Vi skal bryde tabuet og tale om vores senkarriere

Arbejdsgiverne bør hjælpe med rammerne

I toppen af IDA-medlemmernes ønskeseddel, når det gælder deres senkarriere, er fleksible rammer og muligheden for at gå ned i tid. 

Det bør arbejdsgiverne have for øje, hvis de skal beholde deres erfarne medarbejdere. Derfor skal de som minimum sætte nogle gode rammer, så det bliver naturligt at tale om fremtiden - også for deres erfarne medarbejdere. IDAs anbefaling er, at medlemmerne begynder at planlægge deres senkarriere, når de runder 55 år. 

Et af problemerne er dog ifølge Malene Matthison-Hansen, at mange virksomheder ikke har en nedskrevet seniorpolitik, der sikrer den nødvendige fleksibilitet for medarbejderen. For ved at have aftaler på plads, er det langt lettere for både den enkelte medarbejder og leder at begynde at tale senkarriere. 

“Mange oplever, at deres chef er ved at skubbe dem ud af butikken, når de starter sådan en samtale. Det skal vi ud over, og det kan nogle faste rammer hjælpe med,” siger hun. 

“Men jeg tror i virkeligheden, at vi skal tænke på arbejdslivet som et samlet forløb, hvor senkarrieren bare er endnu en fase. I den kommende tid, vil de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet stille mange flere krav til blandt andet at kunne gå op og ned i tid. Der kan vi jo starte med at øve os på seniorerne, for der er et akut behov.” 

Udvikling er også dit eget ansvar

Malene Matthison-Hansen ved, hvad hun taler om. Hun gik i sommer selv ned på en 15-timers arbejdsuge i sit arbejde på Gladsaxe Kommune. Ikke som et led i planlægningen af hendes senkarriere - der er hun ikke nået til endnu - men for at forfølge sin drøm om at lave politisk arbejde i IDA. 

“Det er da en fed mulighed, jeg har fået af min arbejdsgiver, at jeg kan få lov at leve min drøm ud her. Vi skal kunne skrue op og ned for vores arbejde hele vejen igennem for at kunne få det til at passe med vores øvrige liv.” 

Derfor er det ikke kun arbejdsgiverens ansvar, at vi holder vores kompetencer og arbejdsglæde ved lige, mener hun. Ønsket skal i høj grad komme fra os selv. 

“Det er langt hen ad vejen dit eget ansvar. Du skal selv være interesseret i at udvikle dine kompetencer og sikre, at du bliver ved med at være attraktiv på arbejdsmarkedet og glad i dit arbejde. Men det er vigtigt at italesætte over for arbejdsgiverne, at det også er vigtigt for vores erfarne medarbejdere, og det er i høj grad noget, vi i IDA gerne vil sætte på dagsordenen,” siger Malene Matthison-Hansen. 

Fokus på senkarriere handler også om ligestilling

At få seniormedarbejdere til at blive på arbejdsmarkedet er ikke bare pleje af egne interesser. Med en stigende efterspørgsel på IDA-medlemmer og en stor generation på vej ud af arbejdsmarkedet, har danske arbejdsgivere brug for at være mere attraktive end en pensionsudbetaling for deres erfarne medarbejdere. 

Derfor er det et paradoks, at mange IDA-medlemmer går ufrivilligt på pension i disse år. 

“Hver fjerde af vores medlemmer går på pension, selvom de hellere ville været blevet ved med at arbejde. Det skal vi have knækket. Man skal stoppe, når man selv vælger det,” siger hun. 

Malene Matthison-Hansen mener, at mange har tendens til at stirre sig blinde på økonomiske incitamenter, når man forsøger at holde mennesker på arbejdsmarkedet. Men det er ikke nødvendigvis det mest effektive, når det gælder IDAs medlemmer, som har sparet op til pension gennem hele livet. 

“Økonomiske gulerødder er fine, men for vores medlemmer handler det rigtig meget, om de har lyst til at gå på arbejde. Om de kan kombinere det med de andre ting, de også gerne vil. Måske har man fået børnebørn, man gerne vil bruge tid sammen med. Måske har man fået en vigtig politisk hobby eller blevet spejderleder,” siger hun og understreger, at en senkarriere kan skrues sammen på mange forskellige måder. 

Det er også en gevinst for samfundet, hvis flere har lyst til at arbejde længere. Nemlig en reduktion af den truende mangel på 13.000 kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it, som vi ifølge en IDA-undersøgelse vil opleve i 2030.  

”Vores erfarne medlemmer kan ikke blot mindske presset på STEM-arbejdsmarkedet. De sidder tilmed på en række kompetencer, som hverken virksomheder eller samfund umiddelbart kan erstatte. Også derfor er det vigtigt at arbejde for gode muligheder i senkarrieren til glæde for alle,” siger Malene Matthison-Hansen. 

Behov for mere opmærksomhed

Der har gennem de seneste år været optræk til, at IDA skulle gøre mere for medlemmerne over 55 år. Dels fordi der bliver flere, og dels fordi det er en del af den ligestillingspolitik, som der også ved sidste IDA-valg blev lagt vægt på i den politiske aftale, fortæller Malene Matthison-Hansen 

“Jeg tror det her område har behov for mere opmærksomhed. Det er en femtedel af vores medlemmer, der befinder sig i den alder, og de skal serviceres lige så vel som alle andre. 

“Vi ved at vores medlemmer på over 55 år i høj grad har haft et godt arbejdsliv og at de ofte beslutter sig for at gå på pension mindre end et år, før de gør det, så vi er i fuld gang med at udarbejde værktøjer til både medarbejdere og arbejdsgivere til at planlægge sig bedre ud af det.”