Fremtidsfuldmagter
Sådan griber du samtalen om fremtidsfuldmagter an

Du har formentlig tegnet en ulykkesforsikring, men forventer ikke at få den i spil og har forsikret din bolig mod potentielle skader, selvom du håber, du aldrig får brug for det. Sygdom eller ulykker forekommer, når vi mindst venter det. Bliver vi en dag så syge, at vi ikke længere kan varetage vores økonomiske eller personlige forhold, hvem skal så træffe beslutninger på vores vegne?
Med en fremtidsfuldmagt kan vi i god tid beslutte, hvem der i fremtiden skal foretage handlinger på vegne af os, hvis vi en dag bliver alvorligt syge eller mentalt svækkede. Har du ikke oprettet en fremtidsfuldmagt, og kommer du en i tilstand, hvor du ikke kan træffe dine egne beslutninger, skal der etableres et værgemål for dig, og der er det Familieretshuset, der bestemmer, hvem der skal være dine værge.
Det vil med andre ord være ude af din kontrol, hvem der varetager dine interesser, når først uheldet er ude, hvis du ikke har forholdt dig til det i rette tid. Derfor er fremtidsfuldmagter relevante for mange, der gerne vil sikre sig i fremtiden.
Hvem skal repræsentere dig i fremtiden?
Du vælger selv, hvem du vil give en fremtidsfuldmagt til. Før du vælger den person, som i fremtiden skal foretage handlinger på dine vegne, bør du tale med vedkommende om dine overvejelser, så du sikrer dig, at de gerne vil påtage sig opgaven og at de ved, hvad dine interesser er. Det er vigtigt, at du har fuld tillid til den person, der skal repræsentere dig, da de får adgang til personlige oplysninger om dig, fx oplysninger om din helbredsmæssige tilstand.
Du bør dog gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du griber samtalen an. Derfor har vi samlet en række gode råd til dig fra karrierekonsulent Jeanette Svendsen, der jævnligt rådgiver IDAs medlemmer om forskellige dilemmaer – også når det kommer til samtaler, der kan være svære at gå til.
Hvor er din samtalepartner i det her?
Det kan for nogle være en svær samtale at skulle have omkring fremtidsfuldmagter. En person vil måske synes, det er grænseoverskridende at skulle tænke i de baner, mens andre vil se det som en form for forsikring for fremtiden.
”Det kan være en god idé, uanset om du vil foreslå en anden at få lavet en fremtidsfuldmagt eller ønsker at få lavet en for dig selv, at du tænker over, hvordan du vil gribe samtalen an og hvilken situation din samtalepartner står i og hvordan du tror, den anden vil have det med at skulle tale om det. Er det sårbart og svært? Eller vil de være meget rationelle omkring det?” lyder det første råd fra Jeanette Svendsen.
Tag snakken i fredstid
Ligesom med så mange andre ting, er det en fordel at tage samtalen om fremtidsfuldmagter, inden man får brug for dem.
”Er det muligt så prøv at tage snakken i fredstid, hvor der er ro og I har det godt. Der kan det også være et mindre sårbart tidspunkt, end hvis der er en, der fx er syg,” lyder endnu et godt råd fra karrierekonsulent Jeanette Svendsen.
Emnet omkring fremtidsfuldmagter bunder i omsorg, fordi man ønsker at ens egne eller den andens interesse bliver varetaget bedst muligt og man ønsker at tage denne her snak, fordi det er betydningsfuldt.
Plant et frø og fastlæg et tidspunkt
For at samtalen bliver taget på en god måde, kan det være godt at introducere idéen, inden I skal tale sammen. Så bliver vedkommende måske ikke så overrumplet, men du har tid til at sætte dem ind i, hvorfor du gerne vil snakke om det, og hvad formålet bliver med jeres samtale.
Det kan også være din samtalepartner har brug for noget viden om, hvad en fremtidsfuldmagt er og hvad det indebærer at være fremtidsfuldmægtigen. Måske har de behov for at få noget, de kan læse op på omkring det?
”Når du først har introduceret idéen, og sikret at de har den nødvendige viden til at kunne tale om fuldmagten, kan det være godt at fastlægge et tidspunkt. For nogle vil det være en samtale, I kan tage med det samme, mens det for andre kan være rart at vente og have noget betænkningstid,” fortæller Jeanette Svendsen.
Undgå en gætteleg
Udover det med at vælge en person til at varetage ens interesser, bør du også forholde dig til, hvad der ligger i det ansvar og hvad skal vedkommende vide, så de kan sikre dig bedst muligt – eller hvad du skal vide for at sikre dem, hvis samtalen om fremtidsfuldmagt drejer sig om en anden.
”Hvordan kan de eller du godt tænke dig, at dine interesser bliver varetaget, hvis eller når den tid kommer? Måske er der også så stor tillid mellem jer, at I ikke føler, det er nødvendigt at udpensle, men det er godt at forholde jer til det. På den måde undgår I, at det bliver en gætteleg,” siger Jeanette Svendsen.
Sæt handling bag
Ligesom når man holder et møde på arbejdet, kan det være godt at slutte af med, hvordan og hvornår I følger op og hvem der gør hvad. Når I laver en mere konkret aftale, er I sikre på, at der efter jeres samtale følger en handling.
Hvornår bør du få lavet en fremtidsfuldmagt?
Her er et par eksempler, hvor en fremtidsfuldmagt kunne være relevant:
Aldersrelaterede sygdomme: Får du eller en af dine nærmeste får diagnosen Alzheimer, påvirker det hjernen og mindsker personens evne til at huske og tage vare på sig selv. Med en fremtidsfuldmagt kan du have ro i sindet ved at vide, at din udpegede fuldmægtig vil træffe de nødvendige beslutninger på dine vegne, baseret på dine udtrykte ønsker og værdier.
Uforudsete hændelser: Er du involveret i en ulykke, der resulterer i en alvorlig hjerneskade, som gør dig ude af stand til at kommunikere eller træffe beslutninger, ville en fremtidsfuldmagt give din fuldmægtige beføjelse til at træffe afgørende beslutninger om din sundhedspleje, finansielle forhold og eventuelle juridiske spørgsmål.
Langvarig sygdom: Hvis du bliver ramt af en sygdom, der gradvist begrænser din evne til at træffe beslutninger, kan du med en fremtidsfuldmagt sikre, at der er en klar plan for, hvordan dine ønsker skal opfyldes, når du ikke længere kan kommunikere dem.
Eksperten i denne artikel:
Jeanette Svendsen
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning ved sygdom og fravær.