04.06.2019
4 min læsetid

"Det kan være svært at få respekt, når man både er kvinde og ung"

Er det sværere for en kvinde at vinde medarbejdernes respekt i et it-firma? Og har for få kvinder lyst til at ofre familielivet for at gøre karriere? Fire kvinder, der enten er ledere eller sigter mod at blive det, fortæller om deres erfaringer.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Vi er vant til at tænke på Danmark som et land med en høj grad af ligestilling mellem mænd og kvinder. Men den ligestilling er svær at få øje på, når man ser på kønsfordeling blandt de danske ledere. Her er fortsat en klar overvægt af mænd, og jo længere man bevæger sig op i organisationsdiagrammerne, desto stærkere bliver tendensen.

Det gælder også for IDAs medlemmer. Her har 15 procent af de mandlige ingeniører ledelsesansvar, mens det blot gælder for 9 procent af kvinderne. Faktisk ligger Danmark helt nede på en 95. plads på World Economic Forums Global Gender Gap, når det gælder ligestilling inden for ledelse.

Men hvorfor ser det sådan ud?

Caroline Tromer

Caroline Tromer Dragsdahl, Usability Engineering Lead i Novo Nordisk

Har du selv oplevet problemer med manglende ligestilling?

I mange år tænkte jeg ikke så meget over ligestilling, men i løbet af min studietid fik jeg øjnene op for at der virkelig er et problem, og nu er det som om, at jeg hele tiden ser nye eksempler på det. Det gik først rigtig op for mig, mens jeg var formand for Polyteknisk Forening på DTU og blev medlem af ligestillingsstyregruppen. På det tidspunkt begyndte jeg at sætte mig ind i emnet og at tale med mine medstuderende om deres oplevelser, og det gik op for mig, at vi havde en meget uheldig kultur på DTU, i studielivet og i samfundet generelt.

Nogle vil måske kalde det locker room talk; det var sange, vittigheder og historier, som tit handlede om, at kvinder er dårlige til teknik, at de hører til i køkkenet, eller også handlede det om at fremstille dem seksuelt. Når jeg tænker tilbage i dag, fyldte det også meget på min rustur og på de første år af mit studie.

Tænker du over, at det vil blive sværere for dig at få en lederstilling i fremtiden, fordi du er kvinde?

Jeg ser i hvert fald nogle udfordringer, som jeg skal lære at navigere i. Én af dem er, at mange af de værdier, som vi anser som positive og forbundet til ledelse er sådan klassisk "maskuline”. Derudover bliver mænd og kvinder bedømt på forskellige måder for den samme adfærd. Hvis mænd opfører sig bestemt, er de målrettede, mens kvinder hurtigt bliver opfattet som hysteriske eller nogle stride kællinger, når de gør det samme.

Jeg er også nødt til at tænke over, hvordan jeg kommer bedre til orde, for jeg oplever, at det kan være sværere at blive respekteret og hørt, når man både er kvinde og ung. Jeg har blandt andet tillagt mig nogle strategier, så jeg ikke længere bliver forvekslet med studentermedhjælperen. For eksempel tænker jeg over mit kropssprog, og så sørger jeg selv for at opsøge de rigtige personer, for de kommer ikke nødvendigvis til mig.

Familielivet er en af de mest synlige årsager til uligheden. Kvinder tager mere barsel og bliver oftere hjemme på barnets første sygedag. Hvilke tanker gør dig om det?

Jeg er selv gravid, så jeg tænker meget over, hvilken betydning det får for min karriere. Og det er da frustrerende at læse statistikker, der viser, at kurven for min løn kommer til at knække nu. Det er surrealistisk at være på vej på barsel og tænke over, at jeg kommer til at få 20 procent mindre i løn, end hvad jeg kunne have opnået.

Jeg føler også, at jeg i højere grad skal stå fast på, at jeg altså vil andet med mit liv end at skifte bleer. Jeg er begyndt at få nogle pudsige kommentarer. For eksempel er jeg netop kommet ind i IDAs hovedbestyrelse, og jeg bliver hele tiden spurgt til min suppleant, for "nu kommer vi jo ikke til at se så meget til dig". Det føles som om, at andre har en forventning til, hvad jeg kan klare, der bliver presset ned over mig. Hvorfor skulle jeg ikke kunne klare, at gå til ét møde om måneden, fordi jeg har en baby? Jeg oplever i hvert fald ikke, at min kæreste får den type spørgsmål halvt så mange gange som mig.

Jane Hvolbaek

Jane Hvolbæk Nielsen, Institutdirektør for DTU Fysik

Har du nogensinde følt, at det var sværere for dig at få en lederstilling, fordi du er kvinde?

Jeg føler, at jeg har haft en relativ kønsneutral karriere, hvor det ikke har gjort en forskel, at jeg var kvinde, hverken positivt eller negativt. Jeg har aldrig nogensinde følt, at det var mere kompliceret for mig, eller at der var ekstra modvind på vejen, fordi jeg er kvinde.

Måske handler det om, at jeg ikke har haft en ambition om at blive leder igennem hele min karriere, så jeg har ikke haft en følelse af at skulle kæmpe mig op af rangstigen. Min interesse var det akademiske, og jeg var i et nyt professorat, da jeg blev opfordret til at søge stillingen som institutdirektør på DTU. Så min vej ind i ledelse har været lidt tilfældig, men måske havde det føltes anderledes, hvis jeg var gået målrettet efter at blive leder.

Er der en tendens til, at kvinder er dårligere til at gøre opmærksomme på sig selv - at de helst vil tilbydes stillingen som leder?

Jeg kan godt se, at der er en tendens til det, men jeg tøver alligevel lidt med at sige ja, fordi det er meget stereotypt. Så har vi parkeret alle kvinder som nogle lidt forsigtige typer uden selvtillid, men alle mænd bare har kæmpe egoer og mangler empati for deres omgivelser. Og sådan er det jo ikke. Men jo, mon ikke der er en tendens.

Derfor er vi også som ledelse nødt til at øve os på at spotte talenterne, for der kan være medarbejdere, der ikke selv ser sig som oplagte ledere, selvom de har evnerne.

En bremseklods for kvinders karriere er, at de påtager sig et større ansvar for familielivet. Er det nødvendigt at arbejde aktivt for at udligne den forskel?

Jeg er ikke modstander af, at man ser på tiltag som øremærket barsel. Men jeg ved ikke, om det er løsningen, og igen synes jeg, at det tegner et meget stereotypt billede. Jeg har mange mandlige kollegaer, der går tidligt, når deres børn skal til svømning og som tager deres del af ansvaret i hjemmet. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt med den type tiltag, for det kommer til at lyde som om, at vi er meget langt fra at have ligestilling.

Når der bliver talt om kvindekvoter, er jeg til gengæld helt afvisende. Jeg er ikke bare skeptisk over for, om det virker. Jeg tror, at det er decideret skadeligt. Min frygt er, at kvindelige ledere ikke kommer til at få den samme respekt, fordi de måske kun har fået jobbet på grund af kvoterne. Det er ikke fair. 

Eva Rindom, administrerende direktør i Atkins

Har du nogensinde oplevet, at det var en forhindring for dig at være kvinde?

Jeg har aldrig oplevet, at der var et glasloft, som jeg skulle bryde igennem. Men jeg har også altid signaleret meget tydeligt, at jeg gerne ville være leder.

En af mine bekendte drillede mig forleden med, at jeg altid har været meget fremme i skoene: Da jeg var 26 år og helt nyuddannet, talte jeg med den administrerende direktør i Atkins, og her fik jeg sagt, at ”det var godt, at der var nogen, som pustede ham i nakken”. På den måde har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg var klar til at tage imod de udfordringer, der kommer.

Tænker du nogensinde over, at du er kvindelig leder i en mandsdomineret branche?

Nej, og det har jeg heller aldrig gjort. Det handler måske også om, at jeg er uddannet elektroingeniør, så igennem hele min studietid og karriere har jeg været vant til, at der var flere mænd end kvinder.

Jeg fik min første lederstilling, da jeg var omkring 30 år. Inden da havde jeg skrevet en ph.d. i Atkins, men jeg kunne mærke, at jeg skulle lave noget med mennesker, selvom jeg også var glad for at sidde og nørde på mit kontor.

Afdelingen, jeg blev leder for, var meget mandsdomineret og teknisk orienteret. Derfor var det vigtigt for mig, at jeg hurtigt kom ud i marken og fik indblik i specialisternes hverdag. Jeg tror, at man skal møde sine medarbejdere, hvor de er, så jeg kunne ikke bare komme ind i denne her tekniske afdeling som en akademisk ph.d.-pige og diskutere teori. Det var vigtigt for mig at forstå jargonen og at lære at svare lidt kækt igen.

Hvorfor tror du, at der er færre kvindelige ledere?

Da jeg søgte mit første lederjob, kom tillidsrepræsentanten hen til mig sagde: ”Eva, nu er du ikke længere en del af flokken”, og det er måske det, der har gjort størst indtryk på mig. At jeg som leder skulle skille mig ud og træffe de nødvendige og ikke altid populære beslutninger.

I dag kan jeg godt have en oplevelse af, at mange kvinder måske ikke mener, at det er besværet værd at være leder, fordi det blandt andet er en meget ensom rolle. Da jeg havde været leder i tre-fire måneder, skulle vi sige farvel til nogle medarbejdere, og selvom jeg ikke rigtig kendte dem, sov jeg ikke i flere dage, fordi det var ubehageligt at gøre mod nogle andre mennesker.

Der er også nogle, der siger, at kvinder vil opdages, og at de ikke gør opmærksomme på sig selv. Det synes jeg nu ikke passer, når jeg på de kvindelige medarbejdere i Atkins. Men omvendt kan jeg se, at der er færre kvinder blandt de potentielle kandidater, når vi skal besætte lederjobs, så måske er der færre kvinder, der har denne her sult efter ledelse.

Josefine Kroos Boisen, User Experience Specialist i Digitaliseringsstyrelsen

Kan du se dig selv i en lederrolle i fremtiden?

Jeg vil gerne være der, hvor de vigtige beslutninger bliver truffet, og jeg mener selv, at jeg har meget at byde på, når det gælder strategi og udvikling af forretningsmodeller. Samtidig vil jeg gerne være med til at sætte en retning og have ansvaret for at motivere medarbejderne til at følge den.

Interessen for ledelse har nok altid ligget til mig. Da jeg gik i gymnasiet, påtog jeg mig også lederrollen, når vi skulle arrangere studieture og lignende. Og jeg har i mit tidligere job haft rollen som projektleder, hvor jeg også har følt mig godt tilpas og gjort mit arbejde rigtig godt.

Føler du, at det vil være sværere for dig at få en lederstilling som kvinde?

At være leder handler for mig om at have den rette personlighed og nogle egenskaber, som hverken er særlige for mænd eller kvinder. Men det som er afgørende er om den person, der skal hjælpe dig til at blive leder, ser dit køn som en barriere, og her kan jeg godt møde udfordringer.

I Digitaliseringsstyrelsen har vi en kvindelig direktør og flere kvindelige kontorchefer, så herinde opfatter jeg det ikke som et problem at være kvinde og at have ambitioner om ledelse. Det er altid godt at kunne spejle sig i nogle, der minder om én selv. Derfor har det også betydning, at der er kvinder i de øverste ledelseslag, for det sender et signal om, at det kan lade sig gøre.

Men jeg ved også fra andre kvinder på min alder, at de bliver regnet som mindre egnede til at være ledere i deres organisation, fordi de er kvinder. Og jeg møder selv mænd i mit arbejde, der ikke mener, at kvinder er lige så dygtige.

Kommer det til at få indflydelse på din ageren som leder, at du har oplevet den attitude fra nogle mænd?

Jeg kommer nok til at tænke over, at jeg er kvinde, hvis jeg først og fremmest har mandlige medarbejdere. Men jeg vil også passe på, at det ikke kommer til at fylde for meget. Der kan jo være mange grunde til, at man som medarbejder er uenig med sin chef, og det behøves ikke at have noget med køn at gøre.

Men jeg er bevidst om, at kvinder bliver bedømt anderledes end mænd, hvis de for eksempel opfører sig bestemt. Er det en kvinde, er hun magtsyg, mens en mand bliver bedømt anderledes positivt. Jeg håber bare ikke, at det kommer til at fylde så meget, at jeg føler, at jeg skal lave om på mig selv.