Impostor-fænomenet
Har du snydt dig til din succes?
Hvis du ligger søvnløs inden din præsentation, føler at du oversolgte dig selv til jobsamtalen eller tænker, at du slet ikke fortjente det 12-tal til eksamen, så er du måske ramt af impostor-fænomenet.
Forfatter og konsulent Ann Schødt har over 12 års erfaring med at hjælpe hundredvis af impostor-ramte. Hun forklarer, at "impostor-fænomenet er en slags professionelt mindreværd, hvor du har en oplevelse af, at du bluffer eller har snydt dig til tingene eller bare har været utrolig heldig. Du har derfor ikke en realistisk opfattelse af, hvad du egentlig kan," siger Ann Schødt.
Ann Schødt fremhæver især tre arbejdssituationer, hvor følelsen af at være en impostor kan være fremtrædende - ved jobskifte, forfremmelser eller som nyuddannet. Fælles for situationerne er, at du står i en ny situation og føler, at du skal bevise dit værd.
Frygten for at skuffe
Mette Rønfeldt Bagger, der er karriererådgiver i IDA møder også flere medlemmer, der fortæller om problematikker, der kan relateres til impostor-fænomenet, men mange er slet ikke klar over, at det er et almindeligt psykologisk fænomen.
”Jeg møder flere medlemmer, der bliver lettede over, at deres problematik faktisk har et navn. Ofte er det meget dygtige, intelligente og velfungerende personer, der oplever impostor-tanker,” siger Mette Rønfeldt Bagger.
Især hvis du arbejder i en branche eller virksomhed, hvor fagligheden er meget høj og specialiseret, kan følelsen af at være en impostor opstå, fordi der hele tiden skal præsteres på højt niveau.
Samtidig er der et sammenfald mellem at være højtbegavet og opleve impostor-fænomenet, forklarer Ann Schødt. ”Personer med høj intelligens kan have oplevet, at deres uddannelse eller arbejdsopgaver falder dem nemt, så når andre roser deres arbejde, er det svært at tage imod anerkendelse og komplimenter."
Nulfejls-kultur og perfektionisme trigger impostor-tanker
Der er mange grunde til, at du kan blive ramt af impostor-fænomenet. Ann Schødt deler årsagerne til impostor op i tre faktorer; nemlig indre, ydre og organisatoriske omstændigheder. De indre årsager er personlighedstræk som lavt selvværd, selvtillid og perfektionisme samt forskellige grader af frygt og præstationsangst.
De ydre årsager, der kan trigge følelsen af være en impostor, kan være, at du lige er startet i et nyt job eller dine forældre har været meget kritiske gennem din opvækst og haft fokus på fejl.
Impostor-fænomenet kan ramme alle
Ann Schødt understreger, at der er mange nuancer i impostor-fænomenet, og det er meget individuelt, hvad der er årsag til følelserne. Derfor opfordrer hun til, at du som en start tager impostor-testen, hvor du kan blive klogere på, hvor meget det negative tankemønster fylder for dig.
Oplever du, at du sidder meget alene med følelsen af, at du slet ikke slår til fagligt, så er du faktisk langt fra alene. Ifølge en undersøgelse vil hele 70 procent på et tidspunkt i deres liv opleve en grad af at føle sig som en impostor, men der er stor forskel på graden af disse følelser.
Scorer du mellem 50-60 i testen, kan du ånde lettet op, for så er du som de fleste andre. "Selvfølgelig kan du nogle gange frygte, hvordan det skal gå inden en præsentation eller eksamen. Alle kan blive nervøse, når de skal præstere, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er særligt impostor-ramte," siger Ann Schødt.
Scorer du til gengæld 70 eller derover, så opfordres du til at søge hjælp. Husk derfor, at du altid kan kontakte IDAs karriererådgivning med de tanker eller problematikker du oplever.
Det kan du selv gøre, hvis du føler dig utilstrækkelig
Mette Rønfeldt opfordrer ofte medlemmer til at gå evidensbaseret til værks, når tanker som ’jeg er uduelig og slet ikke god nok’ melder sig. ”Husk at en tanke ikke nødvendigvis er sand, blot fordi den er tænkt. Der kan være stor værdi i at udfordre sine negative tanker og i stedet systematisk tænke over al den erfaring du har med at lykkes med dine opgaver,” siger Mette Rønfeldt Bagger.
Det er en god ide at samle dine succeser og positive feedback fra din chef, kolleger og samarbejdspartnere i et dokument. Dokumentet kan du både hive frem ved en kommende lønforhandling, men også for at udfordre dine negative tanker. Dertil råder Mette Rønfeldt Bagger til, at du sørger for at have en klar forventningsafstemning med din chef i forhold til, hvordan din succes bliver målt, så du hele tiden har en god idé om, om du er på rette vej.
Er du ramt af impostor-fænomenet, kan du øve dig på at tage imod ros og komplimenter i stedet for at bortforklare dem. "Der er kun én ting, du skal gøre, det er at sige: 'Tak, det er jeg glad for, du synes,' når nogen roser dit arbejde," siger Ann Schødt.
Det kan være utrolig udmattende konstant at føle sig utilstrækkelig, men den positive nyhed er, at du kan øve dig på at ændre dit tankemønster. Når du først er blevet opmærksom på mønstret, så er det vigtigt at huske, at det også tager lang tid at ændre.
Vores hjerne er formbar og intet er statisk – det er vigtigt at huske på, at vi selv har en høj grad af medindflydelse på, hvad vi vil bruge vores tankemæssige energi på. Når du først er blevet opmærksom på din uhensigtsmæssige måde at tænke om dig selv på, så har du også muligheden for at ændre på det med de rette strategier og den rette hjælp.
Er du meget impostor-ramt, er det de negative tanker, der får overtaget, og du tror simpelthen ikke på det positive. I den situation opfordrer Ann Schødt til, at du kan have brug for professionel hjælp. – ”i stedet for at du bebrejder dig selv, at du ikke kan tænke dig ud af problemet.”
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling