Neurodivergent
Ingeniør: ”Folk skal møde mig, før de møder min diagnose"
Det skønnes at neurodivergente medarbejdere udgør cirka 10-15% af arbejdsstyrken og inkluderer personer med fx ADHD, autisme, ordblindhed og OCD. Neurodivergens kan ofte være omgærdet af fordomme, og derfor var 26-årige Katrine Rune også i tvivl om, hvor åben hun skulle være omkring sin ADHD-diagnose, da hun for halvandet år siden trådte ind på arbejdsmarkedet. I første omgang havde Katrine også bedt om at være anonym i denne artikel, for som hun siger: ”Jeg vil gerne have, at folk møder mig, før de møder min diagnose."
Begrebet ”neurodiversitet” bygger på forståelsen af, at menneskers hjerner fungerer forskelligt, og at dette er en naturlig del af den menneskelige variation. Neurologiske forskelligheder skal derfor ikke betragtes som sygdomme eller fejl, der skal rettes op på. I stedet skal man forstå de udfordringer, som neurodivergente oplever, som en reaktion på samfundets barrierer og manglende inklusion.
Katrine valgte i sidste ende også at stå frem med navns nævnelse, da hun håber, det kan bryde tabuet omkring neurodiversitet og inspirere andre til at være mere åbne omkring deres diagnose:
”Jeg synes jo det er ærgerligt, hvis nogen føler, at de skal gemme det væk. Man behøver ikke nødvendigvis fortælle om alt, man går og kæmper med, men det kan være at jeg gennem artiklen, kan være med til at fjerne noget stigma og vise, at man rent faktisk godt kan være ingeniør og klare et arbejde, selvom man har ADHD,” siger hun.
At nærme sig åbenhed med forsigtighed
Til daglig arbejder Katrine som bæredygtighedsingeniør hos DOMINIA Rådgivende Ingeniører, som er hendes første job. Heldigvis er Katrines arbejdsplads meget lydhør og imødekommende i forhold til hendes behov, men i starten var hun usikker på, hvor meget hun skulle fortælle om sin diagnose. Efter længere tids overvejelse besluttede Katrine at være ærlig og selv åbne op for snakken:
”Jeg kan godt lide selv at styre fortællingen, sådan at det er min fortælling. Alle mennesker er forskellige, og det gælder også, når man har en diagnose,” siger hun.
Selvom der blev taget godt imod Katrines åbenhed, oplever hun, at hun hurtigt bliver overstimuleret og kæmper med at styre sin energi – hun kan glemme at holde pauser og komme til at koncentrere sig så intenst, at hun til sidst brænder ud. På et tidspunkt blev det så slemt, at Katrine begyndte at overveje at gå ned i arbejdstid. Samtidig kæmpede hun med følelsen af ikke at være god nok, fordi hun ikke følte, hun kunne leve op til de ’traditionelle arbejdsnormer’:
”Jeg føler, vi som samfund hele tiden får at vide, at vi skal arbejde 37 timer, og lige nu er der jo den her diskurs omkring, at vi faktisk ikke arbejder nok og ikke bidrager til samfundet,” udtaler Katrine.
Også her gav det pote, at Katrine var åben omkring sine problemer: Efter en samtale med chefen blev han og Katrine enige om, at hun skulle gå ned i arbejdstid, så hun nu arbejder 35 timer med muligheden for at gå op eller ned i timeantal efter behov.
”Og så kan jeg faktisk også tit blive længere, fordi jeg ikke føler, at jeg skal blive bare for at blive,” siger hun.
Fakta om neurodivergens
- Ordet neurodivergent betyder, at hjernen har atypiske karakteristika, knyttet til diagnoser som fx ADHD, autisme, OCD eller ordblindhed.
- Det modsatte af at være neurodivergent kaldes at være ”neurotypisk”, som betyder at ens hjerne fungerer på samme måde som størstedelen af verdens befolkning.
- Det vurderes, at cirka 10-15% af arbejdsstyrken er neurodivergent i én eller anden grad.
- Den mest udbredte neurodivergente tilstand er ordblindhed, som er en del af livet for cirka 10% af den voksne befolkning i verden.
"Man undervurderer virkelig, hvor meget det egentlig kan betyde at være sammen med ligesindede"Katrine Rune,
Bæredygtighedsingeniør
Netværksgruppe med plads til mangfoldighed
Som IDA-medlem har Katrine haft mulighed for at deltage i en netværksgruppe for neurodivergente, som har været en stor hjælp for hende. Gruppen har givet hende en følelse af at blive mødt og forstået, uden at hun skulle forklare alt i detaljer:
”Jeg havde brug for at finde nogen, jeg kunne spejle mig i, som også var på arbejdsmarkedet. Det var rart at møde andre, der også var neurodivergente og at føle mig mødt og forstået uden at skulle forklare. Da jeg overvejede at gå ned i tid, vendte jeg det bl.a. i gruppen, og kunne høre, at der var andre, der kunne relatere til tvivlen på at være god nok, hvis man nu gjorde ting lidt anderledes,” siger hun.
IDA tilbyder to faciliterede netværksgrupper for neurodivergente; En for dem, der trives med få personer og en fast dagsorden, og en for dem, der gerne vil netværke med op til 14 andre i en gruppe, hvor agendaen er mere dynamisk. Katrine er medlem af den sidste slags gruppe, hvor deltagerne både har ADHD og autisme diagnoser. De forskellige diagnoser kan skabe forskellige behov for deltagerne, og for Katrine har det vigtigste ved netværket været at finde et sted, hvor hun og andre kan være sig selv:
”Det er virkelig rart at være i en gruppe, hvor der er plads til os alle sammen, og ingen er ’for meget' eller 'for lidt’, uagtet om vi plejer at få noget andet at vide,” siger Katrine.
Den dynamiske dagsorden har givet plads til at tage de temaer op, som deltagerne finder relevante, og gruppen har diskuteret alt fra energihåndtering til sociale interaktioner på arbejdspladsen. En vigtig del af netværksgruppens succes skyldes ifølge Katrine tilstedeværelsen af en facilitator, som har styret samtalerne og sikret, at alle fik mulighed for at komme til orde:
"Vores facilitatorer har været rigtig gode til at styre dialogen og huske os på at tage pauser. De har været med til at sørge for, at alle blev hørt,” siger Katrine, og fortsætter:
”Jeg vil anbefale alle med en diagnose at finde en netværksgruppe. Man undervurderer virkelig hvor meget det egentlig kan betyde at være sammen med ligesindede. Jeg kommer hjem hver gang og har meget mere energi end jeg havde inden!”
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.