TR-nyheder
IDA har fået ny Vision 2030 og Strategi 2024-2026
IDA står på et solidt fundament – men vi skal blive ved med at udvikle os.
For tredje år i træk er IDA blevet kåret som Danmarks bedste fagforening, og der er positiv udvikling i både medlemstal og medlemmers tilfredshed med IDA. Og her yder I en særlig indsats for det gode arbejdsmiljø og sammenhold.
IDAs Vision 2030 er: I fællesskab vil vi vise vejen for teknologi og mennesker, og den tilhørende Strategi 2024-2026 hedder Ansvar for udvikling. Her er 3 forhold, som får særlig betydning for jer som tillidsvalgte.
For det første vil vi levere en mere helhedsorienteret og sammenhængende rådgivning, hvor vi tænker ”udefra og ind” og sætter medlemmernes samlede behov i centrum hele vejen fra studielivet til senkarrieren. Derfor samler vi bl.a. vores juridiske rådgivning og karriererådgivningen i én afdeling, så vi kan levere en mere komplet medlemsrådgivning og på forkant rådgivere medlemmerne på vej. Og det gælder naturligvis også ift. serviceringen af jer tillidsvalgte.
For det andet vil vi sætte yderligere fokus på god ledelse og trivsel. Vi ved, at I yder en stor indsats for at bidrage til gode arbejdsvilkår og en attraktiv arbejdsplads – og det skal I blive ved med. Med den nye strategi etablerer vi i IDA en ny afdeling, der i samarbejde med virksomheder skal fremme god ledelse og trivsel, fordi det er vigtigt for IDAs medlemmer – også de steder, hvor der ikke er tillidsvalgte.
Og for det tredje vil vi udvikle nye metoder til kompetenceudvikling og læring for både medlemmer og tillidsvalgte. Fordi jeres medlemsbehov forandrer sig og omverdenen stiller nye krav, som vi skal være på forkant med.
For at lykkes med den nye strategi, er der foretaget en organisationsændring i IDA, så vi skaber de optimale samarbejdsrelationer. Det betyder også, at flere medarbejdere har fået nye kollegaer i afdelingerne, og nogle har fået nye opgaver – fordi vi skal noget nyt og mere for at lykkes sammen frem mod 2030.
For nogen af jer har det betydet, at I har fået en ny kontaktperson i IDA til at supportere jer i tillidshvervet. Hvis du har fået ny kontaktperson, er du blevet kontaktet direkte.
Der er derfor nu taget første spadestik med den nye strategi, og strategien skal realiseres i et samspil mellem både medlemmer, jer som tillidsvalgte, aktive i IDAs faglige fællesskaber, virksomheder og IDAs samarbejdsrelationer.
Nysgerrig på at læse mere? Find hele visionen og strategien her:
Vision 2030 og Strategi 2024-2026 blev godkendt på IDAs repræsentantskabsmøde d. 18. november 2023 – læs mere her:
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp som tillidsvalgt
Som tillidsvalgt og medlem af IDA kan du få rådgivning af IDA.