Ledelse og projektledelse

AI stiller nye krav til dig som leder

Kender du de nye krav og udfordringer, AI stiller til dig som leder? Pludselig forventes du at have styr på alt fra teknisk forståelse til etik og fejlagtige AI-beslutninger.

Ny teknologi = nye krav til dig 

Kunstig intelligens (AI) har på ganske kort tid ændret mange aspekter af vores arbejdsliv. Det giver både nye muligheder og nye udfordringer, ikke mindst for dig som leder.  

Det stiller også nye krav til dig om at forstå teknologien, og hvordan du kan implementere den strategisk for at optimere processer og forbedre din beslutningstagning.  

Derudover er en af de største ledelsesmæssige udfordringer er at sikre, at teknologien anvendes på en etisk forsvarlig måde. Har i styrpå databeskyttelse, håndtering af bias og hvordan i træffer beslutninger, der påvirker menneskelige medarbejdere?  

Du som leder skal være klædt på til at håndtere disse nye problemstillinger og sikre, at AI ikke kun øger produktiviteten, men også bidrager positivt til arbejdsmiljøet og virksomhedskulturen. 

Strategisk integration af AI i virksomheden 

Når AI integreres i en virksomhedsstrategi, bør det primære mål være at skabe værdi på måder, der direkte forstærker virksomhedens kernekompetencer. Arbejder din virksomhed inden for supply chain management, kan du f.eks. lade AI hjælpe med at forbedre din lagerstyring - det vil direkte understøtte din kernekompetence.

Integrationen bør starte med en grundig analyse af, hvordan teknologien kan optimere eksisterende processer eller åbne op for nye forretningsmuligheder. 

Her er det vigtigt ikke kun at involvere it-afdelingen men også andre forretningskritiske afdelinger som fx salg og produktion. Et sådant tværfagligt samarbejde sikrer, at I anvender AI i overenstemmelse med jeres overordnede mål og strategier, og at de implementerede løsninger faktisk adresserer de reelle behov og muligheder i organisationen. 

Teknologifejl og fejlagtige AI-beslutninger 

Med anvendelsen af AI følger også nye risici, herunder teknologifejl og fejlagtige beslutninger taget af AI-systemer.  

Som eksempel kunne man forestille sig en AI-model, der bruges til at screene jobansøgninger. Hvis den ikke er korrekt designet og overvåget, kan den risikere at udvikle bias mod visse kandidatgrupper. Det kan både give dårlig omtale og have retslige konsekvenser, helt bortset fra at i risikerer at gå glip af den bedste kandidat til jobbet.  

Her er det vigtigt, at du som leder er klædt på med strategier og værktøjer til at identificere en sådan risiko tidligt i processen. 

For at håndtere disse risici, er det afgørende at implementere solide kontrolmekanismer, der løbende overvåger og evaluerer AI-systemernes præstationer og den bagvedliggende logik. Dette kræver en kombination af teknisk ekspertise og sektor-specifik viden, hvilket betyder, at du bør overveje at investere i både uddannelse af nuværende medarbejdere og eventuelt ansættelse af specialister, der kan forstå og håndtere AI-applikationernes komplekse dynamikker. 

Det vil også være en god ide at udvikle klippeklare politikker for, hvordan AI-beslutninger dokumenteres og revideres, samt hvordan man håndterer fejl eller bias, når de opdages.  

Nemmere på papiret end i praksis? 

På IDAs kursus Ledelse i en AI-drevet fremtid får du de nødvendige metoder og værktøjer til at arbejde effektivt med generativ AI. Du opnår et dybdegående kendskab til ledelsesmæssige perspektiver, der er fundamentet for succes med AI. 

Efter kurset vil du blandt andet have en øget forståelse af generativ AI og praktiske erfaring med avanceret prompting. Samtidig bliver din ledelsesprofil styrket med teknologiledelse og forandringsledelse i en AI-kontekst. 

Kursus

Ledelse i en AI-drevet fremtid: Nye ledelsesdilemmaer

Anvendelsen af generativ AI er hastigt voksende, men at skabe succes med AI kan ikke sammenlignes med et klassisk IT-projekt. Det kræver først og fremmest ledelse. Lær hvordan du implementerer AI i din organisation, så det skaber reel værdi.

Kursus

Ledelse i en AI-drevet fremtid: Nye ledelsesdilemmaer

Anvendelsen af generativ AI er hastigt voksende, men at skabe succes med AI kan ikke sammenlignes med et klassisk IT-projekt. Det kræver først og fremmest ledelse. Lær hvordan du implementerer AI i din organisation, så det skaber reel værdi.

Læs mere:

Tema

Ledelse og projektledelse

Se IDAs tilbud om arbejdsmiljø, strategisk ledelse, organisationsudvikling, team management, projektledelse og procesledelse, kvalitet og optimering.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.