Python: din schweizerkniv til kodning

Hvad er Python, og hvorfor bruge det?

Python er et programmeringssprog, der ofte omtales som kodningens schweizerkniv – alsidigt, brugervenligt og velegnet til både begyndere og erfarne programmører. Uanset om du arbejder med machine learning, dataanalyse, eller bare vil lave lidt hygge-kodning, er Python et af de mest populære valg. Men hvorfor er Python så populært, og hvordan kommer du i gang?

Python er let at læse

Modsat flere andre programmeringssprog, er syntaksen - altså rækkefølgen og opstillingen af sprogets instrukser - skruet sammen på en måde, så det faktisk er til at læse og forstå, hvad der foregår i koden, selv uden den store programmeringserfaring.

Det er ikke kun overskuelige navne på kommandoerne, som fx print('tekst der skal udskrives til skærmen'), men i høj grad også den nærmest rigide insisteren på opstillingen (formateringen om man vil) af selve koden.

En funktion, der udskriver et input til skærmen kunne fx se ud som følger:

def funktion_til_udskrivning(tekst_der_skal_udskrives: str):
    print(tekst_der_skal_udskrives)
    print('Så er teksten udskrevet')

Læg mærke til indrykket på fire mellemrum i anden linje inden print-funktionen. Indrykket fortæller python-fortolkeren - programmet der omsætter koden, så den bliver udført på computeren - at print-funktionen hører til funktionen funktion_til_udskrivning.

Sådan skriver du din første Python-kode

Udgangspunktet i Python er fire mellemrum, men færre eller flere kan også fungere. Dog skal der være brugt det samme antal mellemrum til indrykning i forbindelse med en kodeblok (her funktionen funktion_til_udskrivning). Andre sprog bruger fx tuborg-klammer i stedet for indryk for at markere, at noget kode hører sammen med noget andet.

Hvis vi omskriver ovenstående med tuborg-klammer og bruger semicolon i stedet for linjeskift til at adskille print-funktionerne (semikolon er faktisk understøttet i Python), så kunne ovenstående omskrives til en enkelt linje:

def funktion_til_udskrivning(tekst_der_skal_udskrives: String){print(tekst_der_skal_udskrives);print('Så er teksten udskrevet')}

Mere kompakt, men også mindre læsbart. I hvert fald hvis man er et menneske.

Funktionen fra før er i øvrigt defineret som en funktion - det vil sige en stump kode, der kan kaldes fra andre steder i ens Python-program - via def-udtrykket. Dernæst følger navnet på funktionen, som i vores eksempel er funktion_til_udskrivning - der kunne fx have stået agurkesalat i stedet, omend det nok havde været noget mindre sigende for, hvad funktionen faktisk gør.

Vigtige funktioner i Python, du bør kende

Generelt er det en god idé at bruge signede navne på funktioner. Dette kaldes snake case og er den navngivningskonvention, der bruges i Python - og andre steder.

I paranteserne i funktionen står der: 'tekst_der_skal_udskrives: str'

Første del er navnet på den input-variable, som funktionen modtager. Dette er et vilkårligt, selvvalgt navn, der bruges til at behandle inputtet længere nede i funtkionen. Igen bruges snake case.

Efter tekst_der_skal_udskrives kommer et kolon og så ordet 'str'. Denne del af funktionen kaldes et type-hint. Det bruges til at fortælle det program, man sidder og koder i, at denne funktion altså tager en string som input. En string er i programmering betegnelsen for en tekst-stump, fx det der står mellem to anførselstegn. I Python kan både både enkelt og dobbelt-anførselstegn bruges. Bare sørg for, samme type bliver brugt til at markere start og slut på en tekststreng. 

Type hints kan lette arbejdet som udvikler betydeligt, fordi man - lidt kort fortalt - på den måde får en advarsel fra ens udviklingsmiljø, hvis man er ved at bruge en funktion forkert. Fx ved at forsøge at proppe et tal i form af en integer ind i ovenstående funktion i stedet for en tekst-stump.

De to følgende linjer, bruger begge Pythons indbyggede print-funktion, der i udgangspunktet printer tekst til skærmen.

Den første print-funktion tager input-variablen tekst_der_skal_udskrives og spytter indholdet af denne variable ud på skærmen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at  tekst_der_skal_udskrives er et navn, ikke indholdet. Navnet kan henvise til en vilkårlig tekst, som så er det, der faktisk bliver udskrevet.

Næste print-linje udskriver en meldingen 'Så er teksten udskrevet'.

Her er indputtet til print-funktionen ikke længere navnet på en variable, der henviser til en vilkårlig tekst, men den faktiske tekst der skal udskrives. Dette skyldes, at 'Så er teksten udskrevet' er omgivet an anførselstegn, hvilket forvandler indholdet til en string.

Kom hurtigt i gang med Python

I udgangspunktet skal du ikke bruge andet end et simpelt notesblok-program, der kan gemme indhold som ren tekst, og så en gratis Python-fortolker til sit styresystem for at komme i gang med at kode i Python. 

Der findes dog avancerede værktøjer som integrerede udviklingsmiljøer (IDEs), der kan gøre kodningen endnu nemmere. Disse værktøjer tilbyder funktioner som automatisk genkendelse af type hints og fejlretning, hvilket sparer tid og reducerer fejl.