Distance- og hybridledelse
Få mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med ligesindede ledere, der skal navigere i at lede medarbejdere på distancen og i det hybride arbejdsliv.
Er du leder i en virksomhed med hybride og fleksible arbejdsmetoder, hvor I arbejder mere på distancen og som en kombination af at arbejde hjemmefra og fra kontoret? Skaber det udfordringer for dig som leder?
I så fald er du ikke den eneste. Virksomheder og medarbejdere efterspørger mere end nogensinde før muligheden for at arbejde på distancen og mere fleksibelt. De hybride arbejdsformer er kommet for at blive. Og ledelse i det hybride arbejdsliv er en kompleks opgave, der kræver andre/nye metoder og kompetencer af dig som leder.
I IDAs netværksgruppe for distance-og hybridledelse får du et netværk med andre ledere med fokus på erfaringsdeling, inspiration og sparring om dilemmaer, udfordringer og best-practice i forhold til at skabe trivsel i det hybride og fleksible arbejdsliv.
- IDA-medlemmer:
495 kr. for 5 netværksmøder
Netværksgruppen:
- Max 15 medlemmer
- 5 fysiske netværksmøder pr. år
- Tema og mødedato fastlægges af gruppens medlemmer
- Netværksmøderne er faciliterede
- Kun for IDA-medlemmer
I fastsætter emnerne
På netværksmøderne tages der udgangspunkt i jeres arbejdsliv og de aktuelle udfordringer I står overfor. I kan selv komme med ønsker til emner, cases eller oplæg, der kan åbne op for en indsigtsfuld samtale mellem jer på møderne. Fortroligheden i gruppen skaber rum til at drøfte tanker og overvejelser med ligesindede, der ikke har en personlig aktie i din arbejdsliv.
Eksempler på emner I kan arbejde med i gruppen
- Konkrete metoder, ledelsesgreb og redskaber til at navigere i det hybride og fleksible arbejdsliv
- Hvordan de nye arbejdsvaner påvirker lederrollen, dine opgaver og din hverdag som leder.
- Hvordan man som leder skaber en god balance mellem den enkelte medarbejders behov for fleksibilitet og virksomhedens behov for et stærkt arbejdsfællesskab og ”corporate DNA”
- Hvordan man som leder kan spotte, forebygge og håndtere stress og mistrivsel under alternative og varierende arbejdsformer

Marianne Ehlers,I IDAs netværksgrupper er agendaen dynamisk. Det betyder, at der på dagen altid er plads til at omprioritere, hvis der er udfordringer der trænger sig på.
Ansvarlig for IDAs Netværksgrupper
Frivillige netværksfacilitatorer leder møderne
Netværksgruppen planlægges og faciliteres af frivillige IDA-medlemmer, som er under uddannelse i professionel facilitering. Alle frivillige netværksfacilitatorer bliver støttet og superviseret under hele forløbet af IDAs erfarne netværksfacilitator.
Pris
Prisen for et års medlemskab i netværksgruppen, der inkluderer 5 netværksmøder, er kun 495 kr.
Vær opmærksom på
- Vi mødes fysisk og møderne afholdes udenfor almindelig arbejdstid.
- Møderne afholdes i IDA, og der vil være forplejning i form af vand/kaffe/the og sandwiches.
- Netværksgruppen er kun for IDA medlemmer og etableres kun i tilfælde af, at der er tilslutning til gruppen.

Marianne Ehlers
Ansvarlig for IDA Netværksgrupper
Kontakt
Kontakt Marianne Ehlers, hvis du har flere spørgsmål til, hvad en netværksgruppe kan gøre for dig og din karriere – eller hvis du har et forslag til et nyt netværk. Vi opretter løbende nye netværksgrupper på baggrund af efterspørgsler, og vi hører meget gerne fra dig.
Marianne Ehlers:
- 33 18 55 31
- Mail: mer@ida.dk
Kursus
Personlig planlægning og effektivitet
Har du problemer med at få arbejdstiden til at slå til? Ved at planlægge dine opgaver bedre kan du skabe mere tid og overskud i dit arbejdsliv.
Læs mere