"Det ligger ikke til min personlighed at spørge om hjælp"

Debbie Langhoff Gøgsig

Uddannet designingeniør og ansat i Advantis 

”Det var en kombination af begivenheder i mit privatliv, opgaver på jobbet og min egen perfektionisme, der var med til at skubbe mig ud i stress.

Jeg var lige kommet tilbage fra min anden barsel og skulle starte på et nyt projekt, så jeg skulle forholde mig nye opgaver og kolleger. Undervejs i projektet blev det også en del af mit arbejde at holde møder med vores kinesiske leverandører, og det betød, at jeg flere gange om året var i Kina på ture af 10-14 dages varighed.

Det var spændende men betød også, at jeg akkumulerede rigtig meget overarbejde, som jeg måtte flekse. Det gav nogle dejligt lange ferier, men det betød også, at jeg havde kortere tid til at nå de samme opgaver.

Vi havde købt et nyt hus året inden og var gået fra at være en familie med ét barn til at have to, og den overgang var svær. Dagligt havde jeg også mere end to timers transport til og fra mit tidligere arbejde, så jeg følte, at jeg skulle skynde mig hjem hver dag for at være sammen med mine børn og mand”.

Stressen kom snigende

”For mig kom stressen snigende. Jeg havde travlt men blev ved med at tænke; jeg skal bare lige igennem denne periode, for om en måned får jeg mere tid. Jeg sov dårligt, og fik fysiske symptomer på min stress. Jeg havde en høj puls og kunne mærke blodet pumpe rundt i kroppen hele tiden. Det var virkelig ubehageligt.”

”Dagen før jeg blev sendt hjem med en sygemelding, havde jeg et skænderi med min mand. Jeg kunne ikke koncentrere mig om arbejdet, fordi jeg var ked af det, så jeg fortalte min leder, at jeg gik hjem. Da vi talte sammen dagen efter, spurgte han mig, om jeg havde overvejet at blive fuldtidssygemeldt. 
På det tidspunkt var jeg allerede deltidssygemeldt og havde en dag om ugen, hvor jeg kunne fokusere på mig selv, men det havde ikke været nok til at forebygge, at jeg blev stresset.

Min leder på det tidspunkt var helt fantastisk, og jeg er meget taknemmelig for ham. Men inden da havde jeg haft 15 ledere på 8 år, fordi der var en masse organisatoriske ændringer, og det var svært hele tiden at skulle forholde sig til nye ledere”.

Mere overskud i hverdagen

”I dag arbejder jeg på deltid 32 timer om ugen i Advantis, og min hverdag fungerer.

Jeg har nogle timer i overskud hver uge, som jeg kan bruge på det, jeg har brug for. Jeg kan give mig selv et pusterum, når det er nødvendigt, og fx tage ud at vinterbade. Og så kan jeg cykle og gå til mit nye arbejde i stedet for at køre i bil, og det betyder, at jeg kommer mere ud i den friske luft, end jeg gjorde før. Jeg har generelt fokus på at gøre ting, der er gode for mig. Jeg strikker, mediterer, går ture og er haven, og jeg kan mærke, at jeg har mere overskud på arbejdet og i mit privatliv.

Det vigtigste er at mærke efter, hvad der betyder noget for mig, og det er mig selv og min familie. Når den mindste starter i skole til sommer, har jeg brug for lidt fleksibilitet til at starte ham op, og derfor har jeg planlagt nogle kortere arbejdsdage. Når de så bliver ældre og har mindre brug for mig, kan jeg nemmere tage nogle ekstra timer og give den en skalle, hvis vi har travlt på et projekt.

Det havde været dejligt ikke at være blevet ramt af stress, men på den anden side vil jeg heller ikke være foruden den læring, det har givet mig. Det har lært mig meget om, hvem jeg er, og hvad jeg skal gøre for at have det godt. Jeg føler mig stærkere og er blevet bedre til at sige nej.

Jeg synes, at det er synd, at vi ikke taler mere åbent om stress. Jeg er heldigvis på vej ud på den anden side, og jeg vil gerne være med til at nedbryde nogle af de barrierer, der er ved at tale om stress. Der er så mange, der oplever det, så hvorfor skal vi alle sammen gå rundt og sige, at vi har det fint, hvis det ikke passer?”

Sigrid Hendriksen

Uddannet maskiningeniør og ansat i Haldor Topsøe

”I næste uge starter jeg på at arbejde fuldtid igen.

De seneste måneder har jeg trappet op stille og roligt fra at arbejde otte timer om ugen fordelt på to dage i starten. Det har været fedt at få lov til at starte stille og roligt ud med nogle opgaver, som jeg ved, hvordan jeg skal håndtere, så der ikke har været noget helt nyt.

Det har været helt stille og roligt, og der har ikke været nogen, som har presset mig til at komme tilbage, fordi der var en masse opgaver, der ventede. Jeg har fået vide, at der var styr på mine opgaver, hvilket også har gjort det nemmere at få lov til at være syg.

Vi har talt det hele igennem, og jeg har fået luftet ud og sagt, hvad jeg synes ikke fungerede, inden jeg blev sygemeldt.

”Jeg kan godt fikse det”

Jeg meldte mig syg lige før jul, og inden da var der gået en uge, hvor jeg vidste, at det var uholdbart, men jeg blev ved med at tænke; det kan jeg godt fikse.

Så gik der lige en måned, og så var den rigtig gal. Jeg var syg og kunne ikke længere gøre noget.

I den måned skulle der ingenting til, før jeg blev ked af det, og syntes af alt var træls.

Jeg var meget irriteret, især på mig selv, og havde svært ved at sove om natten, fordi jeg tænkte på alt det, jeg skulle nå, eller som jeg ikke havde nået.

Ting som jeg havde gjort dårligt eller kunne gøre bedre.

Samtidig havde jeg svært ved at koncentrere mig om mine opgaver, og det betød, at jeg bare kom endnu længere bagud.

Jeg vidste jo godt, at jeg ikke burde komme på arbejde, men jeg havde brug for, at der var én, som var mere voksen end mig, som sagde, at det var okay, så jeg gik til lægen, og han sagde, at jeg skulle melde syg. Så tænkte jeg, nu har jeg andens ord for, at det er okay”.

Man skal kunne klare det hele selv

”Det ligger bare ikke til min personlighed at spørge om hjælp. Jeg har en forventning om, at jeg skal kunne det hele med det samme, og at hvis jeg ikke kunne det, skulle jeg ikke have det arbejde.

Så selvom jeg havde virkelig mange opgaver og følte, at jeg havde mere ansvar for mere, end jeg kunne løse, turde jeg ikke sige, at det var for meget, eller at jeg havde brug for hjælp.

Det var mest mig selv, der pålagde mig for meget arbejde. Jeg tror, at jeg gjorde det, fordi jeg tænkte, at jeg så ville være en god medarbejder, at jeg blev set bedre på, eller at det måske ikke var mig, som ville ryge i næste fyringsrunde.

Det er ellers ikke, fordi min virksomhed fyrer folk til højre eller venstre, så det var en ubegrundet bekymring, jeg havde for at blive fyret, hvis jeg fortalte, at jeg var stresset”.

Brug for rammer

”Nu hvor jeg skal tilbage på arbejdet, er jeg ved at få lavet nogle flere rammer for mit arbejde, for tidligere var der ikke så meget struktur for vores opgaver.

De rammer manglede jeg tidligere, for når de ikke var der, lavede jeg meget mere, end hvad der var nødvendigt. Jeg pålagde mig sindssygt mange opgaver inden for projekter, som jeg ikke havde behøvet at lave, og hvis jeg havde talt med nogle andre, ville de sige, at det var unødvendigt.

Det handler om at lave en forventningsafstemning med lederen eller projektlederen om, hvad alle parter forventer af den opgave, vi skal løse. For hvis ikke jeg ved, hvad deres forventninger er, så opstiller jeg selv 40 andre forventninger til mig selv, og så vokser opgaverne sig pludselig uoverskuelige.