IT og digitalisering

Kan du ikke rekruttere cybersikkerhed? Så efteruddan dem

Mangel på cybersikkerhedsspecialister presser mange virksomheder. Løsningen behøver ikke være dyr rekruttering – du kan styrke organisationen indefra med efteruddannelse.

Mangel på cybersikkerhedsspecialister presser mange virksomheder.
Billede: IDA

Rekruttering af cybersikkerhedsspecialister er dyrt, konkurrencen er hård, og selv når stillinger besættes, kan kompetencerne hurtigt blive forældede.  

I stedet for at vente på, at ekstern kandidat dukker op, kan du som leder styrke organisationen indefra: ved at opkvalificere de specialister, der allerede arbejder for organisationen, i stedet for kun at jagte nye på et presset marked. 

Cybersikkerhed starter i ledelsen  

Alt for ofte ses cybersikkerhed som en isoleret teknisk disciplin. Men uden strategisk forankring risikerer indsatsen at drukne i brandslukning, hvor trusler håndteres ad hoc fremfor systematisk.  

Med EU’s nye cybersikkerhedsdirektiv, NIS2, er ledelsens ansvar gjort markant tydeligere: Direktion og bestyrelse er nu direkte forpligtet til at have indsigt i cybersikkerhed og sikre, at organisationen lever op til kravene. 

Det er op til ledelsen at prioritere ressourcer, sætte retningen og sikre, at cybersikkerhed bliver en integreret del af virksomhedens strategi. Det indebærer også at understøtte opkvalificering af interne specialister, så kompetencerne kan udvikles i takt med trusselsbilledet. 

Fra risikostyring til compliance 

For at lykkes skal specialister kunne arbejde med konkrete metoder til at identificere og håndtere cybertrusler. Det indebærer risikovurderinger, hændelseshåndtering og governance-strukturer, der sikrer, at sikkerhed ikke blot er en eftertanke, men en fast del af driften. 

Samtidig stiller regulering som NIS2, DORA, CER og CRA nye krav til dokumentation og compliance. Standarder som D-Mærket, ISO 27001 og CIS 18 kan være vigtige redskaber, men uden ledelsesmæssig indsigt forbliver de papirøvelser uden reel effekt. 

Når beslutningstagere forstår, hvordan lovgivning, standarder og risikostyring hænger sammen, kan de træffe informerede beslutninger, der styrker både sikkerheden og virksomhedens troværdighed på markedet. 

Digital modenhed som forudsætning for sikkerhed 

Cybersikkerhed kan ikke adskilles fra virksomhedens digitale udvikling. Nye teknologier – fra AI og avancerede dataløsninger til Industri 4.0 – ændrer både forretningsmodeller og trusselsbilleder. Derfor skal digital strategi kobles tæt til forretningsstrategien. 

At arbejde med digital modenhed betyder at kunne vurdere, hvor organisationen befinder sig, og hvilke kompetencer og strukturer der mangler for at lykkes med transformationen. Det handler om at håndtere modstand mod forandring, skabe fælles teknologiske forståelsesrammer og sikre, at innovation ikke undermineres af sårbarheder. 

Efteruddannelse som strategisk svar på mangel på specialister 

Rekruttering er sjældent et quick fix, og specialister kan være svære at tiltrække. Til gengæld kan du som leder sikre et stærkere beredskab ved at udvikle de medarbejdere, du allerede har – og ved at give “junior-specialister” mulighed for at vokse gennem målrettet efteruddannelse, så bliver til “tunge cybersikkerhedsspecialister”.  

Som Rikke Waldorff Jensen, kompetencekonsulent indenfor it og digitalisering hos IDA, pointerer: 

 ”Der kan være mange fordele ved at opkvalificere internt; man undgår lange rekrutteringsprocesser og on-boarding forløb og man kan sikre at medarbejderen opkvalificeres så det matcher virksomhedens aktuelle behov”.  

Og understreger i forlængelse heraf: “Desuden imødekommes også medarbejdernes interesse for faglig udvikling og derved øges med stor sandsynlighed også arbejdsglæde og motivation”.  

Når interne medarbejdere får indsigt i cybersikkerhedens forretningsmæssige betydning, digitaliseringens kompleksitet og de strategiske værktøjer til at håndtere forandringer, skaber du en organisation, der er langt bedre rustet til at beskytte og udvikle sig. 

Efteruddannelse giver specialisterne den faglige tyngde, mens ledelsen sikrer organisatorisk ejerskab og prioritering. Sammen skaber det en organisation, der kan koble cybersikkerhed til forretningsmål og dermed gøre indsatsen værdiskabende. 

Fra udfordring til konkurrencefordel 

Cybersikkerhed er i dag en forretningskritisk disciplin – og i et reguleret europæisk marked kan den rigtige tilgang gøre forskellen mellem vækst og stilstand. Organisationer, der formår at kombinere stærk digital strategi med forankret cybersikkerhed, står stærkere, både når det gælder compliance, kundetillid og robusthed mod angreb. 

Mangler du specialister, kan du derfor vælge en anden vej: Udvikle kompetencerne internt. 

Kursus

Kurser: It-sikkerhed

Bliv opdateret på de nyeste værktøjer inden for it- og datasikkerhed.

Kursus

Kurser: It-sikkerhed

Bliv opdateret på de nyeste værktøjer inden for it- og datasikkerhed.

Læs mere:

Tema

IT og digitalisering

Se IDAs tilbud IT-arkitektur, cybersikkerhed, UX, UI, AI og machine learning, programmering og softwareudvikling, datascience, compliance og datasikkerhed.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.