Familielivet bremser oftest kvinders karriere

De fleste dage er det Sandra Lynggaards mand, der afleverer parrets to børn i vuggestuen.

Alligevel er det altid hende, som pædagogerne tager fat i for at fortælle, at datteren har glemt sine handsker, eller at hun skal have flyverdragt med i næste uge.

”Det er jo lidt sjovt, at de venter til jeg kommer ned i vuggestuen, når min mand er der fire dage om ugen. Jeg tror ikke, at det er bevidst, men som kvinde oplever man bare tit at få tildelt ansvaret for, at det praktiske i familien fungerer”, fortæller Sandra Fagerli, der arbejder som kvalitetssikringsingeniør.

”Selvfølgelig er vi kommet videre siden halvtredserne, men på nogle punkter har vi et forældet syn på kvinders rolle i familien”, fortæller hun.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt IDAs medlemmer svarer 40 procent af kvinderne, at ”familieliv gør det svært at forfølge karriere”, mens det samme blot gælder for 21 procent af mændene.

Sandra Lynggaard oplever også, at det har været en bremseklods for hendes karriere at få børn, selvom hun og hendes mand er fælles om de praktiske opgaver i hjemmet.

”En del af det er lavpraktisk. Vi har små børn, der ofte vågner om natten, og så er det oftest mig der står op til dem, og mig der er træt dagen efter. Det er ikke optimalt, hvis jeg skal præstere på jobbet”.

Men det har også været nødvendigt for Sandra Lynggaard at indrette sit arbejdsliv, så det passer til familielivet.

Hun er gået ned på deltid, mens børnene er små, og selvom hun fortsat har en virksomhed med sin mand, hvor han arbejder som spiludvikler, har hun prioriteret arbejdet som kvalitetssikringsingeniør i en større virksomhed, hvor hun har tryghed i ansættelsen.

”Jeg er blevet mindre risikovillig af at få børn, fordi der skal være styr på økonomien til bolig og daginstitutioner”.

”Før i tiden havde jeg en cafe med brætspil og Esport, og jeg arbejdede gerne 70 timer om ugen for at få det hele op at stå. Men det passer heller ikke så godt med at have små børn, der helst ikke skal være for længe i daginstitutioner”, forklarer hun.

Kvinderne tager størst ansvar i hjemmet

At de kvindelige IDA-medlemmer oftere oplever familielivet som en barriere for karrieren overrasker ikke Maria Ørskov Akselvoll, der er familiesociolog, ph.d., og forfatter til bogen ’Det grænseløse forældreskab’.

”Det er et efterslæb, der går helt tilbage til dengang kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at kvinder bruger en time mere om dagen på husligt arbejde og omsorgsarbejde, men jeg vil argumentere for, at forskellen er endnu større, fordi mange kvinder har et stort usynligt arbejde med at planlægge logistikken og være følelsesminister i familielivet”, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Begrebet the mental load, der beskriver kvindernes usynlige arbejde, har været vidt omdiskuteret i de seneste år, men grundtanken har en lang historie i sociologien, hvor man har talt om det tredje skifte siden halvfemserne.

”Det er et begreb af den berømte sociolog Arlie Hochschild der beskriver, hvordan dagen kan anskues som et skifteholdsarbejde for mødrene. Det første skifte er det betalte lønarbejde, det andet skifte de praktiske pligter i hjemmet og det tredje skifte er det følelsesmæssige og usynlige arbejde, der ligger i at sikre børnene trygge og gode rammer, selv når hverdagen kører på samlebånd”.

I de seneste år er det tredje skifte ifølge Maria Ørskov Akselvoll begyndt at fylde langt mere, i takt med, at kravene til forældre stiger, og det kommer blandt andet til udtryk ved, at kvinder i ”forældrealderen” oftere bliver ramt af stress og udbrændthed.

”Der bliver stillet rigtig mange krav til forældrene om at være på Aula og deltage i samarbejdet med institution og skole. Men vi lever også i et samfund med et meget psykologiseret opdragelsesideal, hvor vi tror, at alt hvad vi gør som forældre har en kæmpe betydning for vores børns udvikling – hvad vi siger, hvordan vi siger det, om vi læser godnathistorie med dem og sørger for at arrangere legeaftaler”.

”Det rammer særligt kvinder, fordi de i højere grad har taget det meget intensive forældreskabsideal til sig, selvom vi i disse år også ser, at flere mænd begynder at gøre det samme. Men det handler også om, at samfundet stadigvæk har forskellige forventninger til de to køn. Som far kan du stadigvæk slippe afsted med at sige, at du ikke tjekker Aula eller holde legegrupper, men det kan du altså ikke så let som mor”, fortæller Maria Ørskov Akselvoll.

Hun giver ikke meget for præmissen om, at kvinder bare skal gøre som mændene og lade være med at bekymre sig for meget.

”Selvfølgelig har du et ansvar selv, men vi er også sociale væsener, ikke bare kan træde ud af den kultur og de strukturer, vi er en del af. Men vi kan forsøge at ændre den, fx når vi begynder at få bedre blik for mødrenes usynlige arbejde i familien”.

Uligheden forstærkes særligt af barslen

Et studie fra Københavns Universitet illustrerer, hvordan det at blive forældre påvirker mænd og kvinders karriere forskelligt.

Når kvinder får deres første barn, falder deres indkomst på kort sigt med 30 procent, og efter 10 år er deres lønniveau fortsat 20 procent lavere, end hvis de ikke havde fået børn. Det har til gengæld ingen betydning for mændenes lønniveau at blive fædre.

Ifølge Thomas P. Boje, der er professor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, er orlov i forbindelse med barsel nok den enkeltstående faktor, der bidrager mest til uligheden mellem mænd og kvinder, fordi det er her, at rollefordelingen i hjemmet bliver fastlagt med moren som den primære omsorgsperson.

”Mændene er kommet mere på banen, og det hjælper, at en del af barslen er blevet øremærket til fædrene. Men mændene tager fortsat ikke mere end 8-12 ugers barsel, og det er næsten altid kvinderne som går på deltid for at få enderne til at mødes i familielivet”, fortæller han.

”Den primære årsag er, at mændene tjener mest, og at det derfor er økonomisk irrationelt for familien, at det skal være manden som tager barsel eller går på deltid. De fleste unge familier har brug for pengene til bolig og daginstitutioner, og så skal man være mere end almindeligt engageret i ligestilling for at tage det økonomiske tab, der er ved at lade manden gå på deltid”.

Vi skal anskue ligestilling på samme måde som klima

Danmark er fortsat det land i Norden, hvor fædrene tager mindst barsel, og ifølge Thomas P. Boje er forklaringen, at vi ikke har haft det samme fokus på at skabe ligestilling igennem politiske tiltag som vores nabolande.

I Island har hver forælder fx ret til seks måneders betalt barsel, mens man i Sverige også stort set har ligestilling, når det gælder barselsorlov, samtidig med at forældre har ret til betalt orlov ved børns sygdom.

”Der er vi meget lidt generøse i Danmark, hvor man typisk har en sygedag til barnet, og så må man få bedsteforældrene til at passe eller sende dem syge i institution. Hvis ikke sygedagene er betalt, bliver det mødrene der tager dem, fordi de tjener mindst”.

Danmark indførte 11 ugers øremærket barsel til begge forældre i 2022 efter krav fra EU, og en undersøgelse blandt IDAs medlemmer viser, at ændringen allerede har haft en effekt. Inden ændringen planlagde mændene i gennemsnit at tage 9,5 ugers orlov, og efter ændringen trådte i kraft steg det til 13,6 ugers orlov

Professor Thomas P. Boje understreger også, at erfaringerne fra de andre nordiske lande også er, at politiske tiltag medfører en holdningsændring til kønsrollerne i samfundet.

”Det er ligesom med klima; det er fint, at du spiser mindre oksekød og flyver mindre, men der er brug for lovgivning for at sikre strukturelle ændringer, så du ikke lægger ansvaret på individet. Som det er nu, er det et individuelt valg og desuden en stor udgift for familierne, hvis faren skal gå mere derhjemme”.

Hos IDA er holdningen, at forbedrede barselsvilkår er nødvendige for, at flere mænd vil benytte sig af deres øremærkede barsel, fortæller Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd.

”Vi kan se i vores undersøgelse, at jo længere betalt barsel fædrene har på deres arbejdsplads, desto mere orlov er de tilbøjelige til at tage. Et af de største problemer i dag er, at fædrene i lavere grad har gode ansættelsesvilkår med ret til løn under barslen end kvinderne".

”Heldigvis kan vi se, at flere arbejdsgivere er begyndt at rykke på sig, og det er nok også nødvendigt for at være attraktiv i en tid, hvor konkurrencen om IDA-medlemmers arbejdskraft er historisk hård”.