IT og digitalisering
Faldgruber i kontorrobotter – Læs før du starter med RPA
Kend navnet og metoden
Robot Process Automation (RPA) er som at have en digital assistent, der kan gøre alt fra at flytte filer, udfylde formularer, kopiere data, lave rapporter og meget mere.
Ofte er RPA kendt som kontorrobotter, der bruger automatisering til at efterligne menneskelige handlinger og udføre gentagne opgaver.
I virkeligheden er RPA bare en smart måde at sige software automation på – men det bør ikke skjule hvor effektivt og brugbart et værktøj det kan være til at skabe mere tid i din hverdag. For ikke at nævne øge kvaliteten, effektiviteten og sikkerheden i dine arbejdsprocesser.
Før du går i gang med RPA
RPA er designet til at gøre software automation tilgængelig for alle – uden krav til dine tekniske kompetencer. Det stiller dig i stand til at automatisere standard dataoverførsler, påmindelser, opdateringer af Excel-ark, samt m.m. og derved få gavn af kontorrobotter til at skabe mere tid i din hverdag.
Derved er RPA ikke blot et værktøj, men snarere en genvej til øget effektivitet, nøjagtighed og frihed fra rutinemæssige opgaver.
Men selvom RPA lover store fordele, er det afgørende at du forstår – ikke kun årsagerne til at omfavne denne teknologi – men også de potentielle faldgruber, der kan opstå under implementeringen.
Det gælder bl.a. i implementeringsfasen, hvor fremskrivning af ’best use case’ er en essentiel del af at starte effektivt, samt i selve arbejdet med RPA, hvor du også kan møde diverse udfordringer.
Desuden vil der være overvejelser i forhold til integration, træning, samt procesdesign og -planlægning, når du for dig selv eller i din organisation skal i gang med at anvende et RPA-værktøj.
3 vigtige pointer, hvis du går og drømmer om automatisering
Implementering af RPA kan være en kompleks proces. Det kan derfor være en fordel at have en klar plan og strategi for implementeringen - og så kan det være en god idé at overveje et samarbejde med en erfaren RPA-partner. At have en veldefineret strategi hjælper med at minimere risici og sikrer en mere glidende overgang til RPA.
Integration med eksisterende systemer: RPA-softwaren kan integreres med eksisterende systemer og applikationer, hvilket gør det lettere at automatisere dine opgaver og processer, som allerede er i brug – derved undgår du også et behov for at erstatte eksisterende infrastruktur. En omhyggelig analyse af de eksisterende systemer og en nøje planlægning af integrationen er nødvendig, hvis RPA-løsningen skal fungere i harmoni med de allerede etablerede teknologier
Uddannelse og træning: Da RPA er en relativ ny teknologi, er der et stigende behov for træning af medarbejdere til at bruge og vedligeholde RPA-systemer. Derfor kan investering i uddannelse og efteruddannelse være godt givet ud af ledere, så medarbejderne er i stand til at udnytte RPA'ens fulde potentiale. Uddannelsesprogrammer skal dække grundlæggende RPA-koncepter, brugen af specifik software og løbende opdateringer i teknologien. Ved at sikre, at medarbejdere er veluddannede, kan organisationen optimere brugen af RPA og sikre en effektiv drift.
Faldgruber
Forventningerne kan være høje, når du har besluttet dig for at give dig i kast med en RPA. Men selvom softwarerobotter er smarte og kan utroligt meget, er der også nogle faldgruber, du bør være opmærksom på:
- Skyhøje forventninger: Det er vigtigt at have realistiske forventninger og ikke forvente, at RPA kan automatisere alt. RPA er fx ikke optimal til komplekse, skønsbaserede opgaver, og hvis de tiltænkte opgaver, kun skal udføres sjældent, vil udbyttet måske ikke stå mål med indsatsen.
- At ignorere menneskelige faktorer: RPA-robotter er ikke kun et teknisk projekt, men også et organisatorisk og kulturelt projekt. Det er vigtigt at kommunikere formålet, fordelene og forventningerne til RPA, samt at tilbyde den nødvendige uddannelse, support og feedback.
- Manglende governance: God RPA-implementering forudsætter en god governance, der sikrer, at bestemte standarder og processer overholdes. Alternativt risikerer resultatet at blive kaotisk og ineffektivt.
- Manglende planlægning ift. skalerbarhed: Det kan være svært at skalere RPA-løsninger, især hvis du arbejder med mange forskellige systemer og applikationer, der kræver forskellige dataind- og udgange. Manglende skalering og vedligeholdelse kan føre til nedsat ydeevne, ineffektivitet, ustabilitet eller forældelse af RPA-robotter. For at undgå disse problemer er det vigtigt at have en klar strategi og roadmap for RPA-skalerbarhed og vedligeholdelse, der tager højde for faktorer som forretningsmål, procesmodenhed, teknologisk udvikling, samt organisatorisk kapacitet og budget.
- Manglende sikkerhed: RPA-bots har ofte adgang til at manipulere data på tværs af forskellige applikationer og systemer. Det kan potentielt øge risikoen for sikkerhedsproblemer, såsom datalækager, systemfejl, uautoriseret adgang og sårbarheder i infrastrukturen.
- Send dine robotter på pension: Nye skabeloner opstår ofte. Vil du optimere arbejdet med RPA, er det vigtigt at holde et vågent øje, med forskellige forum, hvor andre brugere deler RPA-skabeloner. Dine robotter skal opdateres og vedligeholdes, og nogle gange pensioneres.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.