Pension
IDA-medlemmer risikerer et økonomisk chok, når de går på pension
Sælg dit hus, eller skær markant ned på dine leveomkostninger. Det kan blive et reelt dilemma for mange IDA-medlemmer, når de går på pension.
De har nemlig indbetalt så lidt til deres pension, at de kan forvente et markant fald i deres indkomst, når de forlader arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for IDA.
Analysen sammenligner tre grupper: En gruppe hvor personerne er optagelsesberettigede i IDA, en gruppe med andre længerevarende uddannelser og en gruppe, der repræsenterer den øvrige befolkning.
Konklusionen er, at 62 procent i IDA-gruppen har en dækningsgrad på under 70 procent, mens det samme gælder for 56 procent i gruppen med øvrige længerevarende uddannelser.
De fleste pensionskasser anbefaler en dækningsgrad på 80 procent, hvilket betyder at man fortsat får udbetalt 80 af sin indtægt, når man går på pension. Det afspejler, at de fleste fortsat har udgifter til realkreditlån og billån, men at de til gengæld ikke behøver at spare op i samme omfang som tidligere.
IDAs cheføkonom Anders Overvad kalder analysens resultater for en øjenåbner.
”Baggrunden for at lave denne her analyse var, at vi havde en formodning om, at mange IDA-medlemmer overopsparer. Der er vi nu vendt 180 grader, for når vi ser på gruppen med IDA-medlemmer, er der mange der står til at opleve et markant dyk i indkomst”.
Du bør indbetale 16 procent af din indkomst
Der er to forklaringer på, at IDA-gruppen står til at opleve et større fald i indtægter end andre højtuddannede. Den første er, at de oftere arbejder i det private erhvervsliv og i brancher, hvor pensionsindbetalingerne er lave.
Den anden er, at de er højtlønnede og skal indbetale mere for at opnå en god dækningsgrad, fordi folkepensionen udgør en mindre andel af deres indkomst som pensionister.
Anbefalingen fra IDA er, at man som minimum bør indbetale 10 procent af sin indkomst til pension på ethvert tidspunkt, og at man bør indbetale 16 procent i gennemsnit over hele arbejdslivet.
”Når man ser på denne her analyse, virker det som om, at der er en tro på, at man med en opsparingsprocent på 5-10 procent kan sikre sig en behagelig pensionisttilværelse, men det er altså langt fra givet”, fortæller Anders Overvad.
”Man skal helst op på 16 procent, og ja det er mange penge, men det giver også en større fleksibilitet, når man nærmer sig afslutningen på arbejdslivet”.
Ifølge IDAs cheføkonom er det ikke kun et spørgsmål om, at man skal kunne forsøde pensionisttilværelsen med rejser og oplevelser, men også om at have et sikkerhedsnet, hvis det bliver nødvendigt.
”Desværre ser vi, at flere akademikere må stoppe med at arbejde, fordi de bliver ramt af stress eller får en langtidssygemelding. Så er du bedre stillet, hvis du har en pensionsformue, og du er ikke lige så afhængig af, om du har betalt dit hus ud, eller at det er steget i værdi, siden du købte det”.
Særligt de ældste har sparet for lidt op
Det er særligt de generationer, som snart skal på pension, der kommer til at opleve et markant indkomstfald.
Blandt de 60-66-årige i IDA-gruppen kommer 29 procent til at få halveret deres indkomst, når de går på pension, mens forventningen er, at det vil gælde 10 procent af de 30-34-årige. Ifølge Anders Overvad afspejler det, at pensionssystemet er blevet langt mere udbygget, end da de ældste generationer kom ud på arbejdsmarkedet for flere årtier siden.
Selvom analysen viser, at IDA-gruppen i gennemsnit har en pæn pensionsformue, dækker det over store forskelle, og særligt dem med den laveste dækningsgrad på under 50 procent, kommer ikke til at have meget at forsøde pensionisttilværelsen med.
”Dem der får de største indkomstfald, har en formue omkring 700.000 i frie midler og nogenlunde det samme i friværdi i deres bolig”, fortæller cheføkonom Anders Overvad.
Det er særligt denne gruppe, der kan ende i et svært dilemma, hvor de skal overveje at sælge boligen.
”Det kan de blive nødt til, men det er sjældent en rigtig god løsning. Som regel bor du, hvor du gør, fordi du er glad for det, og så det er ikke sjovt at skulle flytte. Det er heller ikke sikkert, at du reelt sparer det store, for typisk er det dyrere at bo til leje – især hvis du har udbetalt en stor del af dit hus”, forklarer Anders Overvad.
Hans råd til IDA-medlemmer, der skal på pension inden for de næste par år og som ikke har indbetalt nok til deres pension, er at få privatøkonomisk rådgivning.
”Hvis man har taget en snak ønskerne for sin alderdom, er man meget bedre stillet. Selvfølgelig er det bedre at gøre det i sine 30’ere end i 60’erne, men hellere sent end aldrig, og måske er der en mulighed for, at man kan investere sine frie midler eller boligformue bedre”, siger Anders Overvad.
Nyuddannede kan få glæde af renters rente
Når man er i trediverne, er der mange udgifter forbundet med at etablere familie og købe bolig. Derfor undrer det ikke cheføkonom Anders Overvad, at det blot er 31 procent af de 30-34-årige, der indbetaler over 15 procent af deres indkomst til pension mod 54 procent af de 60-64-årige.
Men fra et økonomisk synspunkt giver det mest mening at indbetale til sin pension i den første periode af arbejdslivet. For jo længere tid ens penge er investeret, desto mere vil de vokse med renters rente. Har man fx 500.000 kroner stående på sin pension, vil de med en rente på 3 procent blive næsten 420.000 kroner mere værd over 40 år sammenlignet med, hvis de bliver forrentet over 30 år.
Cheføkonom Anders Overvad pointerer desuden, at det ikke nødvendigvis bliver nemmere at indbetale til sin pension senere i livet og på den måde indhente efterslæbet.
”Det er dyrt at have små børn, men det er det altså også at have teenagere. Så man skal nøje overveje, om man kommer til at nå et punkt i livet, hvor man har økonomien til at indhente det tabte. Prioriteringer er benhårde, men man er nødt til at reflektere over, hvilken alderdom man ønsker sig”.
Og man bør ikke kun reflektere over, hvor meget man skal indbetale til sin pension, men også hvordan de skal investeres.
Kvinder snyder sig selv for op imod 1 million kroner
Analysen viser, at kvinders pensionsformue udgør 88 procent af mændenes i IDA-gruppen, fordi de ofte arbejder i sektorer med lavere lønninger og har flere pauser igennem arbejdslivet - blandt andet på grund af barsler. Én lavthængende frugt for mange kvinder vil dog være at øge deres risikoprofil, fortæller cheføkonom Anders Overvad.
”Det vi ved fra pensionskasserne er, at mange ikke forholder sig til deres risiko, og at det særligt gælder kvinderne. Hvis man sammenligner en mand og en kvinde, der i hovedtræk ligner hinanden og har den samme indtægt, vil manden typisk tage en høj risiko, mens kvinden tager en middelrisiko, og det vil i sidste ende kunne koste hende op mod en million”.
”Anbefalingen fra en økonomisk synsvinkel er, at man bør løbe den højeste risiko, når man har den længste tidshorisont. Det er selvfølgelig ærgerligt, at man kan have nogle store tab undervejs, men man kan berolige sig med, at der vil være mange år til at få de gode gevinster”.
Cheføkonom
Anders Overvad
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling