Kursus

SAFe® Scrum Master

Bliv certificeret SAFe® Scrum Master og lær, hvordan du implementerer og driver Scrum i dit team og på programniveau.

Tid og sted

  • 25.11.19

    København

  • 03.02.20

    København

  • 16.04.20

    Aarhus C

  • 28.05.20

    København

Se flere tider og steder under tilmelding

Varighed: 2 dage

 

Lær at bruge et af de mest populære og effektive værktøjer til projektstyring

De fleste organisationer har indset nødvendigheden i at arbejde agilt med deres projekter, og her er Scrum et af de mest populære og effektive værktøjer til projektstyring. Som Scrum Master kan du få en nøglerolle i din organisations bestræbelser på at drive projekter mere fleksibelt og succesfuldt.

Scrum blev oprindeligt anvendt som metode af software-udviklere, der skulle kunne reagere hurtigt, når deres kunder ændrede kravene midt i et projektforløb, men som projektstyringsværktøj er Scrum relevant for alle brancher.

Grundtanken i Scrum er, at det er umuligt at forudsige udviklingen i et projekt, og at det derfor er nødvendigt at kunne omstille sig konstant under arbejdsprocessen. Det gør man ved at arbejde i korte sprints eller iterationer i stedet for i et langt stræk, og selve navnet Scrum stammer fra rugby, hvor det betegner, når bolden bringes i spil igen efter et spilstop.

SAFe koordinerer flere teams

Mens Scrum typisk bliver brugt som projektstyringsværktøj i et enkelt team, der har sine egne kendetegn og dynamikker, er SAFe (Scaled Agile Framework) en metode til at facilitere og koordinere flere agile teams i en enkelt organisation. På kurset lærer du at indgå i et Agile Release Train, hvor flere teams arbejder imod et fælles mål for at opnå størst mulig fælles værdi.

Din rolle som SAFe Scrum Master

Dit overordnede ansvar som Scrum Master er, at de enkelte iterationer i projektet gennemføres med succes, og at disse fremskridt bliver formidlet til projektejeren løbende. Du skal derudover sørge for, at teamet holder sig inden for frameworket i Scrum, og at alle medlemmer udfylder deres roller.

Som SAFe Scrum Master bliver dit ansvar desuden udvidet til, at du har indsigt i de øvrige agile teams i din organisation, og at du formår at sikre samarbejdet på tværs af organisationen. Når du er certificeret SAFe® Scrum Master, kan du arbejde som Scrum Master i en SAFe-organisation, hvilket øger din værdi for teams og organisationer, der arbejder med at implementere SAFe.

Du får en alsidig værktøjskasse

Udover at blive certificeret SAFe Scrum Master får du i løbet af kurset undervisning i servant leadership, coaching, mødefacilitering og transformationsledelse, så du kan mestre alle aspekter af din rolle. I løbet af kurset arbejder vi desuden med:

  • Scrum i en virksomhedskontekst
  • Facilitering af Scrum events
  • Scrums roller og artefakts
  • Facilitering af SAFe Program Increment events
  • Hvordan du driver kontinuerlig forbedring, i teamet og i virksomheden
  • Coaching af det agile team
  • DevOps og hvordan du støtter en DevOps implementering
  • Identificering af egenskaberne ved en effektiv Scrum Master
  • Måder til at forbedre facilitering af møder, styrke samarbejde og håndtere konflikter
 

Kurset er for dig, der vil lære mere om arbejdet med SAFe Scrum i en organisation

Typiske deltagere kan være:

  • Nye Scrum Masters som vil lære rollen at kende
  • Eksisterende Scrum Masters som vil lære hvordan de arbejder i en SAFe organisation
  • Teamledere, som vil forstå Scrum og bruge det i deres team
  • Projektledere, som vil forstå Scrum og bruge det i deres projekter

Dit udbytte:

  • Du lærer at forstå Scrum i en SAFe organisation
  • Du bliver i stand til at udfylde rollen som Scrum Master
  • Du kan facilitere teamets arbejde i SAFe Program Increments
  • Du lærer at bygge high-performing teams

Din virksomheds udbytte:

Deltagere lærer at arbejde med Scrum i forhold til hele virksomheden og at planlægge og gennemføre programforøgelse. Den primære faktor for justering på alle niveauer i en SAFe-organisation.

Efter kurset kan du:

  • Implementere og drive Scrum i et agilt team
  • Arbejde med Scrum i forhold til hele virksomheden
  • Bidrage til effektive Program Increments

Certificering:

Deltagelse i kurset forbereder dig til at tage SAFe Agilist eksamen og blive en certificeret SAFe® Scrum Master (SSM). Eksamensgebyret er inkluderet i kurset.

  • Efter afslutning af kurset har du 30 dage til at afslutte eksamen
  • SAFe® Scrum Master eksamen er en multiple choice eksamen, som gennemføres online
  • Prøven er udviklet og hostet af Scaled Agile

Ved bestået eksamen modtager du din certificering og et 1 års medlemskab af Scaled Agile.

 

Sådan forløber kurset i SAFe Scrum Master

Inden kurset:

  • Program for dagene tilsendes på forhånd.

Selve kurset:

  • 2 undervisningsdage - kl. 09.00-17.00 (overnatning er ikke inkl. i deltagerprisen)
  • Forplejning - (Der er morgenmad fra kl. 08.15)

Efter kurset:

  • Efter bestået eksamen bliver du certificeret SAFe Scrum Master
  • 1 års medlemskab af Scaled Agile

OBS: Ved tilmelding til kurset videreformidles dit navn, e-mail og virksomhed til Metier Scandinavia A/S. En konsulent fra Metier Scandinavia A/S varetager undervisningen på kurset, og kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med din SAFe certificering. Dine kontaktinformationer vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.

 

Tilmelding

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

8.900 kr.

Ikke IDA-medlem:

10.900 kr.

Vælg sted og dato

København

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
25. nov. - 26. nov. 2019
Kl. 09:00 - 17:00

Adresse

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2

1577 København


Arrangementsnummer

331635

Tilmeldingsfrist 19. nov. 2019 - kl. 23:59

Østjysk

Se datoer

Startdatoer

Kursusmoduler

Adresse

Scandic Aarhus City

Østergade 10

8000 Aarhus C


Arrangementsnummer

333475

Tilmeldingsfrist 11. apr. 2020 - kl. 23:59

 

Underviser

Jonas Högstrand

Jonas er Agile Coach og SAFe® Program Consultant og har hjulpet flere virksomheder med at skalere agile til hele virksomheden. Jonas er certificeret underviser i SAFe®, PRINCE2® og PRINCE2 Agile®, certificeret P3M3® Assessor og har næsten 20 års praktisk erfaring som projektleder, konsulent og rådgiver i private og offentlige virksomheder i Denmark, Sverige, England og Tyskland.

 

FAQ om kurser

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet

Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?

Alle vores kurser henvender sig til både medlemmer og ikke-medlemmer.

Er der stadig ledige pladser på kurset?

Der er ledige pladser på kurset, hvis der er markeret med en grøn cirkel ud for datoerne. Hvis der er få pladser tilbage, er det markeret med en gul cirkel. Er der en rød cirkel ud for datoerne er kurset enten fyldt eller tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?

Tilmeldingsfristen kan variere fra kursus til kursus, alt efter hvor meget forberedelse der er på det enkelte kursus. Du finder fristen for tilmeldingen under tilmeldingsknappen. Vi beslutter en måned før afholdelsesdatoen, om kurset kan gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Hvis tilmeldingsfristen skulle være overskredet, kan du sende en forespørgsel til den kursusansvarlige, som vil vurdere om det er muligt stadig at blive tilmeldt.

Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?

Ja det kan du sagtens. Du tilmelder dig ventelisten på samme måde som, du tilmelder dig et kursus. Dog kan vi ikke garantere, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig. Hvis ikke du får en plads, vil du blive kontaktet og tilbydes en plads på næste afholdelse.

Er der en frist for afmelding?

Afmeldingsfristen er en måned inden kurset starter, med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Efter denne frist hæfter du 100 % for deltagergebyret. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Du bedes oplyse dette til den kursusansvarlige inden kursusstart af hensyn til forberedelse, kursusbevis/certificering mm.

Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg bedes du orientere den kursusansvarlige, så vi kan orientere underviser samt kursussted. Du hæfter fortsat for deltagerbetalingen og kan ikke automatisk rykkes til næste afholdelse. Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, så længe du holder den kursusansvarlige underrettet.

Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?

Du vil modtage et link til IDAs læringsportal ca. 2-4 uger før kursusstart. På nogle kurser vil der være forberedelse fx i form af en test og/eller et forberedelsesskema, som skal afleveres en uge inden kursusstart. Du vil i så fald blive orienteret i god tid. I kursusbeskrivelsen kan du læse om du skal afsætte tid til dette.

Hvornår modtager jeg en faktura?

Du vil modtage en faktura ca. tre måneder før kursusstart. Tilmelder du dig senere vil du modtage fakturaen kort tid efter din tilmelding. Betalingsfristen på IDAs fakturaer er løbende måned + 5 dage.

Hvad er inkluderet i kursuspakken?

Kursuspakken består af fuld forplejning på alle kursusdagene, samt de materialer som vil blive benyttet i undervisningen. Forplejningen på vores heldagskurser består af morgenbuffet, frokost, eftermiddagsbuffet med kaffe/the og vand hele dagen. Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men ønskes der overnatning kan vi være behjælpelig med anbefaling af hoteller i nærheden af afholdelsesstedet. Vi har også en række rabataftaler med forskellige hotelkæder.

Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?

Ja, inden du forlader kurset, modtager du et kursusbevis. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.

Vil du vide mere?

Billede af Jette Meyer-Kristensen

Jette Meyer-Kristensen

Projektlederudviklingskonsulent