Senkarriere
Skab en meningsfuld senkarriere med nye perspektiver og strategier
Senkarrieren byder på nye muligheder for at forfølge drømme og ambitioner – også selvom tiden på arbejdsmarkedet ikke er uendelig. For at realisere dit fulde potentiale i denne fase af din karriere kræver det ofte, at du justerer strategien og bevidst udnytter den erfaring og de kompetencer, du har opbygget gennem mange år.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på de faldgruber, der kan opstå, hvis du ønsker at skabe værdi og finde ny energi i dit arbejdsliv. Netop derfor kan sparring og erfaringsudveksling med ligesindede være en uvurderlig støtte.
Netværksmøderne er fortrolige og faciliterede
Netværksgruppen er et fortroligt forum, hvor I følger hinandens udvikling. Med tiden lærer I hinanden godt at kende og bliver i stand til at give skræddersyet sparring og feedback. Netværksgruppens facilitatorer skaber rammer for møderne, der sikrer, at I kommer i dybden med de ønskede emner og får mest muligt ud af jeres tid sammen.
Pris og info
- IDA-medlemmer:
650 kr. for 5 netværksmøder
Netværksgruppen:
- Max 15 medlemmer
- 5 fysiske netværksmøder pr. år
- Tema og mødedato fastlægges af gruppens medlemmer
- Netværksmøderne er faciliterede
- Kun for IDA-medlemmer
I sætter dagsordenen
Dagsordenen på netværksmøderne tager udgangspunkt i jeres situation og behov. Sammen beslutter I, hvilke emner, temaer eller cases der er relevante at arbejde med. Fortroligheden i gruppen gør det trygt at dele tanker og overvejelser med ligesindede, der ikke har en personlig aktie i jeres arbejdsliv.
Eksempler på emner, I kan arbejde med i gruppen
- Karriere- eller brancheskift i senkarrieren
- Samarbejde med (meget) yngre kollegaer og chefer
- Styrke sit netværk med sociale og faglige relationer
- At konkurrere med yngre kandidater om nye jobs og forfremmelser
- Seniorpolitik på arbejdspladsen
- Økonomi til et langt liv på pension
Er du mere nysgerrig på netværksgruppen?
Bliv klogere på hvordan netværksmøderne forløber, og hvem der faciliterer dem.