Kvinder og karriere

Netværksgruppen er for dig, der ønsker at blive en del af et fortroligt fællesskab med andre kvinder, hvor I arbejder med emner indenfor både arbejdsliv og personlig udvikling.

Et kollegialt fællesskab for kvinder

Hvis du er kvindeligt IDA medlem, kan der være nogen temaer og udfordringer, der fylder særligt hos dig - især hvis du arbejder i en virksomhed eller branche, hvor der ikke er ret mange kvindelige rollemodeller eller kollegaer at spejle sig i. Det kan for eksempel være ønsket om at blive forstået og anerkendt mere for sine kompetencer og arbejde. Det kan også være udfordringer der opstår, når man forsøger at navigere i balancen mellem ambitioner i karrieren og trivsel generelt.  
 
IDA tilbyder en netværksgruppe, hvor du kan sparre og udveksle erfaringer med andre kvinder om det, der fylder i arbejdslivet og livet generelt. Gruppen er et trygt forum til både personlig udvikling og at arbejde målrettet mod et værdifuldt arbejdsliv. På netværksmøderne er der plads til hele dig. Vi skaber rum for gensidig sårbarhed, spejling og plads til at dele sine perspektiver, så I hver i sær kan udvikle jer igennem fællesskabet. 

Netværksmøderne er fortrolige og faciliterede 

Netværksgruppen er et fortroligt forum, hvor I følger hinandens udvikling. Med tiden lærer I hinanden godt at kende og bliver i stand til at give skræddersyet sparring og feedback. Netværksgruppens facilitatorer skaber rammer for møderne, der sikrer, at I kommer i dybden med de ønskede emner og får mest muligt ud af jeres tid sammen. 

Pris og info

  • IDA-medlemmer:
    650 kr. for 5 netværksmøder

Netværksgruppen:

  • Max 15 medlemmer 
  • 5 fysiske netværksmøder pr. år 
  • Tema og mødedato fastlægges af gruppens medlemmer 
  • Netværksmøderne er faciliterede
  • Kun for IDA-medlemmer

I fastsætter selv emnerne 

Dagsordenen på netværksmøderne tager udgangspunkt i jeres situation og behov. Sammen beslutter I, hvilke emner, temaer eller cases der er relevante at arbejde med. Fortroligheden i gruppen gør det trygt at dele tanker og overvejelser med ligesindede, der ikke har en personlig aktie i jeres arbejdsliv. 

Eksempler på emner, I kan arbejde med i gruppen 

  • Empowerment i arbejdslivet  
  • Kommunikation og relationer
  • Konflikthåndtering og grænsesætning
  • En meningsfuld karriere
  • Udvikling af personlige kompetencer  
  • Fokus på det hele liv – balancere ambitioner og trivsel 

Er du mere nysgerrig på netværksgruppen?

Bliv klogere på hvordan netværksmøderne forløber, og hvem der faciliterer dem.

Læs mere her.

Hør mere her

Overvejer du, om netværksgruppen er noget for dig?

Udfyld kontaktformularen og bliv inviteret til en uforpligtende samtale med en konsulent fra IDA Netværksgrupper om gruppen og din situation.

Hør mere her

Overvejer du, om netværksgruppen er noget for dig?

Udfyld kontaktformularen og bliv inviteret til en uforpligtende samtale med en konsulent fra IDA Netværksgrupper om gruppen og din situation.