Sådan sørger du for at spare nok op til din pension

Det kan virke fjernt at tænke på din økonomi som pensionist, hvis der er mange år til, at du skal stoppe med at arbejde.

Men hvis ikke du sørger for at indbetale nok til din pension igennem arbejdslivet, kommer din levestandard til at falde mærkbart, når du bliver pensionist.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i dine muligheder for pensionsopsparing og tager et aktivt valg - særligt hvis du er selvstændig eller ansat i det private erhvervsliv, hvor der er stor forskel på, hvor meget virksomhederne indbetaler til pension.

Desuden er det sjovere at spare op tidligere i dit arbejdsliv end i slutningen, for med renters rente vokser dine penge og dermed din pensionsopsparing af sig selv.

Hvilke pensionsformer findes der?

Folkepension: En ret for alle

Ligesom alle andre har du ret til folkepension, når du når folkepensionsalderen på 67 år, men den er så lav, at du formentlig får en væsentligt lavere levestandard, hvis ikke du også har en privat pensionsopsparing. 

Læs mere om folkepension på borger.dk

ATP Livslang Pension: En lovpligtig pensionsordning

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er en lovpligtig pensionsordning, som næsten alle i Danmark indbetaler til. Du kan først få din ATP udbetalt fra folkepensionsalderen, og den bliver automatisk indbetalt til din NemKonto. 

Du kan læse mere om ATP og se, hvor meget du har indbetalt og kan få forvente at få i pension på borger.dk.

Læs mere om ATP på borger.dk 

Arbejdsmarkedspension: Knyttet til dit arbejde

Arbejdsmarkedspensionen udgør den væsentligste indtægt for de fleste pensionister. 

Den er struktureret, sådan at din arbejdsgiver indbetaler et fast beløb eller en procentdel af din løn, mens du også selv indbetaler et bidrag gennem ordningen. 

Hvis du har en overenskomst, kan du se, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til din pension i den. Har du ikke en overenskomst, kan du se det i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen på dit arbejde.

Ratepension: Attraktivt, hvis du er højtlønnet

Du kan oprette en ratepension i en bank eller et pensionsselskab. Du kan vælge mellem at få dine arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag indbetalt til den, eller du kan indbetale til den sideløbende med din arbejdsmarkedspension.

Du får udbetalt pengene løbende i rater over 10-30 år fra pensionsudbetalingsalderen. Tidspunktet hvor du kan få udbetalt din ratepension afhænger af, hvornår du er begyndt at indbetale til den. 

• Ratepension oprettet før 1. maj 2007: Kan udbetales fra du er 60 år
• Ratepension oprettet efter 1. januar 2018: Kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalderen

En ratepension kan være en fordel, hvis du skal betale topskat, fordi du får et fradrag fra dine indbetalinger. Til gengæld kan du først få adgang til dem, når du bliver pensionist. 

Hvis du overvejer at starte en ratepension, kan du kontakte din bank eller dit pensionsselskab for at få rådgivning.

Livrente: En mellemting mellem en pension og en forsikring

Livrenten er i virkeligheden en slags forsikring, hvor du sikrer dig, at du får den samme udbetaling om året resten af dit liv, uanset hvor gammel du bliver.

På den måde adskiller den sig fra en pension, hvor du ikke ved, hvor mange år beløbet skal strække sig over. 

Livrenten giver dig på den måde en større økonomisk sikkerhed – til gengæld vil en eventuel restopsparing vil ikke blive udbetalt til dine arvinger, hvis du går bort i en tidlig alder. 

Hvis du overvejer en livrente, kan du kontakte dit pensionsselskab for at få rådgivning.

Aldersforsikring/aldersopsparing: Ingen skat når du går på pension

En aldersforsikring eller aldersopsparing er en pensionsordning, hvor du får hele beløbet udbetalt uden at blive beskattet eller modregnet i din folkepension eller andre sociale ydelser, når du går på pension. Til gengæld får du ikke nogen fradrag, når du indbetaler til din aldersopsparing løbende. 

Du kan læse, hvor meget du kan indbetale til din aldersforsikring/aldersopsparing uden at skulle betale en afgift på skat.dk.

Læs mere på skat.dk

Ægtefællepension, samleverpension og børnepension: Sørg for din familie

IDA anbefaler, at du undersøger, om der er mulighed for, at din ægtefælle/samlever og dine børn bliver indsat som begunstigede i din pensionsordning. Det vil sige, at de får udbetalt dine pensionmidler i tilfælde af din død.

Din pensionskasse kan fortælle mere om mulighederne for ægtefælle-, samlever- og børnepension.

Kan jeg selv vælge pensionsselskab? 

Hvilken arbejdsmarkedspension du har afhænger af din arbejdsgiver, og den kan du altså ikke vælge selv. Du kan se, hvilket pensionsselskab din arbejdsgiver samarbejder med i din overenskomst, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt. 

Ønsker du at tegne en privat pensionsopsparing, kan du selv vælge pensionsselskab. 

Kan jeg skifte pensionsselskab?

En arbejdsmarkedspension kan du kun flytte ved et jobskifte. Du kan dog ikke frit vælge det, hvis du fx arbejder i det offentlige og er ansat på overenskomst.

En privat pensionsopsparing kan du til gengæld flytte, når du vil.

Det er kompliceret at vurdere, om det kan betale sig økonomisk at samle din pensionsopsparing ét sted. Her skal du overveje:

• Hvor meget skal du betale i gebyr for at flytte din pensionsopsparing?
• Sparer du penge på administrationsomkostninger ved at have din pensionsopsparing ét sted frem for flere?
• Kan det påvirke afkastet at din pension at flytte den til et andet pensionsselskab?
• Kan du tilvælge de nødvendige forsikringer hos det nye pensionsselskab?

Hvis du vil flytte din pensionsopsparing, skal du kontakte det pensionsselskab, som du vil flytte til. 

Dækningsgrad: Hvordan planlægger jeg min indtægt som pensionist?

Den anbefalede dækningsgrad er minimum 80 procent. Det vil sige, at du får udbetalt 80 procent af din tidligere løn, når du er pensionist. 

Anbefalingen er baseret på, at du får et mindre behov for at spare op i takt med, at du bliver ældre, men at du fortsat kommer til at have udgifter til realkreditlån, bil og meget andet. 

Desværre har 6 ud af 10 IDA-medlemmer en dækningsgrad under 70 procent, og de kommer altså til at opleve en mærkbar nedgang i levestandard, når de går på pension.

Hos de fleste pensionsselskaber kan du logge ind og se din nuværende dækningsgrad, og ellers kan du kontakte dem for at høre mere.

Hvor meget pension skal jeg indbetale af min løn?

IDA anbefaler, at du indbetaler minimum 10 procent og i gennemsnit 16 procent af din løn til din pension over hele dit arbejdsliv. 

Er det vigtigt at indbetale til pension som nyuddannet?

Det kan være svært at indbetale tilstrækkeligt til din pension i den tidlige del af arbejdslivet, fordi du også har mange andre udgifter – fx til at købe bolig.

Men hvis du har mulighed for det, kan det faktisk bedst betale sig at indbetale en større del af din løn i den tidlige del af dit arbejdsliv. Dine indbetalinger investeres nemlig af dit pensionsselskab, og jo længere tid du har en opsparing, desto mere stiger de i værdi. 

Hvis man fx har en pensionsformue på en halv million kroner, og den bliver forrentet i 40 år i stedet for 30 år, vil man ende med et afkast, der er næsten 420.000 kroner højere. 

Kan jeg forhandle mig til mere i pension? 

Pension er også løn, og det skal du være opmærksom på, når du underskriver en ansættelseskontrakt. Derfor skal du ikke kun forhandle dig til en god løn, men til en god samlet lønpakke. 

Læs, hvordan du forbereder dig til lønforhandlingen 

Få IDAs jurister til at gennemlæse din kontrakt 

Er jeg forsikret igennem min pension?

Uanset om du har en arbejdsmarkedspension eller en firmapension, vil den som regel være tilknyttet en række forsikringer. Typisk vil der være tale om:

• Alvorlig sygdom: Du får udbetalt et engangsbeløb, hvis du bliver alvorligt syg. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke er forsikret mod alle sygdomme.
• Tab af arbejdsevne: Du får udbetalt et månedligt beløb, hvis du bliver ramt af en sygdom eller ulykke, der betyder at du ikke kan arbejde i samme omfang som tidligere.
• Dødsfald: Din nærmeste familie får enten et engangsbeløb eller et månedligt beløb, hvis du dør. 

Hvis du vil se, hvilke forsikringer du har igennem dit pensionsselskab eller vil tilkøbe andre forsikringer, skal du kontakte dit pensionsselskab. 

Hvad skal jeg være opmærksom på som offentligt ansat?

Som offentligt ansat kan du enten vælge at få udbetalt den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 procent, eller du kan indsætte dem på en særlig opsparingskonto. Procentsatsen varierer alt efter, om du er ansat i staten, en region eller en kommune:

• Statsansatte: Kan få udbetalt 3,07 procent
• Regionalt ansatte: Kan få udbetalt 5,57 procent
• Kommunalt ansatte: Kan få udbetalt 6 procent

Medmindre du vil benytte muligheden for at investere pengene på en særlig opsparingskonto eller har brug for dem nu, fx i forbindelse med boligkøb, bør du overveje at lade dem stå, så din pension kan stige i værdi, og så du kan beholde en højere levestandard, efter at du går på pension.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom ift pension på som kvinde?

Kvindelige IDA-medlemmer er bedre til at spare op til deres pension end mandlige IDA-medlemmer i den forstand, at deres dækningsgrad er højere. Alligevel har de en mindre pensionsformue, hvilket skyldes flere faktorer:

• Kvinders startløn er ofte lavere
• Kvinder arbejder oftere i brancher med lave lønninger
• Kvinder har flere pauser i arbejdslivet, fx i forbindelse med barsel
• Kvinder vælger en lavere risikoprofil for deres investeringer

IDA arbejder for at ændre de strukturelle årsager til, at kvinder tjener mindre og opbygger en mindre pension, blandt andet ved at arbejde for lønåbenhed og øget barsel til mænd. 

Som enkeltperson kan du overveje at skifte job, da det typisk er her, at man sikrer sig de største lønstigninger.

Sådan sikrer du en lønstigning ved et jobskifte

Du kan også overveje, om du vil øge risikoprofilen for din pensionsopsparing, da det historisk set vil betyde, at den stiger mere i værdi. 

Kontakt dit pensionsselskab for at få rådgivning om risikoprofilen for dine investeringer. 

Justér din pension løbende

Dine behov ændrer sig i takt med, at dit liv udvikler sig. Derfor er det også vigtigt, at du med jævne mellemrum overvejer, om du skal justere din pensionsopsparing, så den passer til din livssituation.

Sker der væsentlige ændringer i dit liv, bør du tage en snak med dit pensionsselskab.

Indskriv dine pårørende i pensionsordning

Uanset hvilken pensionsopsparing du har, bør du altid tage stilling til, hvem der skal have udbetalt pensionen i tilfælde af din død.

Det er vigtigt, at du indskriver de personer, du ønsker at begunstige i pensionsordningen, da det ikke er tilstrækkeligt, at de er begunstiget i et testamente.