Mangler du kolleger? Sådan passer du på dig selv

Du vil gerne være en god kollega og en pligtopfyldende medarbejder.

Derfor siger du selvfølgelig ja, når din chef spørger, om du har tid til at løse en ekstra opgave.

Ellers lander opgaven bare hos én af dine kolleger, eller også bliver den slet ikke løst, tænker du, selvom du kan mærke maven trække sig sammen ved tanken om, at du nu får endnu mere travlt.

Rigtig mange IDA-medlemmer er pressede på jobbet, fordi de mangler kolleger på arbejdspladsen. De arbejder for mange timer, haster igennem deres opgaver, og ofte må de jonglere flere stillinger på én gang, for at deres team kan få enderne til at mødes.

I de fleste tilfælde kommer de ikke til at arbejde for meget, fordi de har en urimelig chef, der tvinger dem til at arbejde over. De tager selv det ekstra arbejde på sig, fordi de er pligtopfyldende og dedikerede medarbejdere, som glemmer at tænke på deres egen trivsel.

Det er din arbejdsgivers ansvar at sikre, at du har et sundt arbejdsmiljø, men det er desværre ikke altid tilfældet. Hvis du er på en arbejdsplads med for mange opgaver og for få ansatte, må du derfor lære at passe på dig selv.

Mærk din krops signaler

Først er det nødvendigt at forstå, hvorfor så mange ressourcestærke IDA-medlemmer, kan blive så pressede, at alvorlige stress-symptomer bliver en del af deres hverdag.

Det er ikke noget problem, hvis du giver den en skalle i en periode op til en ferie eller en deadline på et projekt. Kroppen er skabt til at kunne mobilisere alle sine ressourcer og lidt til i perioder, hvor det er nødvendigt.

Problemet er, hvis den ekstraordinært travle periode bliver til hverdag, fordi din arbejdsplads fx mangler medarbejdere. Det svarer til at løbe et maraton, hvor målstregen hele tiden flytter sig – nu får du ikke bare ømme ben, du bliver alvorligt overbelastet.

Desværre er der ikke nogen tommelfingerregel for, hvor længe du kan holde til at arbejde over. Det afhænger af dine individuelle ressourcer, men i høj grad også af dine omgivelser.

Hvis du oplever arbejdet som meningsfyldt og har god støtte fra din leder og dine kolleger, kan du holde til virkelig meget. Men hvis du omvendt føler, at arbejdet er meningsløst, eller at opgaverne hagler ned over dig, uden at du har indflydelse på dem, er der en større risiko for, at du bliver overbelastet.

Din krop reagerer på overbelastninger og prøver, at advare dig, hvis den bruger flere ressourcer, end du har, og derfor er det vigtigt, at du lærer at lytte til kroppens signaler. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, men det kan fx være, at du får ondt i maven eller skuldrene, bliver irritabel og kort for hovedet eller sover dårligt.

Du kan selv teste, om du har symptomer på stress her

Træk vejret, inden du siger ja

Det bedste er naturligvis at forebygge, at du bliver så belastet, at din krop begynder at sige fra.

Et lavpraktisk råd er, at du ikke skal sige ja med det samme, hvis din chef eller kollega spørger, om du kan tage en opgave mere. Sig i stedet, at du selvfølgelig gerne vil hjælpe, men at du har brug for lidt tid til at danne dig et overblik over dine opgaver – det kan måske være et par timer eller en dag, du har brug for.

Prøv herefter at få et overblik over alle dine opgaver og deres tidsforbrug ved at skrive dem ned på en liste eller i din Outlook-kalender. Du kan også mærke efter, om din krop reagerer med uro eller stress-symptomer over, at du skal arbejde mere.

Hvis du ikke har mulighed for at løse den nye opgave, uden at det får konsekvenser for dine øvrige opgaver eller dit privatliv, skal du bede om hjælp til at få fjernet eller udskudt nogle af dine andre opgaver i stedet.

Det kan være svært at sige fra, når du gerne vil fremstå robust og hjælpsom, men prøv at behandle dig selv, som om du var din egen bedste ven. Ofte kræver vi langt mere af os selv end af andre, og hvis din ven fortalte dig, at han eller hun skulle klare langt flere opgaver, end han eller hun havde tid til, ville du formentlig opfordre din ven til at passe på sig selv.

Pas på med skyggearbejde

I IDA taler vi med flere medlemmer, som arbejder om aftenen eller i weekenderne uden at registrere det nogen steder.

Tit fortæller de det ikke til deres chef eller kolleger, fordi det ”jo bare er et par mails, mens de har fjernsynet kørende i baggrunden”. Vi kan kalde det skyggearbejde, fordi det ikke bliver registreret, og det kan blive et stort problem, hvis dine kolleger og din leder ikke ved, hvor meget du i virkeligheden arbejder.

Mange af dem, der ender med at blive sygemeldt med stress, er godt klar over, at de arbejder på kanten af, hvad de har ressourcer til i lang tid op til deres sygemelding. Men de fortæller ikke altid deres omgivelser, at de er enormt pressede, før de pludselig knækker sammen til alles overraskelse.

Der er ingen, som kan læse dine tanker, og derfor er det vigtigt, at du fortæller din chef, hvis du ikke kan nå dine opgaver inden for den aftalte arbejdstid.

Hvis du er begyndt at arbejde i din fritid, er det en god ide at føre logbog i en periode eller at skrive alle dine opgaver ind i Outlook, så du danner dig et overblik over, hvor meget arbejdet fylder. På den måde har I noget visuelt at tage udgangspunkt i, når du beder din chef om hjælp til at prioritere dine opgaver, så du igen kan få en overkommelig arbejdsbyrde.

Skynd dig væk, hvis ikke du får hjælp

Hvis du flere gange har bedt din chef om hjælp til at prioritere dine opgaver, uden at der er sket noget, skal du alvorligt overveje at finde dig et andet arbejde – særligt hvis du er begyndt at få symptomer på stress.

Det kan virke uoverskueligt at søge et nyt job, hvis du i forvejen er presset på dit arbejde. Så derfor kan det være nødvendigt, at du finder noget tid til at se efter jobs.

Hvis du selv har svært ved at tage tidligere fri for at skrive jobansøgninger, kan du prøve at tænke på det som afspadsering – også selvom du reelt ikke har det. Prøv at sige til dig selv, at du har arbejdet for meget tidligere, og at det nok går meget fint op, hvis du tager lidt tidligere fri nu.

Når du søger job, skal du sørge for, at du ikke ender på en ny arbejdsplads med de samme gamle problemer. Det sker ofte, hvis du kun ser på jobs, som du har alle kvalifikationerne til at varetage, men som du ikke nødvendigvis interesserer dig for.

Prøv derfor at mærke efter, hvad der giver dig arbejdsglæde, og hvad der omvendt dræner dig for energi. Det kan du få hjælp til af IDAs karrierekonsulenter, som kan hjælpe med at spore dig yderligere ind på det rigtige job.

På den vælger du ikke bare dit næste job på baggrund af dine præferencer, men også dine kompetencer.