AI kan meget – men langt fra alt

På få år er kunstig intelligens rykket fra forskningslaboratorierne ind i hverdagen for mange ingeniører og vidensarbejdere.

Store sprogmodeller kan hjælpe med alt fra kodning og analyser til tekstproduktion. For nogle føles det næsten som at få en ekstra kollega.

Men hvor intelligent er teknologien egentlig?

Det spørgsmål er udgangspunktet for et kommende IDA-webinar med Professor Thomas Bolander fra DTU, som har forsket i kunstig intelligens siden slutningen af 1990’erne.

AI genkender mønstre - den forstår ikke verden

De nyeste AI-systemer er især gode til sprog. De kan formulere svar, forklare begreber og skrive sammenhængende tekster.

Det skyldes, at de er trænet på enorme mængder tekst og lærer at genkende mønstre i sproget.

Men det betyder ikke, at de forstår det, de skriver.

“Der er nogle fundamentale ting, de ikke kan,” siger Thomas Bolander.

En teknologi, der allerede ændrer arbejdet

Selvom AI ikke tænker som mennesker, har teknologien allerede ændret måden, mange arbejder på.

Nogle bruger AI-værktøjer som en digital assistent til analyser, kodning eller tekstproduktion.

Men udviklingen kan også få betydning for arbejdsmarkedet.

Hvis AI kan løse mange rutineopgaver, kan det påvirke de opgaver, der traditionelt har været indgangen til et fag.

“Det kan blive sværere at være juniorprogrammør,” siger Bolander.

Hype eller gennembrud?

I debatten bliver der ofte talt om AGI: Artificial General Intelligence, altså maskiner med menneskelignende intelligens.

Men blandt AI-forskere er vurderingen mere forsigtig. De fleste mener ikke, at de nuværende teknikker er tilstrækkelige til at opnå ægte generel intelligens.

AI kan altså meget -  men langt fra alt.

Netop det ser vi nærmere på i webinaret nedenunder.