Kathrine har ubegrænset frihed til at passe sine syge børn

Kathrine husker, hvordan det var engang: Den stressende aften, når hun eller hendes mand havde holdt barns første sygedag med sønnen og dermed opbrugt deres ret til ”barns første sygedag”.

Så sad de trætte og pressede, mens de forsøgte at få logistikken for de næste dage til at gå op. Ofte var det ned på tidsintervaller, hvor de prøvede at finde pasning vha. bedsteforældre eller naboer eller ved selv at flekse ind og ud af jobbet, så de kunne passe deres lille søn i skiftehold.

”Det er enormt energidrænende efter en i forvejen hård dag med et lille sygt barn at bruge lang tid og mange kræfter på at ringe til Gud og hver mand for at koordinere. Nogle gange har jeg ligget søvnløs om natten og tænkt på vigtige møder og deadlines, som jeg skulle nå ind imellem pasning af min syge søn,” fortæller Kathrine med en stemme, der vidner om, at hun husker presset endnu.

Det er også hændt, at sønnen var rask dagen efter. Så var planlægning og bekymring forgæves, men Kathrine var stadig ramt af den søvnløse nat.

Sådan var det for år tilbage for Kathrine Bundgaard Laursen, som har en bachelor i fysik og i dag er ansat som ESG Data Specialist i Norlys. På hjemmefronten bor Kathrine sammen med sin mand, Nicolas, og deres to børn; Valde på tre og Nora på et år.

Det er anden omgang, at Kathrine er ansat i Norlys. I første omgang var hun der i tre et halvt år, men så blev hun headhuntet af en lille virksomhed til at være BI-konsulent. Der var hun kun et halvt år, for selvom jobindholdet var spændende, så var forholdene ikke gode nok: ”Så jeg skulle bare hjem til Norlys”.

Samtidig med, at Kathrine vendte tilbage til Norlys i marts 2023, startede de deres ordning med ubegrænsede dage til at passe syge børn. En ordning som har givet Kathrine et før og efter i hendes arbejds- og familieliv.

”Overskuddet er større, fordi du ikke har den bekymring, der fylder hele tiden”

De pressede aftner med pasningslogistikken er nu væk. Kathrines mand er håndværker og har ret til barns første sygedag, og nu er det kun den, som de skal fordele. Er børnene syge i længere tid, bliver Kathrine derhjemme, indtil de er raske igen.

Kathrine beskriver det som et stort pres, der er fjernet fra dem som forældre. Og det kommer også børnene til gavn. Som hun siger med et selvironisk grin, så er børn jo oftest ekstra irriterende, når man selv er er i mentalt underskud.

Kathrine har ikke bemærket, om børnene nu bliver hurtigere raske eller sjældnere får tilbagefald. Den store forandring er, at ”overskuddet er større, fordi du ikke har den bekymring om pasning, der fylder hele tiden.”

I IDA er formand Laura Klitgaard opmærksom på de pressede børnefamilier og deres kamp for at finde balancen mellem familie og job:

“Jeg oplever, at småbørnsforældre konstant kæmper med at få timerne i døgnet til at slå til. Men det kan ikke være rigtigt, at det kræver en ekstra halv voksen i hver familie for at tage sig af syge børn, nå institutionstider og putte dem om aftenen. Vi er mennesker med både arbejds- og familieliv, og det er afgørende for vores trivsel og produktivitet, at vi kan tage os af vores børn, andre familiemedlemmer og personlige behov uden at det går negativt ud over vores arbejdsliv.”

Ifølge psykolog og seniorforsker i TeamArbejdsliv, Karen Albertsen, er der ingen tvivl om, at småbørnsforældre bliver pressede af syge børn og den logistiske kabale, som nogle gange kun kan gå op ved selv at sygemelde sig. Hun peger også på, at graden af pres er proportionalt med graden af fleksibilitet i arbejdet:

”Nogle har mulighed for at arbejde hjemmefra, andre har meget faste arbejdstider med fysisk fremmøde og ringe fleksibilitet. Enkelte har gode pasningsmuligheder, fx fra villige bedsteforældre (eller en privat pasningsordning) men i og med at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, er det de færreste. De bedsteforældre, der er på pension, kan være for skrøbelige ift. at blive udsat for smittefare.”

”Jeg bliver støttet som mor”

På en måde er det paradoksalt, at Kathrine fortæller, at hun ville ”hjem” til Norlys. Det er nemlig helt centralt i hendes fortælling, at arbejdspladsen har stor forståelse for, at den ikke er hendes hjem, men at hun har et rigtigt hjem og familieliv, der er vigtigere end jobbet: ”Det er family first. Det er der ingen tvivl om. Det kan jeg sige til min leder, og min leder sige til mig.”

Ordningen med ubegrænsede dage til at passe sine syge børn sammen med stor fleksibilitet til at selv at tilrettelægge arbejdstiden giver Kathrine en oplevelse af blive støttet som mor.

Kathrines oplevelse af støtten fra arbejdspladsen og den verserende debat om unges manglende lyst til at få børn lægger op til at spørge Karen Albertsen, psykolog og forsker, om familievenlige arbejdsvilkår kan spille ind på modet og lysten til at få børn:

”Jeg har ikke set forskning, der understøtter det, men det er meget sandsynligt. Når et par overvejer familieforøgelse, tænker de på familiens samlede situation og muligheder, og det kan da bestemt spille ind, om de oplever, at det er muligt at få logistikken til at gå op i hverdagen. Hvis det er vanskeligt med ét barn, bliver det jo ikke lettere med flere.”

”At blive anerkendt som menneske, gør mig mere effektiv som medarbejder”

Når Kathrines lille datter er syg, sover hun tit en lang middagslur fra 12-15. Og så arbejder hun – ikke fordi hun skal, men fordi hun gerne vil. Og også fordi opgaverne i en stilling som hendes ikke forsvinder fra hendes bord, fordi hun har barn syg.

Kathrine mærker aldrig en forventning eller pres til at skulle arbejde, når hun har meldt barn syg. Det blander hendes leder sig ikke i. Hun kan dog godt forestille sig, at ledelsen har en stilletiende forhåbning om det. Det er det, der ligger i frihed under ansvar.

Ifølge Kathrine er frihed under ansvar ikke en kliché i Norlys, men en praksis. En praksis der er en gevinst for både medarbejdere og ledelsen: ”At bliver anerkendt som menneske, gør mig mere effektiv som medarbejder”

Ledelsen i Norlys oplever også, at medarbejderne tager ansvar for arbejdet, når deres børn er syge: ”Vi kan se, at medarbejderne gør god brug af ordningen, men slet ikke i et omfang, der udfordrer os. Vores oplevelse er, at medarbejderne er rigtig glade for den fleksibilitet, det giver, fordi det hjælper til at få hverdagen til at hænge sammen, og samtidig mærker vi ansvarligheden og viljen til at få det til at glide. Alle ved, det skal virke både for dem derhjemme og for teamet i Norlys, som de arbejder for”, beskriver HR-direktør Agnete Lundemose.

Det eneste, der kan ramme Kathrine, er hendes egen samvittighed, hvis hun er hjemme med et sygt barn. Ikke dårlig samvittighed over for lederen og Norlys, men over ikke at kunne leve op til hendes egen ansvarsfølelse i forhold til jobbet og opgaverne.

Bagsiden af ”frihed-under-ansvar-medaljen” er for Kathrine hendes forventninger til sig selv samt den evige øvelse i at sætte grænser for arbejdet. Derfor gjorde det også indtryk på hende, da hendes tidligere leder under hendes første graviditet opfordrede hende til at tage hjem, fordi han kunne se, at hun var presset.

Hvad ville børnene sige?

Hvad med dem, der er hovedpersonerne i dette hverdagsdrama? Hvad ville børnene sige, hvis vi spurgte dem om at vælge mellem at blive passet derhjemme af mor eller far eller blive sendt sløj i institution på en panodil?

Det sidste har Kathrine og hendes mand aldrig gjort, men hun forstår godt dem, der har følt sig så pressede, at de har været nødsaget til det – også særligt hvis man ikke har mulighed for at flekse ind og ud af jobbet i løbet af arbejdsdagen.

Kathrine smiler ved tanken om, at hendes børn skulle udtale sig. Men hvis hun skulle svare på deres vegne, så er der jo slet ingen tvivl om, at børnene ville vælge at blive passet derhjemme af mor eller far. Og kunne Kathrines søn reflektere over forskellen på før og efter Norlys’ ordning, ville det også være gevinsten ved kun blive passet af én og ikke opleve ”vagtskifte” op til 3 gange i løbet af en sygedag.

”Det er der rigtig mange virksomheder, der kunne lære noget af”

Kathrine bliver jævnligt kontaktet af virksomheder, der vil tilbyde hende et job – og nogle gange også til en højere løn end hendes nuværende. Men de familievenlige vilkår hos Norlys, er der indtil nu ikke nogen, der har kunnet matche.

”Der har Norlys skudt papegøjen”, siger Kathrine siger flere gange om ordningen med frihed til at passe sine syge børn og tilføjer: ”Det er der rigtig mange virksomheder, der kunne lære noget af”.

Selvfølgelig er en god løn et vigtig paramenter for at opleve sig anerkendt og værdsat, men det er også en måde at blive anerkendt på at få frihed til at passe sine syge børn og at blive mødt med tillid til, at man passer sit job godt uden at blive kigget over skulderen af en leder.

”For en børnefamilie er det jo guld”, som Kathrine formulerer det.

Psykolog og seniorforsker Karen Albertsen bifalder Norlys’ ordning og ser det netop også som en væsentligt konkurrenceparameter ift. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med mindre børn.

IDAs formand, Laura Klitgaard, mener også, at en historie som Kathrines sender et klart signal til virksomhederne:

”I en tid hvor arbejdsgiverne konkurrerer om at tiltrække de dygtige og ambitiøse medarbejdere, også dem, med små børn, så er det et vink med en vognstang om, at frihed og fleksibilitet til at være hjemme med syge børn, kendetegner en god arbejdsplads for de yngre generationer.”