Medarbejdere uden børn er oftest stressede

Søren Schack Hansen og hans kone har fem børn i alderen 8 til 18 år, 4 sammenbragte og 1 sammen.

Det betyder, at dagene hurtigt bliver fyldt op med skolehjemsamtaler, gymnastiktræning og praktiske gøremål. Parrets venner undrer sig nogle gange over, at de ikke brænder ud, men selv føler han sig næsten aldrig stresset. Faktisk er han kun blevet mere afslappet i takt med, at der er kommet flere børn til.

Og det handler ikke om, at han er særlig roligt anlagt. Søren Schack Hansen fremhæver i stedet, at han er blevet bedre til at prioritere sin tid og til at slippe arbejdet, efter at han er blevet far.

”Da jeg var ny på arbejdsmarkedet, kunne jeg ikke finde ud af at sætte grænser. Jeg har en tendens til at ville gøre alting perfekt, og derfor mødte jeg tidligt ind og gik sent. Det endte også tit med, at jeg arbejdede om aftenen og i weekenderne”, fortæller Søren Schack Hansen, der er uddannet mekatronikingeniør.

”Jeg har altid haft svært ved at finde ud af, hvornår jeg har leveret nok. Men efter at jeg har fået børn, har jeg lært, at det ofte er tilstrækkeligt, når jeg leverer 80 procent. Mine forventninger til mig selv er simpelthen højere end andres forventninger til mig,” forklarer han.

At være forælder er meningsfuldt

Det bliver ofte fremhævet, at børnefamilierne har travlt, men en undersøgelse blandt IDAs medlemmer viser, at stressniveauet er endnu højere blandt dem, der ikke har børn.

Blandt dem, der ikke har børn, svarer 18 procent at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede i løbet af de seneste 2 uger, mens det gælder for 11 procent af forældrene.

Tendensen er mest markant for kvinder, særligt i aldersgruppen 20-29 år. Her svarer 13 procent af respondenterne uden børn, at de har følt sig stressede ofte eller hele tiden inden for de seneste 2 uger, mens det til sammenligning gælder for 4 procent af mødrene.

Denne forskel fortsætter hele arbejdslivet igennem, og ifølge undersøgelsen føler 24 procent af kvinder uden børn i aldersgruppen 50-59 år sig stressede, mens det samme gælder for 14 procent af mødrene i samme aldersgruppe.

Naja Hulvej Rod, der er professor i epidemiologi ved Københavns Universet forklarer, at flere studier har påvist, at forældre er mindre stressede end personer uden børn. Dykker man ned i tallene, er der dog enkelte undtagelser.

”Jeg har selv været med til at gennemføre et studie på området, og her kunne vi se, at forældre i kernefamilier er mindre stressede, men at enlige forældre, og i særdeleshed enlige mødre, har et højere stressniveau”, fortæller Naja Hulvej Rod.

For at forstå hvorfor forældre tilsyneladende er mindre stressede, selvom der følger et stort ansvar og mange pligter med det at få børn, er det ifølge professoren vigtigt at skelne mellem at have travlt og at føle sig stresset.

”Du oplever stress, når du er i en livssituation, der er karakteriseret af anspændthed og manglende lyst. Det kan godt være, at børnefamilier har travlt, men de har oftest selv valgt det, og det er meningsfuldt for dem at bruge tid på alle de her praktiske pligter”, forklarer Naja Hulvej Rod.

Udover at det er meningsfuldt og medfører tættere sociale relationer at have børn, peger Naja Hulvej Rod på, at forældreskabet kan give nogle faste rammer i hverdagen, som kan være med til at beskytte mod stress.

”Det kan særligt være en hjælp for højtuddannede, fordi de ofte oplever, at arbejdet er grænseløst. Har du børn, er du nødt til at gå på et bestemt tidspunkt for at hente dem, og så sidder du måske og bygger LEGO med dem på gulvet, når I kommer hjem, så du får tvunget tankerne hen på noget andet end arbejdet”.

Naja Hulvej Rod pointerer dog også på, at ufrivillig barnløshed kan have indflydelse på undersøgelsens resultater.

”Vi ved fra forskningen, at det er meget stressende, hvis man har en drøm om at få børn, som man ikke kan udleve”, fortæller Naja Hulvej Rod.

”Hvis ikke man er sit arbejde, hvem er man så?”

Da Søren Schack Hansen blev far, kunne han ikke arbejde lige så mange timer som tidligere, men hans daværende chef havde ikke forståelse for, at han var nødt til at prioritere anderledes. Han valgte derfor at sige op og finde et arbejde som underviser i stedet for ingeniør.

”Det var et ret stort skifte i min måde at identificere mig selv på, og hvis jeg ikke havde haft min familie, havde det nok ramt mig hårdt. Man lægger jo meget identitet i sit arbejde, så hvis ikke man er det, hvem er man så?”.

”Men jeg er nået til den erkendelse, at arbejde ikke er mit liv. Det giver mig en løn som er forudsætningen for et godt liv, og selvfølgelig må det også gerne være sjovt og spændende, men det er min familie og børn, som er førsteprioriteten”, forklarer Søren Schack Hansen, der ikke længere underviser, men i dag arbejder som maskiningeniør.

”Når du får børn, sætter det tingene i et helt andet perspektiv, fordi du er nødt til at tilsidesætte dig selv fuldstændigt for et andet menneske. Personligt tror jeg ikke, at der er andre ting, der kan skabe et skred i dine prioriteter og din identitet på samme måde som det at få børn”.

Det er mere accepteret, at forældre går tidligt

Pernille Steen Pedersen er adjunkt ved CBS og har forsket i sammenhængen mellem stress og skam i flere år. Ifølge hende går det ofte igen hos stressramte, at de føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke kan leve op til deres egne eller omgivelsernes forventninger. Men det at få børn gør, at mange bliver nødt til at sænke forventningerne til deres egen arbejdsindsats.

”Vi har høje krav til os selv, når vi er på arbejde, men når man får børn, kan det være medvirkende til, at man bliver bedre til at gå på kompromis og hvile i, at man ikke kan løse alle opgaver til perfektion”, fortæller hun.

”Det kan være sværere, hvis man ikke har børn. Faktisk tænker mange af de her ansvarsbevidste medarbejdere, at nu må jeg hellere trække det store læs, når der er en deadline, for min kollega er jo nødt til at hente børnene”.

Pernille Steen Pedersen forklarer, at det et samspil mellem indre og ydre forventninger, når medarbejdere uden børn føler, at de skal arbejde hårdere end deres kolleger, der har børn. Mange arbejdspladser har nemlig et særligt fokus på work life balance for børnefamilier.

”Der er bred enighed om, at der skal være gode vilkår for børnefamilier, og at de skal have lov til at gå tidligt for at hente. Men selvom du ikke har børn, kan du have lige så meget brug for at komme hjem for at restituere, og den forståelse mangler måske lidt.”

Hun opfordrer arbejdsgiverne til at forbedre arbejdskulturen for alle ansatte i stedet for at fokusere på enkelte grupper.

”Det handler om at skabe nogle rammer for det bæredygtige arbejdsliv, og her er det nødvendigt at sætte ind på flere fronter. Først og fremmest er det vigtigt, at den øverste ledelse sender et signal om, hvad der forventes. Nogle gange kan det være nødvendigt, at en leder aktivt hjælper medarbejderen til at kunne gå på kompromis og at kunne gå hjem med god samvittighed”.

”Dernæst er det afgørende, at man kan tale ærligt med sine kolleger om, hvilke forventninger der er på arbejdspladsen, og hvor meget man reelt kan overkomme, så man kan hjælpe hinanden med at navigere i arbejdsmængden”, siger adjunkt Pernille Pedersen.

”Men det første skridt er, at begynde at tale åbent om stress, og hvilke forventninger vi har til os selv og hinanden på arbejdspladsen, og hvordan vi kan støtte hinanden i at navigere i disse forventninger”.