Så meget betyder din løn for din livskvalitet

Gør penge dig lykkelig? Og hvor mange skal der i så fald til? 

Det spørgsmål har økonomer forsøgt at besvare i årtier uden at nå en entydig konklusion.

Der er konsensus om én ting, nemlig at det går udover livskvaliteten at have en lav indkomst. Det er stressende at skulle bekymre sig om huslejen, billånet og julegaver til børnene. 

Til gengæld er billedet mere mudret for dem med højere indtægter. Nogle studier viser, at livskvaliteten bliver ved med at stige i takt med formuen, mens andre indikerer, at der er et mætningspunkt. Altså en beløbsgrænse, hvor vi ikke bliver mere tilfredse, selvom vi bliver rigere – muligvis fordi vores materielle behov allerede er opfyldte.

Senest har Realdania gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse med 122.000 danskere om lykke og livskvalitet, og her finder de også et mætningspunkt, men det er er til gengæld også ved en indkomst, som de færreste danskere kan drømme om.

For livskvaliteten topper for dem, der har en disponibel indkomst på 1,5 til 2 millioner kroner om året. De ligger dog kun marginalt over dem med en årlig disponibel indkomst på 600.000-700.000 kroner om året, hvor effekten af en bedre økonomi begynder at aftage.

Løn handler også om retfærdighed

En af de mest interessante konklusioner i Realdanias undersøgelse er, at måden vi oplever vores økonomi, påvirker os mere, end hvad vores indkomst reelt er. 

Mens det forklarer 7,3 procent af variationen i livskvalitet, om vi oplever, at vi klarer os bedre eller dårligere økonomisk end gennemsnittet, kan den disponible indkomst kun forklare 1,5 procent af variationen.

Når Morten Esmann, der er karriererådgiver i IDA, taler om løn med medlemmerne, er hans oplevelse også, at det i mindre grad handler om pengenes værdi og i højere grad om, hvad de repræsenterer. 

”IDAs medlemmer er generelt vellønnede, så de har sjældent økonomiske kvaler. Til gengæld er de meget optagede af retfærdighed. De kan godt se, at de er på et gunstigt arbejdsmarked, og at andre med deres uddannelse får en høj løn, så det vil de gerne kunne matche for ikke at føle sig snydt”, fortæller Morten Esmann. 

Han forklarer, at spørgsmålet om løn er en balancegang, for selvom medlemmerne ikke skal stirre sig blinde på et bestemt beløb, opfordrer karriererådgiverne altid medlemmerne til at bruge IDAs lønværktøjer, så de kan få en rimelig – og også gerne en høj løn.

”Vi ved, at en høj løn ikke er lig med arbejdsglæde. I starten kan det opleves som et kæmpe rush og en anerkendelse, at nogen vil betale én så meget, men du vender dig også ret hurtigt til det nye lønniveau”. 

”Til gengæld er det meget demotiverende, hvis du føler, at du får mindre i løn, end du burde”.

Med høj løn følger et højt arbejdspres

Morten Esmann har bidt mærke i en tendens i samfundet og blandt IDAs medlemmer i de seneste år.
Flere stopper op midt i arbejdslivet, selvom de har succes og udefra set er i gang med en misundelsesværdig karriere.

”De kan måske mærke, at kroppen begynder at sige fra over for det høje tempo, eller også får de en følelse af, at de bruger deres tid forkert. At de ikke ser deres familie nok eller prioriterer deres egne interesser uden for arbejdet”. 

Derfor er Morten Esmanns råd til medlemmerne altid at afveje, om omkostningerne ved at tjene en højere løn, er større end glæden at have en bedre økonomi.

”Når din arbejdsgiver betaler dig en højere løn, kan de med rimelighed også forvente, at du leverer mere. Så arbejdspresset stiger formentlig, og det gør antallet af arbejdstimer nok også”.

Morten Esmann nævner én af de medlemssager, der har gjort størst indtryk på ham i hans tid som karriererådgiver. 

”Det var en kvinde, der arbejdede som leder i en større virksomhed og som følte sig så presset, at det var en kamp for hende, hver gang hun skulle på arbejde”.

”Hun græd stort set uafbrudt i de halvanden time, vi talte sammen. Men da jeg spurgte hende, om hun kunne finde et andet job med mindre ansvar, svarede hun, at de ikke havde råd til det, fordi de havde købt et dyrt hus og sad for stramt i det”, fortæller Morten Esmann. 

Han slutter af med at pointere det samme som Realdanias spørgeskemaundersøgelse. At selvom en høj løn kan være besnærende og til en vis grad giver livskvalitet, er gevinsten beskeden sammenlignet med andre faktorer. 

”Hvis man skal optimere sin lykke, er nogle af de vigtigste faktorer gode sociale relationer, et godt helbred og at være glad for sit arbejde, så man skal passe på med at gå på kompromis med dem bare for at tjene mere”.