Drik en kop kaffe med en erfaren leder

Er du nysgerrig på om ledelse er noget for dig? Som IDA-medlem med interesse i ledelse har du mulighed for at drikke en kop kaffe med en erfaren leder, og få svar på dine spørgsmål om ledelsesarbejdet.

Hvad kan du forvente?

Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring på arbejdsmarkedet – det vigtigste er, at du er interesseret i sparring omkring ledelsesvejen. Det skal dog understreges, at kaffemøderne ikke er for medlemmer, som allerede har en lederrolle.

Når du tilmelder dig kaffemødet, matcher vi dig med en erfaren leder, som du kan mødes med til et enkelt kaffemøde. Her har du mulighed for frit at stille alle dine spørgsmål om ledelsesarbejde. På den måde kan du få indsigt og blive klogere på, om ledelsesvejen er noget for dig.

Du kan overveje:

  • Hvad har dine indledende skridt været ift. at komme til at arbejde med ledelse?  
  • Hvad er det udfordrende og inspirerende ift. at arbejde med ledelse?
  • Hvad er de vigtigste personlige kompetencer ift. at være en god leder?
  • Hvilke gode råd har du ift. at opbygge en faglig profil rettet mod ledelse? 

Hvad forventes af dig?

Når du bliver matchet med en erfaren leder, forventes det, at du tager initiativ og selv sørger for at etablere kontakten, foreslå mødetidspunkter og forberede dig til samtalen.

Som en del af tilbuddet modtager du en række tips og tricks, der kan hjælpe dig i forberedelsen. Det inkluderer blandt andet gode råd til netværksskabelse samt relevante spørgsmål, du kan stille under mødet.

Vi håber, du har tid og lyst til at tage en kop kaffe, og samtidig blive klogere gennem en god samtale.

Lederdrømme?

Bliv matchet med en erfarent leder

Er du nysgerrig på, om ledelse er noget for dig? Drik en kop (virtuel) kaffe med en erfarent leder, og få svar på dine spørgsmål om ledelsesarbejdet.

Lederdrømme?

Bliv matchet med en erfarent leder

Er du nysgerrig på, om ledelse er noget for dig? Drik en kop (virtuel) kaffe med en erfarent leder, og få svar på dine spørgsmål om ledelsesarbejdet.