må du længere ud på landet med” eller ”hop i havnen”. Hvis man er vant til at forstå den slags jargon og sarkastiske undertoner, finder man det måske harmløst, men for medlemmet var det meget grænseoverskridende og ligefrem utrygt at være i,” fortæller Jakob Gradel.

”Hvorfor tager det så lang tid at træffe beslutninger?”

I Danmark er vi meget konsensussøgende og har et ret fladt hierarki ift. andre kulturer. Lighed er et kerneord her. Derfor kan det være svært at vænne sig til beslutningsprocesser, der både er længere eller kortere, især hvis du ikke har forståelse for synet på ledelse i den pågældende kultur og hvordan beslutninger tages.

”Selv når det kommer til Sverige eller Norge, som vi tit sammenligner os med kulturelt, oplever mange medlemmer, at der er forskelle i måden, man leder og tager beslutninger på. Fx oplever flere, at man i Sverige er endnu mere fokuseret på at få alles input, inden man træffer en beslutning, hvilket kan være kilde til stor frustration,” fortæller Jakob Gradel.

Går du ind til samarbejdet med en forventning om, at der ikke er de store forskelle, eller er du ikke forberedt på, at der kan være forskelle, kan du både blive meget overrasket og også frustreret over, hvordan samarbejdet udarter sig.

Noget går tabt i kommunikationen

Sprog er en vigtig faktor i det internationale samarbejde og også en stor kilde til misforståelser.

”Selvom danskere er gode til engelsk, er det ikke vores første sprog – ligesom det heller ikke er det for mange internationale. Det kan skabe udfordringer. Step 1 i udlandet er altså at lære sproget, så meget som muligt, hvilket også vil hænge sammen med en højere kulturforståelse,” siger Jakob Gradel.

Netop det at opbygge en større kulturforståelse, er faktisk en kompetence, du kan arbejde på at videreudvikle.

Sådan kan du arbejde med din kulturelle intelligens

Det er relevant for alle, der arbejder i en global kontekst eller har kolleger forskellige steder i verden at arbejde med sin kulturelle intelligens.

Se på kultur som et træ med rødder under jorden (det vi ikke kan se – det implicitte) og blade, grene over jorden (det eksplicitte). Hvis vi tror, en kultur er det, vi ser over jorden, opstår der misforståelser, fordi vi ikke forstår eller kan se de bagvedliggende rødder. Hvis vi skal være mere kulturelt intelligente, skal vi være nysgerrige på rødderne.

”Det du helt overordnet kan gøre, det er at være nysgerrig, lytte, lære uden at dømme, undgå stereotyper og lære sproget. Der er masser af kultur i sprog, og jo bedre man kan tale sproget, jo bedre forstår man de forskellige kulturelle koder, der følger med,” giver Jakob Gradel af råd til at arbejde med ens kulturelle intelligens.

Personligt eller kulturelt betinget?

Jakob Gradel vil også fremhæve en vigtig pointe: at det ikke er alting, der er kulturelt. Noget er mere eller mindre universelt eller personligt hos de mennesker, vi møder.

”Er det fx kulturelt at lave mad med olie? Ja, i nogen grad, men det er også en personlig præference. Pointen er, at vi er nødt til at være reelt nysgerrige, være søgende, stille spørgsmål og prøve at forstå andres adfærd for at blive mere kulturel intelligente,” lyder det fra Jakob Gradel.

Du kan lære mere om kulturelle forskelle ved at se på Country comparison tool (theculturefactor.com)