IT og digitalisering
Data som driver for beslutninger – hvad og hvorfor

Mavefornemmelser og intuition er gode indikatorer, hvis du skal vælge gardiner til din lejlighed. Når det gælder beslutningstagning i moderne virksomheder, skal der helst data på bordet for at kvalificere beslutningerne og underbygge dine pointer.
Virksomheder, der effektivt indsamler, analyserer og anvender data i deres beslutningsprocesser, er ofte mere agile og konkurrencedygtige. Samtidig er de datadrevne beslutninger transparente og mindre afhængige af personbundne erfaringer.
En visualisering af data alle kan forstå
Et væsentligt led i den datadrevne beslutningstagen er at kunne strukturere, modellere og analysere din data på tværs af datakilder, og derefter præsentere det valgte i et format, der giver mening både for de kolleger, der er stærke på tal – og for dem, der helst undgår at se ned i Excel-ark.
Et BI-værktøj som Power BI kan hjælpe hele vejen rundt. Værktøjet giver dig mulighed for at hente data fra et hav af forskellige datakilder, udarbejde dataanalyser, forvandle usammenhængende data til værdifulde dataset og derefter visualisere de relevante indsigter.
Samlet sikrer det, at virksomhedens beslutningstagere og medarbejdere får en klar og konsistent forståelse af, hvad virksomheden kan lære af tendenser i historiske data – og bruge dem til at træffe valg for fremtiden.
Datadrevne beslutninger i din virksomhed?
En strategisk tilgang til datadrevet beslutningstagning kan være til gavn for virksomheder i enhver branche og af enhver størrelse.
I virksomheder indenfor teknologi og software kan data for eksempel bruges til produktudvikling, brugeroplevelsesoptimering og fejlfinding baseret på brugeradfærd.
Banker, forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner kan med fordel bruge datadrevne analyser til risikostyring, kreditvurdering og økonomisk rådgivning.
Arbejder du i detailhandlen, kan data hjælpe dig til at forstå kundepræferencer, optimere lagerstyring og personalisere markedsføring.
Hurtigere, bedre og mere effektivt
Listen er lang og længere – for i en verden med informationsoverflod, hvor udfordringer og muligheder kræver store beslutninger, kan datadrevne beslutninger være gavnlige for en bred vifte af virksomhedstyper på tværs industrier.
Virksomheder, der kan have brug for hjælp til at træffe hurtigere beslutninger, og som får gavn af, at ledelse og medarbejdere har adgang til realtidsdata, det er let at bore ned i og filtrere baseret på specifikke parametre.
Samtidig understøtter datavisualisering en bedre forståelse af data i alle led af beslutningerne, fordi visualiseringer og rapporter gør det lettere for alle involverede at forstå selv komplekse dataset.
Det leder i sidste ende til større effektivitet, fordi automatisering af rapporter og centralisering af data i et interaktivt dashboard sparer tid og reducerer manuelle fejl.
Så intuitivt at det forklarer sig selv?
Microsofts Power BI er en del af Office 365 pakken, og det er angiveligt både brugervenligt og intuitivt, så har du pakken, er der intet, der står i vejen for, at du bare går i gang. Det sagt, så er det altid en god investering at få en indføring til nye værktøjer fra dem, der har erfaring med at udnytte dem fuldt ud.
Er du nysgerrig og ønsker mere information, kan du starte med at se vores webinar Introduktion til Microsoft Power BI.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.