Karriererådgiver: Husk at kræve det, du er værd

Vi har et romantiseret billede af iværksætteren, der lever på en sten og spiser pasta med ketchup hver aften, indtil drømmen endelig lykkes.

Derfor ser vi ikke, hvordan det tærer på de sociale relationer og forholdet, når vennerne eller kæresten altid skal give den næste runde eller betale for huslejen, forklarer Christian Olesen, der er medstifter af virksomheden Copenhagen Trackers.

Han har brugt de seneste seks år på at opbygge virksomheden, og i langt de fleste har han fået en løn, som ”ville få IDAs jurister til at skælde ham ud”, og som han vurderer svarede til det halve eller en tredjedel af, hvad han kunne få som almindelig lønmodtager med sin uddannelse som produktingeniør.

De seneste seks måneder har arbejdet dog båret frugt, og hans løn er steget til et beløb, der er tættere på markedsvilkårene, men det har også været nødvendigt i takt med, at hans livssituation har ændret sig.

”Jeg har et hus med min kæreste og en lille datter, og der er da en grænse for, hvor lang tid hun er interesseret i at betale regningerne. Der skulle helst være et formål med at drive denne her virksomhed. Ellers bliver det et egoistisk projekt, hvor man kun gør det, fordi det føles rart for en selv. Der er også en praktisk virkelighed, hvor man skal stå til regnskab for sine nærmeste”, forklarer han. 

Vil være økonomisk uafhængig i fremtiden

Christian Olesen beskriver sig selv som en ”klassisk iværksætter, der altid får nye ideer”, og han drev allerede en virksomhed, da han stiftede Copenhagen Trackers med 4 andre studerende fra Syddansk Universitet i 2014. Virksomheden producerer små GPS-trackere, som man kan sætte på sine ejendele, og ideen kom efter, at Christian Olesen havde fået stjålet sin cykel to gange.

Han er dog ikke et eksempel på iværksætteren, der altid har drømt om at være sin egen chef, og han kunne lige så godt se sig selv følge en mere traditionel karrierevej.

”Jeg synes også, at det var sjovt at gå på arbejde, inden det var min egen virksomhed. Det med at være sin egen herre er mere et biprodukt af at forfølge denne her mulighed, og jeg tror, at det kunne være lige så tilfredsstillende at sidde i en virksomhed, hvis jeg blev ved med at blive udfordret”.

Derfor har det været nødvendigt for hans motivation, at han hele tiden har troet på, at perioden som underbetalt iværksætter kun ville vare en kort årrække.

”Der er mange iværksættere, der bruger udtrykket; ’jeg lever mit liv nu, som ingen vil gøre det, for i fremtiden at få et liv, som alle vil have’. Jeg drømmer også om økonomisk uafhængighed og sidder ikke og nørder for at hygge mig. Jeg giver afkald på nogle ting, men det er fordi jeg har en måske lidt naiv forestilling om, at det vil betale sig i længden”.

Løn handler om værdsættelse

Morten Esmann er karriererådgiver i IDA og taler ofte med medlemmerne om løn. Det kan godt være et følsomt emne, fordi løn ikke bare er et middel til at betale huslejen og sommerferien, men også noget man bruger til at sammenligne sig med sine venner og kollegaer.

Derfor opfordrer han altid medlemmerne til at finde ud af, hvad der er lønniveauet for deres profil og til at forhandle sig til den højest mulige løn.

”Vi taler nogle gange med især unge medlemmer, der har købt så meget ind på ideen om, at lønnen ikke er vigtig, så længe de har et prestigefyldt eller spændende arbejde, eller som ikke kender deres egen værdi. Derfor undersælger de sig selv for at være sikre på at få en bestemt stilling. Men de ender med at fortryde det, når de finder ud af, at deres kollegaer får en bedre løn, og så er de pludselig ikke så glade for deres løn alligevel”.

En høj løn kræver ofre

Det betyder ikke, at man skal tage et job udelukkende for at få en høj løn. I det hele taget handler det om at finde den rette balance mellem lønniveau og arbejdsopgaver, forklarer karriererådgiveren.

”Der er lavet et stort studie om sammenhængen mellem løn og livstilfredshed, der viser, at vi når den optimale balance ved en månedsløn på 54.000 kroner her i Skandinavien. Nu skal man passe på med at tro, at det er en magisk grænse, der gælder for alle. Men det viser, at det kræver større ofre at blive ved med at øge lønnen, når man har nået et vist niveau. Det kræver måske, at man tager en chefstilling og dermed får flere arbejdstimer og en mere stresset hverdag”.

”Jeg taler ofte med medlemmer, der er kørt trætte i deres arbejde eller synes, at det er for stressende. Men alligevel tøver de med at skifte arbejde, hvis det indebærer, at de skal gå ned i løn. Og her er vel at mærke tale om folk, der stadig har råd til sommerhuset og bilen, selv hvis de går et pænt stykke ned i løn om måneden”.

Christian Olesen drømmer stadigvæk om den store gevinst, og tror på, at han måske kommer til at tjene 100.000 eller 200.000 kroner om måneden, men samtidig er han bevidst om, at han indtil videre har holdt fast i projektet med Copenhagen Trackers, fordi det var sjovt at gå på arbejde, og at det ikke skal være pengene, der driver ham.

”De fleste mennesker forbrug vokser jo, nærmest uden at de opdager det, når de tjener mere. Har du 10.000 kroner ekstra på bunden, bruger du dem”.

”Jeg kender også ingeniører, som synes, at det er spændende at gøre karriere, men som ikke ligefrem elsker deres arbejde. Det tror jeg i lige så høj grad handler om de økonomiske incitamenter. De er nødt til at blive ved med at arbejde så meget for at kunne betale leasingafgiften på den Mercedes, de har vænnet sig til”.