Relationslandskabet – sådan får du overblik over dine relationer
Relationer er limen og drivkraften i vores samarbejde og interaktioner med andre. Uden gode, velfungerende relationer kommer vi ikke langt. Men har du overblik over, hvor mange der reelt er arbejdsrelationer og derfor formentlig forsvinder?

Placer dine relationer i cirklerne med tre forskellige farver og prøv så at fjerne dine arbejdsrelationer. (Se links i faktaboksen)
Der er svært spørgsmål at stille sig selv - men har du de relationer, der skal til for at give dig et rigt arbejds- og privatliv? Og har du et reelt overblik over dit relationslandskab?
Men ikke mindst har du overvejet, hvor mange af dine relationer, der i høj grad er knyttet til dit nuværende arbejde?
IDAs relationslandskab giver dig et visuelt overblik over de relationer, du gerne vil dyrke og styrke i forhold til din karriere og dine ønsker til arbejdslivet og livet i det hele taget.
Relationslandskabet hjælper dig til at reflektere over og lave en plan for at ændre på dine relationer. Fx hvilke relationer du skal opdyrke, og hvilke du gerne vil have tættere på.
Print relationsværktøjet.
Det kan være en fordel at printe ud, hvis I fx er en gruppe på din arbejdsplads, der sammen ønsker at arbejde med relationer.
1. Skab et overblik over dine relationer
Start med at udfylde relationscirklen. (Se eksempel her)
- Skriv dit eget navn i midten.
- Udfyld dernæst de omkringliggende cirkler med de relationer du har i din dagligdag:
- I dit arbejdsliv (blå skrift)
- Familie og venner (rød skrift)
- Andre, fx relationer i fritids-/foreningsliv, gl. kolleger, studiekammerater el.lign. (grøn skrift) - Placer dem alt efter hvor tæt relationen er, eller hvor meget du har med disse personer at gøre i din hverdag.
- Hvis du har mange relationer, behøver du ikke skrive alle ind i cirklerne. Du kan nøjes med dem, du har mest at gøre/som er vigtigst at få et overblik over.
2. Reflektion over dit relationslandskab
Kig nu på dit relationslandskab og tænk over et eller flere af disse spørgsmål:
- Hvem af personerne giver dig mest energi?
- Hvem får dig til at føle dig værdifuld?
- Hvem giver god sparring?
- Hvem er en god lytter?
- Hvem vækker mest tillid og tryghed?
- Hvem bidrager til glædesfyldt samvær?
Overvej nu, om det er de rigtige personer, du har tættest på?
- Er der nogle personer, som du gerne vil have mere kontakt til, og som dermed skal rykkes længere ind mod midten? Tegn evt. en pil fra navnet og til der, hvor du gerne vil have dem hen.
- Omvendt er der nogle, som du ikke behøver at have så tæt kontakt til, så ryk dem længere ud?
- Er der nogle/noget, der helt mangler i cirklerne?
- Er der nogle, du har en konfliktfyldt relation til? Hvis ja, hvorfor? Og hvad kan du gøre ved det?
NB! Konflikter kan optage meget af kapaciteten, så brug gerne lidt ekstra tid på at reflektere over og håndtere dette.
Digital udgave af relationscirklerne:
Download PowerPoint
OBS: Nogle browsere åbner blot en visning. Du skal åbne selve filen, der ofte lægger sig i binden af browseren eller i mappen Overførsler. Relationslandskabet fungerer bedre i desktop-end i browserversionen af Powerpoint.
Print:
3. Plan for udvikling af dine relationer
Du har nu et godt overblik over dine relationer. Næste skridt er at lave en plan for, hvordan du ønsker, at dit relationslandskab ser ud fremover, og hvad du kan gøre for at få det til at ske. Brug mest tid og energi på at rykke nogle tættere på, så vil det automatisk betyde, at andre rykker længere væk.
For at lave en plan, kan du tage stilling til disse spørgsmål:
- Hvad har du lyst til at ændre på?
- Hvad kan du tage initiativ til, så du får flere af de gode relationer, der skaber tillid, glæde og kvalitet?
- Hvem kan du tage mere/oftere fat i for at få dem tættere på?
- Hvilken strategi skal du bruge for at rykke nogle af personerne tættere på/få mere kontakt, lave om på jeres forhold, eller for at opdyrke helt nye relationer?
Plan for de næste skridt:
- Hvad er dit næste skridt, og hvornår gør du det?
- Hvilke aktiviteter kan du sætte i gang, som vil ændre på dine relationer?
- Er der noget, der forhindrer dig i at gøre det, og hvad kan du i så fald gøre ved den forhindring?
4. Pensionscirklerne - Mange bliver overraskede, når kollegaerne forsvinder
Lidt brutalt kunne denne denne øvelse hedde: Fjern kollegaerne - for du vil reelt kun beholde kontakten til ganske få, når du stopper på dit arbejde.
Hvis du er sidst i dit arbejdsliv og overvejer at stoppe helt eller delvist med at arbejde inden for 0-5 år, så kan du med fordel udfylde to cirkler:
- En for din nuværende situation (punkt 1-3 ovenfor)
- En som du tror, det kommer til at se ud, når du har trappet ned på arbejdet, og kontakten til dine nu tidligere kollegaer er blevet mindre.
Brug gerne cirkel nr. 1 som udgangspunkt, men fjern alle de relationer du tror forsvinder, når du er gået på pension.
Når du sammenligner cirklerne, kan du tænke over følgende:
- Opfylder de relationer, der er i pensionscirklen, det, der skal til, for at du kommer til at trives i dit pensionistliv, både fagligt, personligt, socialt og kulturelt - og er du tilfreds?
- Kommer du til at mangle relationer?
Er der noget eller nogle, du kommer til at savne?
Er der nogle relationer fra den første cirkel, som du gerne vil holde fast i?
Hvad skal der fx til, for at fastholde eks-kolleger som relation?
Hvordan kan de overgå til en anden form for relation? (skal du fx arrangere noget socialt i forlængelse af arbejdsdagen eller invitere til et fælles fagligt arrangement el.lign?) - Er der noget, du allerede kan sætte i gang nu for at sikre, at du har de relationer, du gerne vil have, når du går på pension? Hvad er dit næste skridt for at få det til at ske?
TIP: Følg gerne op med selv-test til at skabe kontakt og tillidsfulde relationer. Her kan du teste dig selv og få gode råd til, hvordan du kan udvide og styrke dine relationer og dit netværk.
Hvis du er sidst i dit arbejdsliv og overvejer at stoppe helt eller delvist med at arbejde inden for de næste fem år, så kan du med fordel udfylde to cirkler:
- En for din nuværende situation
- En som du tror, det kommer til at se ud, når du har trappet ned på arbejdet.
Efter du har udfyldt begge cirkler, kan du sammenligne dem.
Tema
Sådan udforsker og styrker du dine relationer
Gode relationer er helt essentielle for et godt liv. Men efter et langt arbejdsliv må mange sande, at en stor del af deres relationer er knyttet til jobbet. Men hvad så bagefter? IDA har lavet et sæt redskaber til at udbygge og forbedre dine relationer i tide.
Dyrk relationerSenkarriere
En god senkarriere er en gevinst for alle
I senkarrieren har du overblik og erfaring. Hvis du holder fast i at udvikle dig, har du gode muligheder for nogle spændende arbejdsår og evt. en gradvis overgang til pension. Men du skal have en plan. IDA står klar med både værktøjer og rådgivere.
Ta fat i din senkarriere