Sådan holder du dine kompetencer ved lige
Det er i dine kompetencer, at du skal finde trygheden – ikke i dit job eller den virksomhed, du er ansat i. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder dine kompetencer.

Højtuddannede med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund er typisk specialiserede indenfor et fagområde eller en teknologi, der udvikler sig konstant. Derfor er det farligt ikke at udvikle sine kompetencer. For mister man sit job, risikerer man at blive hægtet fuldstændigt af jobmarkedet.
Selvom det lyder paradoksalt, er dit job altså den største trussel mod din karriere. Mange har så travlt, at de ikke kigger fremadrettet – og ikke bliver efteruddannet. De håber måske, at deres kompetencer kan holde tiden ud, mens de er på arbejdsmarkedet.
Men både ingeniører og cand.scient.er bør dyrke de fagområder, som de er vilde med. På den måde bliver det mere motiverende hele tiden at dygtiggøre sig og at få nye kompetencer.
Kompetencer forældes hurtigt
Det handler om hele tiden at have de rigtige kompetencer – det vil sige efterspurgte kompetencer – og selv være bevidst og afklaret om, hvilke kompetencer, du har.
For det er i dine kompetencer, du skal finde trygheden. Ikke i jobbet eller i den virksomhed, du er ansat i. Hvis du har lyst eller bliver nødt til at søge et andet job, så skal dine kompetencer være efterspurgte og fremtidssikrede.
Kompetencer forældes nemlig hurtigt, og en god tommelfingerregel er, at du kan dele uddannelseslængden med to for at finde dens levetid. Så har din uddannelse taget fem år, så skal du efter to et halv år ud at erhverve nye kompetencer.
Husk at holde dine kompetencer ved lige. Når du efteruddanner dig, øger du din markedsværdi på arbejdsmarkedet - både for dig selv, for kollegerne og for virksomheden.
Få overtalt din chef
Mange synes, det er svært at sidde overfor chefen og spørge om lov til at blive efteruddannet, fordi det ofte er en stor udgift for virksomheden.
Men hvis arbejdsgiveren slår sig i tøjret, når du spørger om efteruddannelse, så sig: ’Hvis du synes kompetenceudvikling er dyrt, så prøv uvidenhed.’ Derudover skal du finde argumenter for at du kan få efteruddannelse i virksomhedens behov i forhold til strategierne for fremtiden.
Kim Knudsen,Du skal også være bevidst om, hvorvidt du også kan bruge dine kompetencer i en anden virksomhed, så du ikke får malet dig op i et hjørne. MUS-samtalen kan være en god anledning til at få flere redskaber i værktøjskassen.
Karriererådgiver, IDA
Her skal du spørge, hvad der skal ske fremadrettet i virksomheden og afdelingen – og hvis der er helt lukket land, og du konstaterer, at du ikke udvikler dig, så er du nødt til at flytte dig. Ellers lever du livet farligt i en karrieremæssig forstand. .
Mener du det, så betal
De fleste virksomheder arbejder i dag med seriøs kompetenceudvikling af medarbejderne – en kompetenceudvikling, der er strategisk forankret i virksomhedernes nuværende og fremtidige opgaveløsning.
Men for at virksomhederne gerne vil finansiere kompetenceudviklingen, skal de kunne se behovet for den pågældende uddannelse eller kompetenceforløb.
Så vil du noget helt andet, end det virksomheden vil med dig, så må du vælge selv at betale det. På den måde viser du også, at du tager kompetenceudviklingen seriøst.
Den "farlige" sidemandsoplæring
Beder man højtuddannede beskrive deres ideelle arbejdsplads, topper et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø listen. Tendensen er generelt, at vi gerne vil have kolleger, der er dygtigere end os på nogle områder, så de kan lære fra sig. Kompetenceudvikling er altså et efterspurgt tilbud, og kan sagtens foregå internt på jobbet.
Alligevel er det ikke optimalt udelukkende at blive kompetenceudviklet ved hjælp af sidemandsoplæring og videndeling. Her skal man som virksomhed også være opmærksom; for bliver medarbejderne ikke af og til sendt "ud af huset” på efteruddannelse, risikerer de at gå glip af den nyeste viden indenfor deres felt. Det kan resultere i at virksomhedens "kompetencekapital" blot regenereres, og et CV uden formelle kurser og efteruddannelse kan desuden virke mangelfuldt. En projektleder med ti års erfaring bør f.eks. kraftigt overveje at blive certificeret projektleder, så det også bliver lettere at rykke videre til andre virksomheder fremadrettet.
Værktøj
Tjek din løn
Hvad er du værd? Få hjælp til at finde det rigtige lønniveau i dit nye job med IDAs lønstatistik.
Tjek din løn nu.