Derfor bliver beslutninger ikke til handling, og hvad du kan gøre

Når aftaler ikke bliver fulgt

I bliver enige på mødet. Retningen er klar. Men kort tid efter arbejder folk videre, som de plejer.

I mange tekniske miljøer handler udfordringen ofte ikke om at blive enige, men at få beslutninger til at leve i praksis. 

Det gælder især, når arbejdet foregår i teams uden en formel leder, hvor ansvaret for fremdrift ligger hos dem, der driver opgaven fagligt. 

Alle gør det på deres egen måde

Claus har deltaget på IDAs kursus i uformel ledelse og arbejder med at forandre arbejdsprocesser. Som han selv beskriver det, er han en del af “et fællesskab af udviklere, der i fællesskab bygger data warehouse og rapporteringsløsninger”.

I teamet har kollegerne forskellige faglige baggrunde og er i høj grad autodidakte inden for databehandling.

Det betyder, at der ikke er én fælles måde at løse opgaverne på, men mange.

“Der er stort set lige så mange tilgange, som der er medarbejdere.”

I praksis gør det det svært at skabe fælles retning, også selvom alle arbejder mod det samme mål. 

Beslutninger bliver glemt

Når der ikke er en fælles tilgang, bliver det også sværere at fastholde beslutninger.

Claus oplever, at aftaler ikke bare bliver udfordret, men nogle gange helt forsvinder:

“Dokumenterede beslutninger bliver glemt - i et omfang, hvor det bliver benægtet, at vi overhovedet har talt om det tidligere.”

Samtidig er det svært at ændre praksis, fordi kolleger holder fast i deres vaner.

Resultatet er, at:

• beslutninger ikke bliver omsat til handling
• de samme diskussioner opstår igen
• fremdriften går i stå 

Du skal skabe retning uden mandat

Claus’ opgave er ikke bare at koordinere arbejdet, men at lede det.

“Min opgave er at […] overbevise gruppen om, at en fælles tilgang er hensigtsmæssig.”

Det er en klassisk situation i uformel ledelse: Du har ansvaret for fremdriften, men ikke autoriteten til at kræve den.

Det betyder, at du ikke kan beslutte dig til forandring. Du skal skabe opbakning til den. 

Fra beslutning til adfærd

En fælles beslutning er ikke nok, hvis den ikke ændrer den måde, arbejdet bliver udført på.

Når kolleger fortsætter med deres egne metoder, bliver beslutningen i praksis ligegyldig.

Derfor handler uformel ledelse ikke kun om at skabe enighed, men om at få beslutninger til at leve i hverdagen. 

Hvad kan du gøre anderledes i praksis?

Hvis du vil skabe fremdrift uden mandat, kræver det, at du arbejder aktivt med at forankre beslutninger.

Det handler blandt andet om at:

• gøre konsekvenserne tydelige 
  Hvad betyder det, hvis alle arbejder forskelligt?
• skabe fælles forståelse 
  Hvorfor er en fælles tilgang nødvendig?
• gentage og følge op 
  Beslutninger forsvinder, hvis de ikke holdes i live
• involvere kollegerne i løsningen 
  Det er lettere at ændre praksis, når man selv har været med til at definere den 

Når du arbejder aktivt med at gøre konsekvenserne tydelige, skabe fælles forståelse og følge op på beslutninger, begynder samarbejdet at ændre sig. Diskussionerne gentager sig ikke på samme måde, og det bliver lettere at holde retningen i arbejdet.

Når kollegerne samtidig bliver involveret i løsningen, øger det ejerskabet og dermed sandsynligheden for, at beslutninger faktisk bliver omsat til handling. På den måde bliver uformel ledelse ikke bare noget, der sker i mødelokalet, men noget der kan mærkes i hverdagen, fordi arbejdet bevæger sig fremad.