Vejen til ledelse
Bliv klar til at lede i IDA Netværksgruppe
Et godt skridt på vejen til ledelse er at kortlægge dine ambitioner og træne dig selv til at se din karriere i et nyt perspektiv. Som medlem af netværksgruppen får du mulighed for at udvikle en plan, der passer til netop din situation og dine mål, og samtidig få løbende sparring på de udfordringer, du møder på vejen.
Du vil lære at visualisere dig selv som leder ved at dykke ned i vigtige overvejelser som fx: Hvad er en god leder for mig? Hvorfor vil jeg gerne være leder? Hvad vil jeg finde mest udfordrende ved at være leder?
Netværksmøderne er fortrolige og faciliterede
Netværksgruppen er et fortroligt forum, hvor I følger hinandens udvikling. Med tiden lærer I hinanden godt at kende og bliver i stand til at give skræddersyet sparring og feedback. Netværksgruppens facilitatorer skaber rammer for møderne, der sikrer, at I kommer i dybden med de ønskede emner og får mest muligt ud af jeres tid sammen.
Såfremt der er engelsktalende medlemmer i gruppen, vil møderne blive faciliteret på engelsk.
Pris og info
- IDA-medlemmer:
650 kr. for 5 netværksmøder
Netværksgruppen:
- Max 15 medlemmer
- 5 fysiske netværksmøder pr. år
- Tema og mødedato fastlægges af gruppens medlemmer
- Netværksmøderne er faciliterede
- Kun for IDA-medlemmer
I sætter dagsordenen
Dagsordenen på netværksmøderne tager udgangspunkt i jeres situation og behov. Sammen beslutter I, hvilke emner, temaer eller cases der er relevante at arbejde med. Fortroligheden i gruppen gør det trygt at dele tanker og overvejelser med ligesindede, der ikke har en personlig aktie i jeres arbejdsliv.
Eksempler på emner, I kan arbejde med i gruppen
- De første skridt mod ledelsesansvar
- At opføre sig som en leder
- At stå ved sin egen kompetence og potentiale (undgå imposter-syndrom!)
- Selvpositionering og personlig branding
- Og meget mere.
Er du mere nysgerrig på netværksgruppen?
Læs mere her om hvordan møderne forløber, og hvem der faciliterer dem